Hvad er en ERCP?
ERCP er en røntgenundersøgelse foretaget ved hjælp af indsprøjtning af vandopløseligt kontrastfarvestof og med et specialendoskop. Formålet med undersøgelsen er at få et billede af galdegangene (cholangio) af galdeblæren og af bugspytkirtelsystemet (pancreatio).
ERCP står for edoskopisk retrograd cholangio pancreatiocografi. Retrograd betyder, at man iagttager bevægelsen fra galdegangen og udførselsgangen til bugspytkirtlen til tolvfingertarmen (duodenum) til dens udmunding - altså imod den normale strømretning.
Teknikken bag undersøgelsen
Lægen undersøger tolvfingertarmen og frem til udførselsgangen indefra ved hjælp af et bøjeligt specialendoskop. Et endoskop er et optisk, rørformet instrument, der består af et objektiv, et kikkertøje (okular) og indbygget lys. Endoskopet har både spule- og sugefunktion og en arbejdskanal til at indføre specielle kirurgiske instrumenter. Endoskopets optik bliver via et kamera forbundet med en overvågningsskærm. Specialendoskopet kan bøjes op til 180 grader.
Når lægen har ført endoskopet helt frem til udmundingen af galdegangen og bugspytkirtlen, fylder han med vandopløseligt kontrastfarvestof i retrograd retning - altså modsat væskernes normale strømretning - under røntgenkontrol.
Gangsystemerne træder nu tydeligt frem på røntgenanlæggets skærm, mens kontrastfarvestoffet forstærker kontrasten mellem gangene og vævet.
Under en ERCP er lægen også i stand til at foretage mindre operative indgreb. Det foregår på den måde, at lægen fører specielle kirurgiske instrumenter, for eksempel en tang, ind gennem endoskopets arbejdskanal. På den måde er lægen også i stand til at tage vævsprøver ( biopsi ). Hvis det er nødvendigt, kan lægen også udvidde udmundingen af tolvfingertarmen med et snit (papillotomia). Desuden har lægen med en ERCP samtidig mulighed for at fjerne galdesten i en af udførselsgangene i nærheden af udmundingen. Lægen kan også indsætte en såkaldt Stent i galdegangen. En Stent er et lille rør, der for eksempel bruges til at holde en galdegang, der er blevet indsnævret efter en svulst eller en ardannelse, åben, så galden kan flyde ud.
Hvad er formålet med en ERCP?
Med en ERCP kan lægen se om der er forandringer i galdegangene og bugspytkirtlen. Det er relevant at foretage en ERCP, hvis der er mistanke om følgende sygdomme:
galdesten
svulst i udmundingen af hovedgaldegangen (papilla Vateri) eller i galdegangene
betændelse efter indsnævring i galdegangene
kronisk betændelse i bugspytkirtlen
svulst i bugspytkirtlen
cyster i bugspytkirtlen
Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?
For at lægen kan gennemføre undersøgelsen, er det nødvendigt, at man faster. Det vil sige, at man hverken må spise eller drikke før undersøgelsen. Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at lægen ikke må foretage en ERCP, eller at man i det mindste er nødt til at foretage en afvejning af undersøgelsens nytte i forhold til risikoen ved at foretage den. Det er tilfældet ved:
akut betændelse i bugspytkirtlen
akut indsnævring af galdegangen
hvis man for nylig har haft en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
kraftige hjerterytmeforstyrrelser
Hvordan foregår undersøgelsen?
Før undersøgelsen modtager man en let bedøvelse. Lægen kan desuden vælge at give et medikament, der hæmmer tarmenes aktivitet. Når undersøgelsen går i gang, fører lægen endoskopet ind gennem munden, ned gennem svælget, videre gennem spiserøret til maven og herfra ud i tolvfingertarmen (duodenum). Fra tolvfingertarmen fører lægen undersøgelsesapparatet videre til udmundingen af hovedgaldegangen (papilla Vateri). Herefter sprøjter lægen kontrastfarvestoffet ind med en tynd sonde eller kateter.
Under ERCP-undersøgelsen er lægen desuden i stand til at foretage mindre operative indgreb.
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Da man modtager en let bedøvelse inden ERCP, indebærer undersøgelsen de samme risici, som der normalt er ved narkose.
Efter undersøgelsen stiger koncentrationen af fedtenzymer (lipaser) i blodet med omkring 50 procent. Det skyldes, at den måde undersøgelsen bliver gennemført på, får fedtenzymerne til at frigøre sig fra bugspytkirtlen og blande sig med blodet.
I sjældne tilfælde kan ERCP-undersøgelsen medføre en betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis).
Risikoen for, at der under ERCP-undersøgelsen bliver gennemboret (perforeret) væv, eller at der opstår betændelse i galdegange eller blødninger er tilsvarende lav.
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
Ultralydsundersøgelser (sonografi) er et enkelt og hurtigt gennemførligt alternativ til ERCP-undersøgelsen. Med en ultralydsundersøgelse bliver lægen i stand til at iagttage galdeblære, galdegange og udvidelser af udmundingen af bugspytkirtlen. Dette er derfor også en standardundersøgelse.
Ved hjælp af en CT-scanning (computertomografi) eller en MR-scanning (magnetisk ressonanstomografi) er lægen også i stand til at undersøge galdeblære, galdegange, bugspytkirtel og udførselsgange.
Et tredje alternativ til ERCP er MRCP (magnetisk ressonanscholangiopankreatikografi). Med denne metode får man ved hjælp af et kontrastfarvestof, der indføres i galdegangene, et magnetisk ressonanstomografisk billede af galdegange og bugspytkirtlens udførselsgange. Denne undersøgelsesmetode er stort set ikke belastende for kroppen, men giver på den andens side heller ikke mulighed for et samtidigt operativt indgreb, som for eksempel fjernelse af galdesten.