Husker du...

Husker du...

80.000 danskere er demente i mild eller sværere grad. De kan ikke huske, og mange kan ikke klare sig selv i hverdagen. Andre derimod husker som elefanter langt op i årene. Alzheimers er skyld i mere end halvdelen af demenstilfældene, mens de øvrige kan skyldes mere end 100 forskellige sygdomme.

Om hundrede år er alting glemt! Ja, det er det faktisk for mange af os. Vi bliver demente , hvis ellers vi lever længe nok. Men selv langt op i alderen kan hukommelsen fungere fint, hvis vi vel at mærke er raske og giver hjernen den nødvendige gymnastik.

Overlæge Ole Davidsen der er speciallæge i intern medicin og geriatri og driver Apopleksiklinikken i Egå, sammenligner hjernen med en computer. Den består både af hardware og software, og hvor hardwarens kapacitet ligesom alle andre af kroppens organer bliver mindre med årene afhænger softwarens levetid af, hvor meget vi bruger den.

- Det er veldokumenteret, at folk bliver dummere af at holde ferie, siger han. Men det er også veldokumenteret, at pensionister, der giver hjernen gymnastik ved for eksempel at spille banko – selvom det ikke er den store intellektuelle udfordring – forbedrer deres intellektuelle funktion.

Demens - en folkesygdom

70-80.000 danskere lider af demens i større eller mindre grad. En tredjedel har demens i moderat til svær grad – resten i meget mild eller mild grad.

I gruppen under 65 år er mindre end 1 ud af 1000 dement. Hyppigheden stiger specielt efter 75-års alderen. Hos 85-90-årige er mere end hver femte ramt af en demenssygdom. Men de fleste ældre er altså ikke demente.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har lavet en simpel inddeling af demens i tre grader eller stadier.

  • Let demens: Man kan klare sig stort set uden hjælp i dagligdagen.
  • Moderat demens: Man kan ikke klare sig uden en vis hjælp fra pårørende. Ofte kan man ikke lades alene i længere tid ad gangen.
  • Svær demens: Man er helt afhængig af pleje og omsorg, og overvågning er nødvendig. Kilde: Atzheimerforeningen og WHO

Udskyd folkepensionen

Ole Davidsen mener i ramme alvor, at folkepensionsalderen burde sættes op til 75 år. – Vi har masser af ressourcer tilbage som 65-årige, så det er vanvittigt at sende folk på pension i den alder. For ganske vist sker der noget med hjernen, når vi bliver ældre, men det er kun reservekapaciteten, der forsvinder. Softwaren bliver bedre, understreger han.

Noget af det, vi bliver bedre til med alderen, er de sociale kompetencer, mens for eksempel vores evne til at tilegne os matematik topper i 20-30 års alderen. Men det er også netop de sociale kompetencer som for eksempel empati, der i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet, så hvorfor skal vi tvinges væk, mens vi stadig er på toppen, spørger Ole Davidsen.

Men nogle er altså ikke på toppen så længe som andre. Overlæge, ph.d. Karen Andersen-Ranbergs afhandling ”Hundredårige i Danmark” viser således, at af de cirka 600 danskere, der er 100 år, er to tredjedele demente – i mere eller mindre grad. For demens er ikke en absolut tilstand. Der er stor forskel på, i hvor høj grad de mellem 70.000 og 80.000 danskere, som man anslår, er demente, er ramt. En tredjedel har demens i meget mild grad, en tredjedel i mild grad og en tredjedel i moderat til svær grad.

Mange årsager til demens

Over 100 forskellige sygdomme kan føre til demens. Den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom, som mellem 50 og 60 procent af de demensramte er ramt af ifølge tal fra Alzheimerforeningen. Sygdommen gør, at nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Den er uhelbredelig og kan ikke forebygges, men kan forsinkes med medicin.

Næsthyppigste årsag til demens er blodpropper i hjernen (vaskulær demens), der er skyld i 15 til 20 procent. Her hjælper medicin ikke, når først man er ramt. Til gengæld kan man selv gøre noget for at forebygge først og fremmest ved at lade være med at ryge og ved at holde øje med blodtrykket, siger Ole Davidsen.

Og faktisk er hyppigheden af blodpropper i hjernen faldet gennem de seneste år. Vi kan kun gisne om årsagen, men Ole Davidsen er af den overbevisning, at det netop skyldes, at færre ryger, og at lægerne er blevet mere opmærksomme på at behandle for højt blodtryk.

Set på den baggrund, burde antallet af demente falde efterhånden. Men samtidig lever vi altså længere, så kun tiden kan vise, om antallet af demenstilfælde forbliver status quo.

Demens viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen, og den kommer ofte snigende. Blandt de 65-69 årige har cirka 1,5 procent Alzheimers, og det fordobles hvert femte år til tre procent af de 70-75 årige og seks procent blandt de 75-79 årige. Det vil sige, at cirka 20 procent af aldersgruppen fra 85 til 89 år har Alzheimers.

Demens og pseudo-demens

I øvrigt er der en relativt stor gruppe raske ældre, som bliver det, man kalder pseudo–demente. Det vil sige, at de har de samme symptomer som demente, nemlig hukommelses- og koncentrationssvigt og følelsesmæssig uligevægt.

- Pseudodemens skyldes manglende stimulation. Den rammer, når mennesker hverken er forpligtet til så forfærdelig meget og heller ikke foretager sig ret meget, siger Ole Davidsen.

Han understreger i den forbindelse, at det ikke er sundt at være ensom. Risikoen for at blive syg er væsentlig større, hvis man bor alene.

Forebyggelse

Demens, der skyldes Alzheimers kan ikke forebygges. Men ved at leve sundt, kan man mindske sin risiko for at få vaskulær demens, det vil sige demens, der skyldes mange små blodpropper i hjernen. Opskriften er den samme som gælder, hvis man vil forebygge hjertesygdomme. Det vil sige, at man skal:

  • Få motion
  • Spise fedtfattigt
  • Undgå at blive overvægtig
  • Holde øje med blodtrykket og kolesteroltallet, så man hurtigt kan få disse behandlet, hvis de bliver for høje
  • Sørge for at holde øje med om behandlingen virker efter hensigten, hvis man har en kronisk sygdom som diabetes eller hjerte-karsygdom

Pårørende rammes hårdt

Demens kaldes ofte de pårørendes sygdom. Personen, der er ramt, føler sig nemlig ikke altid generet af symptomerne, mens det til gengæld påvirker både familie og omgangskreds, når deres nære ikke kan huske eller ændrer adfærd.

Alligevel er de pårørende nærmest lettede, når lægen giver diagnosen, og dermed anerkender det, de som regel har været klar over længe, fortæller Ole Davidsen. Han understreger samtidig, at man altså skal passe på med at tro, at ægtefællen er dement, fordi han eller hun ikke kan huske navne, telefonnumre og lignende lige så godt som før. Det kan der være mange andre grunde til, så man skal altså gå til lægen, hvis man har mistanke om demens.

For demens kan afsløres af en ret enkel test, og hvis den skyldes Alzheimers kan man som nævnt få medicin, der forsinker udviklingen af sygdommen. Det er ikke en mirakelmedicin, men den kan groft sagt udskyde det med et år, før det bliver nødvendigt at komme på plejehjem, siger han.

Men Alzheimers er altid en livstruende sygdom, og patienterne får mere og mere brug for hjælp til at klare hverdagen og får i slutningen af sygdommen sværere ved at bevæge sig og tale. Sygdomsforløbet varer i gennemsnit otte år, men kan også vare så længe som 20 år.

Man skal turde noget

Ole Davidsens råd til pårørende, der lever sammen med en dement, er først og fremmest, at de skal lade være med at korrigere patienten konstant. Formålet med at korrigere, når den demente mener, at Danmarks regeres af Kong Frederik d. 9. er jo at lære vedkommende, at det ikke er tilfældet. Men hvis man er dement, kan man altså ikke lære. Så snak den demente efter munden, råder han.

Dernæst skal man finde en beskæftigelse, som den demente kan fastholde og som vedkommende synes er rar. Og endelig skal man turde risikere noget, siger Ole Davidsen, der ofte har oplevet ægtefæller, der ikke tør gå hjemmefra af skræk for, hvad den demente finder på.

- Det skal man lade være med. Man skal turde, ligesom man gør, når man sender sine børn ud i trafikken. Selvfølgelig er der en vis risiko i begge tilfælde, men i de fleste tilfælde sker der jo ikke noget. Ægtefællen må ikke glemme sine egne aktiviteter, siger han.

Hjernens normale funktioner
Ved demens er en række af hjernens normale funktioner påvirket. Særligt det, der kaldes de kognitive funktioner. Kognitive funktioner er betegnelsen for funktioner, der vedrører erkendelse, tænkning og anvendelse af viden. Betegnelsen er – trods visse lighedspunkter – at foretrække frem for intellektuelle funktioner, som giver associationer til begavelse. Den demente bliver ikke ubegavet.
 
Hjernens kognitive funktioner opdeles i forskellige undergrupper eller kategorier. De vigtigste er:
Hukommelse, det vil sige evnen til at indlære, at fastholde det indlærte, og at genkalde sig og genkende (huske) oplevelser, ord, viden og færdigheder.
Styrende og kontrollerende (eksekutive) funktioner, det vil sige evnen til at tage initiativ, planlægge og tilpasse adfærden, så målet kan nås.
Opmærksomhed og koncentration. Det vil sige evnen til at opretholde årvågenhed, adskille relevante fra irrelevante påvirkninger og fastholde planer, tanker og handlinger.
Sprog – altså evnen til at kommunikere ved hjælp af ord. Indbefatter både forståelse og udtryksevnen inden for både tale- og skriftsprog.
Rum/retningsfunktion er evnen til at erkende, hvordan omverdenens genstande er placeret i forhold til hinanden og til personen selv.
Højere sansefunktioner (perception) er evnen til at bearbejde og fortolke sanse-indtrykkene, så man ikke bare ser, hører og føler, men også er klar over, hvad man sanser.
Tænkning, problemløsning og dømmekraft. Det vil sige evnen til at analysere problemer, tænke abstrakt og inddrage de temaer og emner, der er relevante i situationen.
Indsigt og sygdomserkendelse - er evnen til at erkende, at man er syg, hvilke symptomer man har, og hvad symptomerne medfører.
 
Kilde: Neuropsykolog Peter Bruhn

Sidst opdateret: 11.03.2008