Nyt liv - nye muligheder

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Nyt liv - nye muligheder

De er hverken gamle, grå eller triste de nye pensionister. Når vi i dag skifter arbejdslivet ud med livet som fri fugl, er vi tværtimod sunde og aktive, ligesom de fleste har masser af planer for, hvad de vil bruge deres nye frihed til.

Læg en plan

Hvor ser du dig selv om 25 år? Det spørgsmål er faktisk helt relevant at stille sig selv, når man skal til at forberede sit otium. For pensionisttilværelsen, den tredje alder, de arbejdsfri år, eller hvad man nu vælger at kalde det, kan sagtens vare både 25 og 30 år. Så det er en rigtig god idé at lægge en plan for, hvad man vil bruge tiden til.

Og det er vi da også blevet langt bedre til i modsætning til tidligere, hvor især mange mænd blev ramt af et sandt pensionistchok. De stod der med deres nyvundne fritid og anede ikke, hvad de skulle stille op med den, fordi de havde bundet hele deres identitet op på jobbet. Det fænomen ser man ikke nær så meget i dag, fortæller aldersforsker dr.med. Henning Kirk, der forklarer det med, at danskerne både er blevet langt bedre til at tænke over livet efter 50 og med, at vi ikke er nær så nedslidte, som tidligere.

"Der er blevet talt meget om, at man skal sørge for at få en aktiv tilværelse også efter, at arbejdslivet slutter. Og det har rigtig mange taget til sig. Så ikke alene forbereder vi os bedre, vi er også blevet meget bedre til at tage ansvar for vores helbred og leve sundere. Vi når pensionen i bedre stand nu", siger han.

Kvinderne har generelt set altid klaret det bedre, når de vinkede farvel til arbejdspladsen. Ofte har de bare fået mere tid til de hjemlige opgaver, de i øvrigt altid har passet ved siden af, og så har de jo også haft børnebørnene. Men dem har de ikke længere monopol på, ligesom de heller ikke længere har eneret over køkkenregionerne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vi vil have tid til hinanden

Men selvom vi i højere grad deler de hjemlige gøremål, er der dog ikke noget, der tyder på, at der ligefrem bliver kamp om arbejdet, når vi får mere tid. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet om midaldrende og ”unge” ældre kvinders og mænds ønsker og forventninger til aktiviteter i alderdommen – Alderdommens aktive kvinder og mænd - viser således, at de fleste ønsker og forventer en arbejdsdeling, hvor mændene især kaster sig over konkrete arbejdsopgaver som reparationer og havearbejdet – altså det, der ligner erhvervsarbejdet mest - mens kvinderne stadig vil bruge mest energi på rengøring, madlavning, vask og lignende.

Vi kommer altså næppe til at gå i vejen for hinanden, når vi får mere tid derhjemme. Og der er heller intet, der tyder på, at vi frygter det. Faktisk viser erfaringer fra Ældresagen, at vi tilvælger mere tid med hinanden. Langt de fleste planlægger således at stoppe samtidig med at arbejde.

Men selvom træerne ikke vokser ind i himlen, når det gælder ligestillingen, nærmer mænds og kvinder prioriteringer sig dog langsomt men sikkert hinanden, siger Henning Kirk.

Genfødt som far

"Heldigvis er det sådan, at mange flere par har en moderne arbejdsdeling i hjemmet, og mændene har også fået øjnene op for de bløde værdier. De tager revanche og bliver nærmest genfødt som fædre, når de får børnebørn. Vi har i det hele taget fået et helt andet fokus på bedsteforældrerollen de senere år med større lyst og energi til at tage del i børn og børnebørns liv, siger han."

Alligevel råder han kommende pensionister til at tænke sig om, inden de siger brat farvel til jobbet. For faktisk tror han ikke rigtigt på, at vi virkelig helst vil gå omkring de 62 år, som mange undersøgelser ellers viser, og som for de fleste er den reelle pensionsalder.

Man spørger forkert, fordi man tager udgangspunkt i folks aktuelle jobsituation i stedet for at spørge ind til, hvordan vi gerne vil arbejde.

"Hvis man kan skrue et job sammen, der opfylder folks ønsker, vil mange være interesserede i at trappe ned i stedet for at løbe skrigende bort", siger Henning Kirk.

Og det er altså også en rigtig god idé at bevare en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, mener han. Hvis det altså sker på den rigtige måde. For medarbejdere på 50+ skal ikke bare udfylde huller, understreger han. De har nogle kvaliteter, som yngre medarbejdere ikke har, og dem skal man bruge. Men hvis man efter moden overvejelse kommer frem til, at man reelt ønsker at forlade arbejdsmarkedet, så skal man da også gøre det, understreger han. Men så skal man altså have en velovervejet plan. For seniortilværelsen kan få mange af os sagtens komme til at vare i 25-30 år. Og ”ingen gider spille golf hele tiden.”

Annonce (læs videre nedenfor)

Planlægning

Det kan socialrådgiver i Ældresagen, Elisabeth Poulsen nikke genkendende til. Hun har i mange år gennemført seniorkurser, og folk strømmer til dem, for de vil noget med deres nye liv.

Så de forbereder sig, og det skal man faktisk også gøre i god tid. I hvert fald når det gælder økonomien, siger Elisabeth Poulsen, for det er altså for sent at finde ud af, at der ikke er råd til jordomrejsen, når man står henne på rejsebureauet.

I det hele taget er forberedelse, planlægning og ikke mindst afklaring af egne og partnerens forventninger til den tredje alder alfa og omega. Hvor skal vi for eksempel bo? Skal vi flytte fra forstaden og ind til byen med cafeerne, museerne og erstatte havearbejdet med at passe blomsterkrukkerne? Skal vi måske flytte i bofællesskab, eller skal drømmen om det lille hus på landet realiseres?

Måske og måske ikke. Men det er altså en rigtig god idé i tide at overveje, om der skal ske radikale ændringer, og det er ikke mindst en god idé at diskutere det med sin partner, hvis man har sådan en.

Hvad drømmer du om?

For selv om vi altså er blevet bedre til at forberede os, er det alligevel forbavsende mange, der ikke rigtig får stemt forventninger og ønsker af med hinanden.

"Vi tror, vi ved, hvad vores ægtefælle drømmer om, siger Elisabeth Poulsen, der har mange eksempler fra sine seniorkurser på, at den ene tror, den anden ikke kan undvære haven, mens vedkommende altså har en drøm om en lejlighed midt i byen."

Så kast jer ud i det. Sæt jer sammen med et helt blankt stykke papir, og sig til hinanden: ”Hvad har du lyst til at lave i morgen, om et år eller om 10 år”? Det er da en fantastisk mulighed for at se sig selv, sin partner, forholdet og livet med helt nye øjne.

For som Elisabeth Poulsen siger, ændrer vores liv sig, og vi sætter måske pris på andre ting med alderen. Det skal frem.

"Der er ikke en facitliste til det gode liv, derfor er det så vigtigt, at vi gør os vores egne tanker om, hvad mit gode liv er, siger Elisabeth Poulsen. Hun opfordrer også til, at man er meget konkret i sin planlægning. Hvis drømmen er at spille golf, så find ud af, hvor du vil spille. Hvis du drømmer om at bruge kræfter på frivilligt arbejde, så find i god tid ud af med hvad og hvor. Og de sociale kontakter? Dem har mange i forbindelse med arbejdet, og måske forsvinder nogle af dem. Så tænkt også over, hvordan man vil få nye kontakter eller måske genoptage de gamle, som gled ud i de travle år med børn og karriere," råder hun.

60.000 nye pensionister hvert år

Heraf var omkring 22.000 kvinder og 18.000 mænd. Antallet af folkepensionister stiger årligt med mellem 20.000 og 25.000 personer.

Kilde: Arbejdsdirektorater og Socialministeriet

Livet skal leves

Livet skal leves forlæns og forstås baglæns, sagde Søren Kierkegaard. Den betragtning er god at huske på, når man som 50+ står overfor spørgsmålet om ”hvad nu”.

Der er masser af muligheder og udfordringer, som man kan møde mere eller mindre forberedt. Men en god planlægning betyder alverden for, om det er dig, der møder fremtiden, eller om det er fremtiden, der møder dig.

I planlægningen af den aktive tilværelse efter arbejdslivet indgår både små og større spørgsmål. Det handler om økonomi, boligforhold, aktiviteter, forholdet til børn og børnebørn og tusind andre ting. Men først og fremmest handler det om, hvad du og din partner vil med jeres liv. Om drømme og forventninger. Den diskussion kan man ikke tage op for tidligt.

Sidst opdateret: 11.07.2007