Undgå de farligste ftalater

Verden skal opleves med alle sanser. Og selv om barnet har rundet to år, er der stadig mange mærkelige ting, der skal smages på – også der, hvor man mindst forventer det. Der bliver bidt i badeforhænget, letvægtstræskoen, madkassen, det flotte tryk på nattøjet og så videre.

Hormonforstyrrende ftalater er forbudt i legetøj og småbørnsartikler. Men de kan stadig findes i en række andre produkter. Og når toårige er i nærheden, kan bademåtten eller dunken med badesæbe, der er udformet som en sjov figur hurtigt blive forvandlet til legetøj.

Fire hormonforstyrrende ftalater

Der kan være ftalater i bløde plastprodukter og i tøj med PVC-tryk. Nogle er hormonforstyrrende, andre er mistænkt for at være hormonforstyrrende, mens andre igen ikke har vist hormonforstyrrende effekter. Gå uden om de fire, der har navnene DEHP, DBP, DIBP og BBP. De findes primært i blød PVC, men der findes også blød PVC uden ftalater. Du kan ikke selv se, om for eksempel badeforhænget, voksdugen eller det oppustelige badeudstyr, der ikke er CE-mærket som legetøj, indeholder de fire ftalater, men spørg i butikken.

Langt de fleste bløde plastprodukter findes også uden de fire hormonforstyrrende ftalater.

Hvis madkassen eller drikkedunken lugter kemisk efter vask, kan du anmelde det til din lokale fødevareregion.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere

Læs Miljøstyrelsens grønne tips om gummistøvler

Læs også Miljøstyrelsens grønne tips om tøj

De otte råd om bedre kemi

Sidst opdateret: 23.10.2009