Få klar besked om kemiske stoffer i hverdagen

Her på siden finder du spørgsmål og svar om kampagnen ”65.000 grunde til bedre kemi” og om hormonforstyrrende stoffer.

Hvad går kampagnen ”65.000 grunde til bedre kemi” ud på?

Svar: Kampagnen ”65.000 grunde til bedre kemi” blev lanceret den 23. oktober 2009. Det skete ved et pressemøde i Miljøministeriet, hvor miljøminister Troels Lund Poulsen havde inviteret både børn, forældre og institutionspersonale.

Kampagnen sætter fokus på, hvordan du som forælder – eller bedsteforælder – kan være med til at fortynde den cocktail af hormonforstyrrende stoffer, som dit barn eller barnebarn udsættes for i hverdagen. Omdrejningspunktet er otte råd til bedre kemi .

Der vil i den første tid efter lanceringen være fokus på kampagnen i emnecentret her på Netdoktor. Du vil også støde på kampagnen i medierne og i en pjece, som vil være at finde forskellige steder i landet.

Miljøstyrelsen har forud for kampagnen gennemført et stort analysearbejde. I arbejdet, som er udført af Teknologisk Institut, Force Technology og DHI, indgår både nationale og internationale rapporter om kemi i forskellige produkter. Derudover er der også blevet testet en række udvalgte produktgrupper og udarbejdet risikovurderinger. Dette forarbejde har ført til flere af kampagnens otte råd.

Som noget nyt er rådene lavet med udgangspunkt i den samlede udsættelse af kemiske stoffer i løbet af et typisk døgn i en typisk toårigs liv. Det er blevet undersøgt, hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer en toårig møder i løbet af et døgn, hvor barnet møder dem, og om de udgør en risiko. Det er også nyt, at de danske myndigheder nu går ud og anbefaler, at man i plejeprodukter til børn går uden om to parabener.

Hvad er hovedkonklusionen i Miljøstyrelsens kampagne?

Svar: Miljøstyrelsen har undersøgt en række typiske produkter i en toårigs hverdag og set på hele døgnets belastning med stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Hovedkonklusionen er, at børn får flest hormonforstyrrende stoffer fra indeklimaet og maden - og at der specielt er tre grupper af stoffer, som det er vigtigt at sætte ind over for: Parabener, der bruges som konserveringsmiddel i nogle solcremer og fugtighedscremer, ftalater, der bruges som blødgørere i plast, og PCB’er, der fortsat kan findes i blandt andet bygninger. Ftalater og PCB’er kan også udgøre et problem i fødevarer.

Læs mere om parabener, ftalater og PCB

Det vigtigste er, at du giver dit barn varieret kost, sørger for et godt indeklima og går efter de produkter, der er fri for hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Det vil være med til at fortynde den cocktail af hormonforstyrrende stoffer, som dit barn udsættes for.

Læs Miljøstyrelsens otte råd til bedre kemi

Hvorfor sætter kampagnen fokus på netop de toårige?

Svar: Børn er særligt udsatte på grund af deres størrelse og udviklingsstadie. Deres organer er under udvikling, hvilket betyder, at børn er mere følsomme over for farlige stoffer, end voksne er. Også børns adfærd gør dem særligt udsatte. Børn putter mange ting i munden, som ikke er beregnet til at have i munden. Stoffer, der kan afgives fra de produkter, børnene kommer i munden, vil børnene kunne optage gennem spyt.

Hvad er kombinationseffekter eller cocktaileffekter?

Svar: Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og er mistænkt for blandt andet at kunne medføre nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganer, tidlig pubertet samt bryst- og testikelkræft. Undersøgelser i dyr viser, at lave koncentrationer af hormonforstyrrende kemikalier, der hver for sig ikke udgør en risiko, i kombination med andre hormonforstyrrende stoffer, kan udgøre en risiko. Det kaldes for ”cocktaileffekter” – eller kombinationseffekter.

Hvorfor skal man ikke bare helt undgå kemikalier i hverdagen?

Svar : Der er kemikalier i alle de ting, vi omgiver os med i hverdagen, og vi kan ikke undvære kemikalier. Alle kemiske stoffer indebærer en risiko, hvis de indåndes eller indtages i tilstrækkeligt store mængder over tilpas kort tid – også stoffer, der hjælper os i hverdagen. Man kan for eksempel dø af at spise for meget salt.

Børn er særligt udsatte på grund af deres størrelse – og fordi de putter mange ting i munden, som ikke er beregnet til at have i munden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at man som forælder faktisk kan gøre rigtig meget ved hjælp af en forholdsvis lille indsats. Man kan og skal ikke prøve at undgå kemikalier helt, men man skal prøve at undgå de værste.

Læs Miljøstyrelsens otte råd til bedre kemi

Hvordan kan det overhovedet være i forbrugernes eller børnenes interesse, at produkterne indeholder kemiske stoffer?

Svar: Alt består af kemiske stoffer, og i sidste ende har forbrugerne glæde af alle de stoffer, som faktisk IKKE er skadelige, da de er med til at give os bedre og billigere produkter. Men mange stoffer ligger i en form for gråzone; de tjener et nyttigt formål i produktet, men der er samtidig en mistanke om, at det kan være skadeligt. Og vi kender heller ikke konsekvenserne af eventuelle alternativer.

Hvorfor skal man ikke bare generelt sørge for mindst mulig kemi, når der nu er så meget, man ikke ved om så mange stoffer og kombinationseffekterne af dem?

Svar: Der er kemikalier i alt. Og alle kemiske stoffer indebærer en risiko, hvis de indåndes eller indtages i tilstrækkeligt store mængder over tilpas kort tid – også stoffer, der hjælper os i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at undgå kemikalier, men man kan minimere udsættelsen for de problematiske kemikalier ved at følge de råd, vi kommer med her i kampagnen.

Det er for eksempel et godt råd altid kun at købe plejeprodukter til børn, som er særligt produceret til børn – køber man produkter, der er mærket med Svanen, er man sikker på, at de er uden de stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. Derudover handler det blandt andet om at holde et sundt indeklima, tilbyde barnet varieret mad og undgå blødt plast, der indeholder de farligste ftalater.

Hvor kan jeg finde viden om hormonforstyrrende stoffer, når kampagnen er slut?

Svar: Miljøstyrelsen har allerede en masse viden om hormonforstyrrende stoffer på hjemmesiden www.mst.dk . Derudover lægger vi al den viden, vi i kampagneperioden har lagt på Netdoktors hjemmeside, over på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor laver myndighederne ikke en liste over de produkter, småbørnsforældre bør undgå?

Svar: Det er ikke muligt at skelne mellem produkter, der udsætter børn for mange og få kemikalier. Afgivelsen og dermed risikoen afhænger af flere faktorer, blandt andet måden produkterne bruges på, hvor tit de bruges, og hvilke kemikalier de indeholder.

Der er allerede love, som regulerer mængden af farlige stoffer i de produkter, som du kan købe i butikkerne. De enkelte kemikalier i produkterne udgør oftest ikke nogen risiko hver for sig. Det er det samlede billede, der er interessant. Forældrenes adfærd i det daglige spiller en rolle. Problemerne kan opstå, når vi bruger produkterne forkert – for eksempel hvis man bruger et kunsthåndværk til opbevaring af fødevarer, eller hvis man smører sit barn ind i en creme, der er produceret til voksne.

Nogle produkter indeholder kun de mest nødvendige kemikalier, mens andre også indeholder ekstra kemikalier som parfume. Det er op til forbrugerne selv at afgøre, om de vil udsættes for de kemikalier, som det ikke er nødvendigt at blive udsat for. Det kan være en god ide helt at undgå, at denne type produkter bliver brugt til små børn.

Hvor mange bliver påvirket af de hormonforstyrrende stoffer?

Svar: Det er umuligt at svare på. Men der er en mistanke om, at de bidrager til at påvirke menneskers hormonsystem. Hos mennesker har man for eksempel set, at hver femte danske mand mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO fastsætter. Vi kan også se, at der sker en stor stigning i testikelkræft, og at der er stadig flere piger, der kommer tidligt i puberteten. Som forælder er der derfor al mulig grund til at være opmærksom på, hvad dit barn udsættes for.

Læs Miljøstyrelsens otte råd til bedre kemi

Hvorfor advarer I ikke mod alle parabener?

S var: Parabener er en gruppe af stoffer, der bliver brugt som konserveringsmiddel i sæbe og andre plejeprodukter. Det vil sige, at de bliver brugt for at forhindre vækst af mikroorganismer i produkterne. Vækst af mikroorganismer kan blandt andet føre til nedbrydning af produktets ingredienser og dermed nedsætte produktets holdbarhed og kvalitet. Parabener kan optages gennem huden, men det er endnu uvist, hvor stor en del der optages.

Der er fire parabener, der står på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende: methyl-, ethyl-, butyl- og propylparaben.

Methyl- og ethylparaben er ikke medtaget i Miljøstyrelsens projekt, da EU’s Videnskabelige Komite har vurderet, at de er sikre at anvende i kosmetik. Der er derfor fokuseret på butyl- og propylparaben.

Du bør være forsigtig med at bruge produkter til dit barn, der indeholder butyl- og propylparaben. Hvis butyl- eller propylpaben indgår i kosmetik, som for eksempel solcremer og shampoo, skal det fremgå af indholdsdeklarationen.

Parabener anvendes ofte i kombination, da de hver især virker forskelligt, men du kan altid se på indholdsdeklarationen om der er butyl- eller propylparaben i kosmetikken. Du kan også vælge at kigge efter miljømærket Svanen – så er du på den sikre side, for svanemærkede produkter indeholder ikke stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. Køber du svanemærkede produkter til babyer, undgår du samtidig parfume, der kan være allergifremkaldende.

Hvad gør myndighederne for at begrænse indtaget af skadelige stoffer i fødevarer?

Svar: Fødevarestyrelsen sætter grænseværdier for en lang række af de stoffer, der nævnes i rapporten. Derudover kommer Fødevarestyrelsen med kostråd, som kan informere forbrugerne om, hvordan de kan undgå bestemte typer af forureninger.

Et af rådene i pjecen er "Spis varieret". Hvordan kan det gøre, at man får færre hormonforstyrrende stoffer?

Svar: Det er vigtigt at spise forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre sunde stoffer. Ved at spise varieret får man alle de næringsstoffer, kroppen har brug for. Fødevarer kan også indeholde stoffer, som man ikke må få for meget af. Det er for eksempel nogle af de stoffer, der kan virke hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller på anden måde være giftige. Ved at spise varieret nedsætter man risikoen for at spise for meget af hvert enkelt skadeligt stof, da indholdet er forskelligt i de forskellige typer af fødevarer.

Hvordan bliver stofferne kontrolleret?

Svar: Fødevarestyrelsen foretager løbende kontrol af kemiske forureninger i fødevarer. Dette er både som kontrol af virksomhedernes egenkontrol samt udvalgte kemiske analyser af fødevarer på det danske marked. Indholdet af en kemisk forurening sammenlignes med grænseværdien. Hvis der ikke er fastsat en grænseværdi foretages der en konkret vurdering.

Hvordan finder forbrugerne ud af, om emballage med videre er egnet til kontakt med fødevarer?

Svar: Det er vigtigt at pakke fødevarer ind i materialer, der er beregnet til de netop de fødevarer, du bruger det til, og som kan tåle de temperaturer, du udsætter det for. For eksempel skal du ikke hælde varm suppe i isterningeposer, varm saft i sodavandsflasker af plastic eller bruge avispapir til afdrypning af for eksempel stegt flæsk.

Når man vil være på den sikre side, så skal man kun bruge emballage, der er beregnet til det formål man har.

Det kan fremgå på flere måder, om materialet er beregnet til indpakning af fødevarer. For eksempel kan det stå i brugsanvisningen, at en plastboks ikke kan bruges i mikrobølgeovn. At emballagen er egnet til fødevarer kan være vist ved "Glas og gaffel" symbolet, der kan stå "til fødevarer" på indpakningen, og det kan fremgå af navnet – for eksempel madpakkeposer eller bagepapir.

Hvad betyder et ”glas og gaffel-symbol"?

Svar: Glas- og gaffelsymbolet er producentens eller importørens vurdering af, at en drikkedunk eller en plastpose er egnet til kontakt med fødevarer. Hvis mærkningen kun består at et ”Glas- og gaffelsymbol” betyder det, at for eksempel plastposen kan bruges til indpakning af alle typer fødevarer ved alle temperaturer. Hvis der er begrænsninger i anvendelsen, for eksempel at emballagen kun må bruges til visse temperaturer, skal det stå i forbindelse med mærkningen.

Har Fødevarestyrelsen kontrol med virksomheder, der producerer eller importerer plast?

Svar: Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomheder, både en gros og detail. Det er fødevarekontrollen rundt omkring i regionerne, der kontrollerer virksomhederne, og de tager i nogle tilfælde prøver ud til analyse. Plastvirksomheder har i mange år været omfattet af denne kontrol. Resultater af kontrollen har ses på hjemmesiden www.findsmiley.dk , så hvis du er i tvivl om, om de bageforme, plastposer med videre, som du køber kommer fra et firma, som Fødevarestyrelsen kontrollerer, kan du tjekke det der.

Hvorfor accepterer myndighederne, at ftalater især kommer fra fødevarer?

Svar: Myndighederne accepterer ikke ftalater som afsmitning fra plastemballage, hvis indholdet er over grænseværdien. Ftalater i fødevarer kan stamme fra emballage mv. og fra miljøforureninger. Der er meget få analyser for ftalater generelt, og nogle af de resultater der er for emballage er gamle. Fødevarestyrelsen har ved kontrollen konstateret, at der fx ikke længere er ftalater i husholdningsfilm. Styrelsen har foretaget kontrol med ftalater i 2008 og 2009 og disse stoffer bruges ikke så meget som tidligere, og det betyder, at indholdet i fødevarer må forventes at være lavere end det der er brugt som baggrund Miljøstyrelsens baggrundsrapport.

Er ftalater i husholdningsfilm udskiftet med andre stoffer?

Svar : Fødevarestyrelsen har ved kontrollen konstateret, at der ikke længere er ftalater i husholdningsfilm. Styrelsen har foretaget kontrol med ftalater i 2008 og 2009 og disse stoffer bruges ikke så meget som tidligere, og det betyder, at indholdet i fødevarer må forventes at falde.

Bliver der taget særlige hensyn til børn, når der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i fødevarer?

Svar: Ja, når der sættes grænseværdier for pesticidrester i fødevarer laves der risikovurdering på baggrund af kostdata for forskellige befolkningsgrupper herunder børn. Indholdet af pesticidrester skal kunne accepteres både som akut indtag og som indtag hver dag hele livet. Desuden er der særlig skrappe regler for indhold af pesticidrester i specielle børnemadsprodukter.

Hvorfor anbefaler myndighederne ikke økologiske fødevarer, når en stor del af de hormonforstyrrende stoffer kommer fra fødevarerne? Dem må der da alt andet lige være færre hormonforstyrrende stoffer i?

Svar: Selv når du køber økologisk, kan du ikke helt undgå problematiske kemikalier i maden til dit barn. Mange af stofferne stammer fra forureningen i miljøet og vil derfor kunne findes i både økologisk og ikke-økologisk dyrkede fødevarer. Forskellige fødevarer kan indeholde forskellige stoffer. Ved at servere en varieret kost, nedsætter du risikoen for, at dit barn får for meget af et enkelt skadeligt stof.

Hvis du har spørgsmål om fødevarer skal du henvende dig til Fødevarestyrelsen .