God balance hele livet

En god balance er forudsætningen for, at du kan leve et aktivt liv. Omvendt, har du en dårlig balance, vil du være begrænset i dine udfoldelser, måske endda afhængig af hjælp. Heldigvis kan du træne dig til en bedre balance - hele livet.

Hvorfor er det godt at have en god balance? Det hurtige svar er: for at undgå at falde. I et bredere perspektiv er god balance også en forudsætning for, at du kan bevæge dig frit, være fysisk aktiv og være uafhængig af andre. Dermed har en god balance betydning for din livskvalitet. Men lad os starte fra begyndelsen: Hvad vil det overhovedet sige at have en god balance? Til at besvare det spørgsmål har vi allieret os med Thor Jensen der er humanfysiolog og forskningsassistent på Elsass Instituttet. Han fortæller, at en god balance i væsentlig grad bidrager til at kunne styre sin krop så godt, at vi kan stå sikkert på vores fødder i alle situationer.

- Helt præcist handler det om, at du kan placere kroppens tyngdepunkt rigtigt i forhold til dine fødders kontakt med underlaget. Så er du i balance. Det kræver blandt andet, at du har god forbindelse til din krop: Fra hjernen og ud til muskler og led. Og den anden vej: Fra dine sanser og ind til hjernen, siger Thor Jensen.

Tre sanser støtter dig

Tre sanser er afgørende for at kunne holde balancen: Synssansen, ligevægtssansen i det indre øre og led- og stillingssansen, der via muskler og led sender besked til hjernen - det vil sige centralnervesystemet. Den sidste sans giver dig information om, hvordan din krop og dine lemmer er placeret i forhold til hinanden, og hvordan omgivelserne er.

Eksempelvis om din arm er bøjet eller strakt, og om underlaget er jævnt eller ujævnt.

- Et godt billede på de tre sanser er at se dem som en trehjulet cykel, hvor hver sans udgør et hjul. Til sammen giver de dig den nødvendige information til at holde balancen. Lukker du øjnene, har du så at sige kun to hjul at støtte dig til, og så bliver det sværere at holde balancen. Det kan også lade sig gøre at støtte sig til kun en sans, men det vil være virkelig udfordrende - og kræve masser af træning, forklarer Thor Jensen.

Andre faktorer, som har indflydelse på din evne til at holde balancen, er, om du er forberedt på, at noget sker. Hvis du eksempelvis går på en sti, hvor gruset pludselig skrider under dig, falder du let, fordi du ikke er forberedt. Kan du se, at der er is på fortovet, tager du højde for det, og så kan du bedre stå fast.

En god balance forudsætter også, at du er god til at aktivere dine muskler, så du kan reagere på de forskellige oplysninger, du får fra kroppen. Du skal være god til at koordinere dine bevægelser, så du kan lave lige præcis de små ændringer i din holdning, som skal til for at opretholde balancen. Dertil skal du kunne reagere hurtigt. Og dine muskler skal være stærke nok til at bevæge din krop derhen, hvor du vil have den.

Er din balance nedsat, vil det have indflydelse på mange helt almindelige dagligdags aktiviteter. Du vil måske opdage, at du ikke længere kan stå på et ben og tage strømper og sko på. At du føler dig for usikker til at stå på en stige, eller at du har svært ved at stige op på en cykel og komme i gang.

Du kan altid blive bedre

Fundamentet til en god balance bliver grundlagt i barndommen, som en del af alle de andre funktioner, du som barn skal lære. At holde balancen er dermed ikke noget, vi lærer separat.

Du kan godt komme ud af barndommen med en fysisk formåen og en balance, som ikke er så god. Det vil ske, hvis du ikke har bevæget dig så meget, og derfor ikke har udfordret dig selv så meget. Men du kan godt oparbejde en fornuftig balance senere i livet.

- Det er efterhånden dokumenteret, at hjernen er plastisk, det vil sige, at den kan ændre sig og danne nye netværk. Det gør os i stand til at lære nyt gennem hele livet, blandt andet kan vi blive bedre til at bruge vores kroppe, understreger Thor Jensen.

Din evne til at holde balancen har indflydelse på din kropsholdning - og omvendt. Begge dele kan du forbedre ved at træne, hvor du udfordrer din muskulatur og din evne til at bevæge dig hensigtsmæssigt. Så hvis du føler dig usikker på benene, er træning vejen frem.

Læs også: 4 enkle øvelser til træning af din balance

Det skal være sjovt at træne

Du får mest ud af at træne, hvis du er motiveret og har lyst til at udfordre dig selv. Alle former for træning og aktiviteter tæller. Det kan være træning i et træningscenter, gymnastik eller en holdsport. Det kan også være dans, yoga eller thai-chi.

- Det gælder om at træne på en måde, så du bliver udfordret, og du virkelig skal gøre dig umage. Når træning kræver din fulde opmærksomhed, lærer du bedre og hurtigere, siger Thor Jensen.

For at bevare lysten til at træne, skal du derfor vælge en aktivitet, som giver mening for dig, og som du synes er sjov. Det er også rigtig godt, hvis aktiviteten indeholder et socialt element. For eksempel at man oplever et fællesskab med dem, man træner sammen med, og at man måske drikker en kop kaffe sammen bagefter. En anden motivationsfaktor er, hvis du oplever at blive bedre. At du kan lægge mere vægt på vægtstangen, hoppe højere, løbe længere, eller at du pludselig kan udføre nogle svære dansetrin. Den slags succesoplevelser udløser et belønningshormon (dopamin), som gør, at du føler dig glad. Det gør dig mere motiveret og vedholdende - og så vil du typisk få lyst til at træne mere og med et større engagement.

Fysisk og psykisk balance

Der er en sammenhæng mellem din psykiske balance og din fysiske balance. Hvis du for eksempel har oplevet at falde, eller du ofte er lige ved det, vil du typisk blive ængstelig for at bevæge dig. Du vil derfor være meget opmærksom, når du går og står, og du vil bruge mental energi på alt, hvad du gør. Det vil gøre dig træt, og så har du ikke så meget mental energi til at foretage dig andre ting. Det kan være, du ikke orker at læse en bog eller at være så social, som du plejer at være. Du kommer let ind i en nedadgående spiral, for jo mindre du bevæger dig af frygt for at falde, desto svagere bliver din muskulatur og din reaktionsevne. Og så bliver du endnu dårligere til at holde balancen.

Sanserne svækkes med alder

Når du bliver ældre, sker der forandringer i din krop, som gør det vanskeligere at holde balancen. Dit syn kan blive svækket. Dine nerver bliver slidte, så de ikke længere sender beskeder frem og tilbage mellem hjerne og krop lige så hurtigt som før. Din muskulatur bliver svækket, især hvis den ikke holdes ved lige med regelmæssig træning. Alt i alt betyder det, at du får sværere ved at holde balancen.

- I nogle tilfælde kan signalerne fra kroppen blive svagere. Har du for eksempel hævede fødder, vil du have svært ved at mærke underlaget, og dermed har du svært ved at korrigere for eventuelle ujævnheder eller hænger fast i gulvtæppet, uddyber Thor Jensen.

At alderdom svækker kroppen viser opgørelser fra Danmarks Statistik også. 70 procent af de ulykker, borgere over 65 kommer ud for, skyldes fald. Og antallet af ulykker stiger med alderen. For hver tusind vil godt 10 procent af alle borgere over 85 år falde i løbet af et år. Tallet er 5,5 procent for dem mellem 75 og 84. Og for aldersgruppen 65 til 74 er tallet 3,7 procent. Tallene her er fra 2008.

Vælg træning der:

• giver mening for dig

• udfordrer dig

• er alsidig og stimulerer både nervesystem og muskulatur (dyrk gerne mange forskellige typer af træning

• gør dig bedre til aktiviteten

• indeholder et socialt aspekt.

Sanser du især bruger til at holde balancen:

• ligevægtssansen i det indre øre

• synssansen

• led-og stillingssansen (besked om kroppens indbyrdes stilling).

Tal om faldulykker hos ældre: Kilde: Ulykker i Danmark 1990-2009. Danmarks Statistik

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?