Hjemmefødsler kontra hospitalsfødsler

Hvorfor vælger nogle kvinder at føde hjemme? Og hvordan opleves en hjemmefødsel? Nyt & Sundt har spurgt en privatpraktiserende jordemoder tilknyttet region Sjællands hjemmefødselsordning og en nybagt mor, der både har prøvet at føde på hospital og hjemme hos sig selv.

En tredjedel af alle landets hjemmefødsler sker i region Sjælland, fordi man her har en særlig ordning, hvor regionen dækker alle udgifter, hvis man vælger at føde hjemme med en privat jordemoder tilknyttet ordningen. Fra at være en énmandspraksis i det gamle Vestsjælland, der startede i 1991, har ordningen udviklet sig til siden 2007 at fungere i hele region Sjælland. I dag arbejder otte jordemødre i ordningen og varetager cirka 250 hjemmefødsler om året. En af disse jordemødre er Susanne Andersen. Hun oplever, at de hjemmefødende især er kvinder, der opfatter en fødsel som en del af et naturligt familieliv og ikke ønsker at føde på hospital, fordi de forbinder hospitaler med sygdom.

"De fleste kvinder, der vælger at føder hjemme, har tidligere haft en naturlig og ukompliceret fødsel på et hospital. Kun en fjerdedel af de kvinder, der vælger at føde hjemme, er førstegangsfødende. Mange kvinder tror nemlig, at man skal have vist, at man kan føde uden at få fødslen stimuleret med ve-stimulerende drop eller have fået medicinsk smertelindring under selve fødslen på et hospital, før man kan vælge en hjemmefødsel. Sådan er det dog ikke, for alle kvinder har ret til at vælge at føde i deres hjem", siger Susanne Andersen og fortsætter:

"Hjemmefødsel anbefales dog kun, hvis både mor og barn er raske, og hvis fødslen forventes at kunne forløbe spontant", siger Susanne Andersen, der også mener, at det lave antal kvinder, der vælger hjemmefødsler også skyldes, at mange kvinder slet ikke har tænkt over, at det er muligt at føde hjemme, blandt andet fordi de ikke informeres herom af deres praktiserende læge.

Det er hendes erfaring, at det i lige så høj grad er kvinder med dårlige oplevelser fra tidligere hospitalsfødsler, der føder hjemme, som kvinder med gode oplevelser, der tænker, at de ligeså godt kunne have født hjemme, og så vælger at gøre det næste gang.

Et større ansvar

Ifølge Susanne Andersen skal man være indstillet på at tage ansvar for sig selv og sin fødsel, hvis man vælger at føde hjemme.

"Man skal være indstillet på at føde naturligt, for vi kan hverken tilbyde epidural-bedøvelse eller anden medicinsk form for smertelindring. Vi bruger kun naturmetoder, som for eksempel akupunktur, massage og fødekar. Over halvdelen af kvinderne føder i vand, der har en god effekt på mor og barn. Der er langt færre kvinder, der føder i fødekar på hospitalerne. Forklaringen kan være, at der er fødesteder, som ikke har fødekar, og at nogle jordemødre ikke er trygge ved fødekar. Når den fødende får ve-stimulerende drop, kan hun ikke ligge i fødekar", siger hun.

Lange hjemmebesøg

Jordemødrene, der er tilknyttet hjemmefødselsordningen i region Sjælland, besøger de gravide hjemme igennem hele graviditeten for at forberede kvinden på det, der skal ske og kontrollere, at alt er, som det skal være. Typisk afsættes en time til hvert besøg, så der er ro og god tid til at opbygge tillid og lære hinanden at kende. Jordemødrene kommer i teams af to, så den gravide kender begge jordemødre, hvis det skulle blive nødvendigt at skifte jordemor under en fødsel, fordi den trækker ud. Det er dog meget sjældent, at den fødende oplever mere end èen jordemoder under fødslen.

Godt kendskab til kroppen

"En af de største fordele ved hjemmefødsler er, at kvinderne typisk er bedre forberedte end de kvinder, der føder på hospital, fordi vi giver os bedre tid til fødselsforberedelse. Det er derfor ikke nødvendigt med overflytning til hospital og brug af ve-stimulerende drop for at få gang i fødslen, når veerne er for svage. Skal man føde på hospital, er fødselsforberedelse skåret væk mange steder, ligesom der ofte ikke er tid til at gå i dybden. Fødselsforberedelse foregår desuden ofte i så store fora, at det kan være svært som gravid at få stillet alle de spørgsmål, man ønsker at få svar på", siger Susanne Andersen.

Ifølge Susanne Andersen får over halvdelen af alle førstegangsfødende på hospital ve-stimulerende drop, blandt andet fordi de er anspændte og derfor hyppigt får epidural-blokade, som fjerner smerterne, men også ofte medfører, at veerne stilner af.

"Vi gør meget ud af at lære de gravide at bruge deres kroppe, holde sig slanke og i form op til fødslen. Derfor er de fødende som regel i så god kontakt med kroppen, at de har lettere ved at føde. Når man føder i kendte og dermed trygge rammer, er det også lettere at slappe af, så naturen kan gå sin gang", fortæller Susanne Andersen.

Far kommer mere på banen

For den vordende far er det også en fordel at føde hjemme.

"Manden føler, at det mere er hans fødsel, for han er meget mere på, når han er hjemme. Han har lettere ved at være tæt på sin kvinde. Han kan desuden gøre, hvad han vil undervejs i fødselsforløbet – han kan f.eks. spise, når han vil, lukke parrets hund ud i haven og i det hele taget være herre i eget hus og dermed også en bedre herre for sin kvinde. At føde hjemme er en beslutning, som parret har taget sammen, og derfor arbejder de også sammen, for at det skal blive bedst muligt", siger Susanne Andersen.

Amningen fungerer bedre

Amningen har lettere ved at fungere, når fødslen sker hjemme, hvor der er ro, og hvor jordemoderen kommer på besøg flere gange i løbet af den første uge efter fødslen. Den nybagte mor kan desuden ringe og få jordemoderen på besøg, hvis hun har behov for vejledning. Derfor er der i vores hjemmefødselsordning heller ingen nyfødte indlagt på grund af dehydrering og underernæring blandt de børn, der er født hjemme. Det sker hyppigere, når fødslen sker på hospitalet, fordi mange hospitaler sender mor og barn hjem lige efter fødslen, og der kan gå op til en uge, før hun får besøg af en sundhedsplejerske, der kan rådgive hende ved problemer i forhold til amning.

Få overflytninger til hospital

Mange gravide fravælger en hjemmefødsel, fordi de er bange for at være for langt fra hospitalet, hvis der skulle ske noget undervejs i fødslen, der kræver behandling på et hospital. Men denne bekymring ser Susanne Andersen ingen grund til, fordi lægebehandling som regel først er påkrævet, når man allerede har grebet ind i en naturlig fødsel ved at sætte fødslen i gang med ve-stimulerende drop eller ved at give medicinsk smertelindring.

"Når man føder hjemme, er man blevet kontrolleret og erklæret rask nok til at føde naturligt, så det er sjældent, at man overflyttes til et hospital. Bliver man endelig overflyttet, sker det i så god tid, at man sagtens kan nå derhen, fordi jordemoderen, ved den mindste mistanke om noget er galt, tager med den fødende på hospitalet. Ofte føder de overflyttede alligevel helt ukompliceret", siger Susanne Andersen.

Fødte hjemme tredje gang

Lykke Iversen er 35 år og har født Agnes i 2005 på Hvidovre hospital, Asger i 2007 på Næstved sygehus. Alma er født hjemme den 15. September 2011.

Lykke Iversen har født naturligt uden smertestillende de første to gange, så hun følte sig tryg ved at prøve at føde hjemme tredje gang. Hun valgte en hjemmefødsel, fordi hun havde hørt meget godt om denne måde at føde på fra sine naboer, der havde prøvet det. Af erfaring vidste hun, at hun alligevel ville blive sendt hurtigt hjem fra hospitalet efter fødslen, så hvorfor ikke føde hjemme?

"Allerede under graviditeten vidste jeg, at det var en rigtig beslutning, for jeg fik opbygget en god tillid til jordemoderen, der kom på besøg i mit hjem for at sikre sig, at graviditeten gik, som den skulle og for at forberede mig på fødslen. Fra mine tidligere graviditeter husker jeg, at konsultationerne varede maksimalt 20 minutter, og det var derfor dejligt at føle, at der i hjemmefødselsordningen var tid til ro og fordybelse i samtalerne med jordemoderen", siger Lykke Iversen.

En helt naturlig fødsel

Lykke Iversens hjemmefødsel startede ved, at vandet gik, uden at der kom gang i veerne. Jordmoder kom om formiddagen og forsøgte at få gang i veerne ved at holde et stort tørklæde om Lykke Iversens hofter og svinge hende rundt ved at holde i tørklædets ender. Rebosa kaldes denne naturlige måde at få gang i fødslen på ved at forsøge at få presset barnets hoved ned i bækkenet. Efter en god gåtur og et lavement kom der uregelmæssige veer, og jordemoderen kom igen om aftenen. Da hendes to børn havde fået aftensmad og var lagt i seng, fik jordemoderen stimuleret veerne ved at drejebarnets hoved, så det fik en lettere fødselspassage. Nu kom gode regelmæssige veer. Den samme jordemoder blev hos Lykke Iversen, til Alma var født.

"Jeg havde lavet en hule på mit kontor med stearinlys og sat min yndlingsmusik på. Jeg havde sørget for, at min veninde var til stede, så hun kunne tage sig af vores børn. Under selve fødslen sov mine børn, og min mand, min veninde, jordemoder og en jordemoderstuderende var til stede. Efter fødslen betød det også meget at kunne være i eget hjem, for nyfødte Alma kunne ligge uden tøj på det meste af tiden, og det var helt fantastisk, at børnene kunne vågne næste morgen og se deres nye søster med det samme", fortæller Lykke Iversen.

Sammenlignet med de to andre fødsler, foretrækker Lykke Iversen hjemmefødslen, især fordi hun kunne bevæge sig helt frit under fødslen. Den første fødsel gik i stå, og Lykke Iversen var nødt til at få ve-stimulerende drop og skulle derfor overvåges uden at kunne forlade fødesengen. Anden gang fik hun hverken ve-stimulerende drop eller smertestillende, men måtte igen ligge i sengen, fordi man ville overvåge barnets hjertelyd og veerne med CTG.

"Ved hjemmefødslen lyttede jordemoder med rør til barnets hjertelyd. Jeg havde en helt anden sanselighed af, hvad der skete. Jeg kunne koncentrere mig meget bedre om at føde hjemme, og jeg mærkede min krop på en helt anden og mere intens måde. Jeg styrede fødslen fuldstændig selv og kunne endda eksperimentere med min vejrtrækningsteknik undervejs. Jeg tog helt ansvar for min egen fødsel. De andre var gæster. Jeg synes, det er tankevækkende, at når naturen får lov at gå sin gang, så klarer den det af sig selv", siger Lykke Iversen.

Mere info om hjemmefødsler:

• Hjemmefødselsordning Sjælland(https://www.hjemmefoedsler.dk/ nofollow)

• Midwifery Today(https://www.midwiferytoday.com/ nofollow) (amerikansk hjemmeside med mange gode tips)

• Ina May Gaskin: ”Ina May’s Guide to Childbirth”, Bantam Books.

• Janet Balaskas: "Aktiv fødsel. Graviditetsøvelser og naturlige fødestillinger", Borgen.

• Kim Andrea Brofeldt m.fl.: "Bogen om hjemmefødsel", Lindhardt og Ringhof.

• Kerstin Uvnäs Moberg: "Afspænding, ro og berøring", Akademisk Forlag.

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?