Mavesår skyldes ikke stress

Det er en udbredt opfattelse, at stress og bekymringer giver mavesår. Men det er en myte. Mavesår skyldes som hovedregel en bakterie eller bivirkninger af medicin.

Tidligere troede man, at mavesår skyldtes for meget mavesyre , og at blandt andet stress , kaffe og alkohol kunne udløse sygdommen. Nu ved man, at der er to hovedårsager til mavesår, nemlig mavesårsbakterien Helicobacter pylori (Hp), som cirka hver femte af os bærer rundt på, og medicin der indeholder acetylsalicylsyre eller gigtmedicin af typen NSAID.

Hverken stress, kaffe eller alkohol fremkalder mavesår, fortæller professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, overlæge på Odense Universitets Hospital, der har forsket i mavesår, og er en af de læger herhjemme, der ved mest om mavesårssygdommen.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

"Stress giver ikke mavesår. Derimod er der mange, der har mavesårssymptomer, men ikke mavesår, når man ser efter med en kikkert. Disse personer skal ikke behandles for mavesår, men skal behandles for deres stress i stedet for."

"Mavesår fremkaldes heller ikke af en overproduktion af mavesyre. Der skal ganske vist være syre til stede, ellers får man ikke mavesår. Men normale variationer af mavesyre betyder ikke noget. Der skal noget andet til – Helicobacter Pylori eller medicin," siger han.

Hos de personer, der hverken har Helicobacter Pylori eller bruger mavesårsfremkaldende medicin, men alligevel får mavesår, som man kan dokumentere ved en kikkertundersøgelse, ved man ikke, hvorfor sygdommen er opstået.

Sammenhængen mellem Hp-bakterien og mavesår blev påvist af to forskere i begyndelsen af 1980’erne.

Opdagelsen revolutionerede behandlingen af mavesår, der dengang blandt andet bestod af syrehæmmende medicin, diæt og i sidste ende operation. Nu klarer man behandlingen af et mavesår forårsaget af Hp-bakterien medicinsk.

Hver femte dansker er smittet

Helicobacter Pylori findes i mavesækken eller tolvfingertarmen hos en meget stor del af verdens befolkning.

Herhjemme er omkring 20 procent smittet. I takt med at de hygiejniske forhold er blevet bedre, er antallet af smittede danskere faldet, og i dag er bakterien mest udbredt i den ældre del af befolkningen, mens næsten ingen danske børn er smittet.

Man bliver som regel smittet som barn, men det er ikke fuldstændig klarlagt hvordan. Man ved heller ikke til bunds, hvorfor nogle bærere af bakterien udvikler mavesår , mens andre ikke gør. For man kan sagtens gå rundt med Hp-bakterien uden at blive syg. Det er således kun 20 procent af de smittede, der får mavesår, fortæller Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Der skal en gastroskopi – kikkertundersøgelse af maven – til for at afgøre, om man er smittet med Helicobacter Pylori. Lægen tager en vævsprøve og påviser den bakterien, er behandlingen forholdsvis enkel – nemlig syrehæmmende medicin og to slags antibiotika . Det fjerner som hovedregel bakterien, og så er man helbredt for sit mavesår.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tobak er gift

Men det er altså ikke alle, der får mavesår, fordi de bærer bakterien. Der er nemlig forskellige arter af bakterien, og nogle typer er ”mere giftige end andre”. Derudover ved man, at der er en arvelig sammenhæng, og så ved man, at tobaksrygning er gift for folk, der er smittede med Hp-bakterien.

"Jo flere cigaretter, desto større risiko er der for at få et mavesår," siger Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Rygestop er således den bedste måde at undgå et mavesår forårsaget af Hp-bakterien, og samtidig det eneste, man selv kan gøre for at forebygge, at en infektion med Hp-bakterien giver mavesår. Til gengæld er det rimelig let at slippe af med bakterien igen med medicinsk behandling, og når bakterien er væk, er man helbredt.

Gigtmedicin giver flest sår

Medicinbivirkninger har i dag overhalet mavesårsbakterien som skyldig i de fleste mavesårstilfælde. Det skyldes både den faldende forekomst af Hp-smittede og desuden forbruget af gigtmedicin af typen NSAID (det står for non-steroide anti-inflammatoriske midler) og smertestillende midler, der indeholder acetylsalicylsyre som for eksempel Kodymagnyl og Magnyl. Gigtmedicinen er ikke mindst den helt store synder, når det gælder et blødende mavesår. Her viser undersøgelser, at op mod 80 procent af de blødende mavesår skyldes gigtmedicin.

Ifølge Ove B. Schaffalitzky de Muckadell er risikoen for at få mavesår lille for de fleste. Det er altså kun en mindre del af dem, der tager NSAID-medicin, der får et sår, men fordi der er så mange, der tager den slags medicin, udgør de en stor del af mavesårspatienterne.

Risikoen, for at NSAID-medicinen eller acetylsalicylsyre giver mavesår, er særlig stor for mennesker over 60 år, og den stiger med alderen. Det skyldes, at kroppen i takt med at den ældes, bliver mindre tolerant overfor medicin, blandt andet fordi leverens og nyrernes evne til at nedbryde og udskille affaldsstoffer falder med alderen. Desuden gælder, at jo større dosis, desto større risiko. Risikoen stiger også, hvis man samtidig får binyrebarkhormon.

Og et blødende mavesår er ikke at spøge med. Hver tiende med et blødende mavesår dør af det, oplyser Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der også fortæller, at selvom man overlever, har man en overdødelighed efter et blødende mavesår.

Mange gengangere

Professoren fortæller, at undersøgelser viser, at mange patienter med et blødende mavesår har haft mavesår tidligere. Og de burde aldrig have fået gigtmedicin. Det fremgår da også af indlægssedlen i gigtmedicinen, at den kan give mavesår, men de meget lange indlægssedler med oplysninger om alle de bivirkninger, medicinen kan give, er næppe det mest læste. Og de praktiserende læger er øjensynligt heller ikke altid opmærksomme på, om deres patienter har haft mavesår, før de udskriver en recept på gigtmedicin.

Stort forbrug af NSAID-medicin

Forbruget af NSAID-medicin er stort herhjemme. Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde 25 procent af mennesker over 60 år indløst en recept i 2009. Herudover havde 18 procent af de 60-70-årige indløst en recept på lavdosis acetylsalicylsyre – for eksempel hjertemagnyl – mens hele 40 procent over 80 år havde indløst recept på denne type medicin. Dertil kommer, at medicinen også kan fås i håndkøb.

Risikoen ved at indtage NSAID eller acetylsalicylsyre kan reduceres ved, at medicinen tages på fyldt mave, som brusetablet eller som stikpille eller indsprøjtning. Desuden kan syrehæmmende medicin eller Misoprostol, der er medicin som direkte modvirker den skadelige effekt på mavens slimhinde, også nedsætte risikoen, oplyser Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Mavesår kan helbredes

For både Hp-bakterien og medicinen gælder, at de fremkalder mavesår ved at skabe en ubalance mellem maveslimhinden og mavesyren. Slimhinden beskytter normalt mod, at mavesyren gør skade, men Hp-bakterien fremkalder en betændelsestilstand i slimhinden og gigtmedicinen ætser slimhinden, så den ikke længere beskytter. Det medfører, at mavesyren giver sår.

Det glædelige er, at man kan helbredes for et mavesår. Når HP-bakterien fjernes, er man rask og det samme gælder, hvis man holder op med at tage NSAID og acetylsalicylsyre, fortæller professoren.

Mavesår er stort set lige udbredt hos mænd og kvinder. Man regner med, at omkring 10 procent af befolkningen får mavesår på et eller andet tidspunkt – de fleste efter, at de er fyldt 50 år. Symptomerne på mavesår kommer nemlig først mange år efter, at man er blevet smittet med Helicobacter Pylori, og den bakterie får de fleste som børn. Ifølge Statens Serum Institut regner man med, at omkring 60 procent er smittet – flest i lande, hvor hygiejnen er lav.

Sidst opdateret: 01.03.2012