Når storken er forsinket

Når storken er forsinket

Antallet af par, der må gennem en fertilitetsbehandling for at få børn, stiger. Omkring hvert 14. barn, der fødes i Danmark, er resultat af en eller anden form for kunstig befrugtning og eksperterne frygter, at det tal vil stige. Årsagerne er flere, men en af de helt centrale forklaringer er, at kvinderne venter længere end tidligere med at blive gravide.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

7,2 procent eller cirka hvert fjortende barn kommer til verden med hjælp fra fertilitetslæger, fordi deres forældre ikke kan få børn efter naturmetoden, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Tallet har været støt stigende de seneste år, og mange frygter, at langt flere par i løbet af en overskuelig årrække vil skulle en tur omkring fertilitetsklinikkerne.

Det er der flere årsager til. En af de væsentligste er, at kvinderne bliver ældre og ældre, før de sætter børn i verden. I begyndelsen af 70’erne var den typiske førstegangsfødende i begyndelsen af 20’erne, mens hun i dag er omkring 30 år – og mange venter yderligere til de er godt oppe i 30’erne, og så bliver det for alvor svært. I 2007 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 29,1 år ifølge tal fra Fødselsregisteret. Tallet har aldrig været højere.

Kvindens frugtbarhed falder drastisk med alderen. Hvor den 25-årige kvindes chance for at blive gravid ligger på 25-30 procent per måned, er den kun halvt så stor for den 35-årige, og så tager den et styrtdyk frem til de 40 år, hvor frugtbarheden kun er fem procent.

"Frugtbarheden falder meget mere dramatisk, end folk normalt tror", siger overlæge, leder af Rigshospitalets fertilitetsklinik Anders Nyboe Andersen.

Derfor kommer det også bag på de fleste par, hvis ikke de bliver gravide, så snart p-pillerne eller anden prævention er lagt i skuffen. Men så let er det altså ikke nødvendigvis at blive gravid – heller ikke, hvis alt fungerer som det skal. Blandt helt normale og raske par, vil der være nogle, der har op imod 60 procent sandsynlighed for at opnå graviditet i hver måned, mens andre måske kun har fem procent chance for det samme. Men de ender alligevel med at få børn sammen efter naturmetoden.

Blandt normalt frugtbare par vil 90 procent være gravide efter mindre end et år, og så godt som alle med normal frugtbarhed vil blive gravide inden for to år. Så først når der er gået et-to år, er der for alvor grund til at bekymre sig. Og dog.

Ingen enkle svar

"Det er ikke så enkelt at give et fornuftigt råd om, hvornår man skal frygte infertilitet, understreger Anders Nyboe Andersen. Hvis kvinden tidligere har haft en graviditet uden for livmoderen, eller hvis hun har meget uregelmæssige menstruationer, så skal man ikke vente i hverken et eller to år med at blive undersøgt. Og hvis mandens testikler for eksempel ikke var faldet på plads i barndomsårene, så skal man heller ikke vente", siger han.

Hvis et ung par på 24-25 år har forsøgt i flere år og ikke er blevet gravide, så er der næsten altid noget galt. ”De er jo sammen hele tiden og frugtbarheden er høj i den alder”. Men er parret oppe i 30’erne, er der stor sandsynlighed for, at de bare er længe om det, fordi kvindens fertilitet falder med alderen. Problemet er bare, at hvis kvinden er 38, kan man jo ikke bare sige, at hun må være tålmodig. Det har hun simpelthen ikke tid til, for fælden klapper ved de 40 – i hvert fald i det offentlige sundhedssystem – hvis hun skal have hjælp til at blive gravid.

Så selvom man som en tommelfingerregel siger, at der skal gå mellem et og to år, før man kommer i behandling, er det som Anders Nyboe Andersen udtrykker det ”heldigvis tilladt at tænke sig om. Det gælder jo om at hjælpe parret. Og i de tilfælde, hvor det er let at se årsagen, er der ingen grund til at vente”.

Problemet er både mænds og kvinders

Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. De mest almindelige årsager til infertilitet er dårlig sædkvalitet, ægløsningsforstyrrelser og lidelser i æggelederne – og så kombinationer af disse årsager. Og hos omkring 20 procent af alle par finder man ikke nogen sikker årsag til, at parret ikke kan få børn.

Når storken lader vente på sig, er det vigtigt, at begge bliver undersøgt. For årsagen ligger ligeligt fordelt mellem manden og kvinden. I omkring 40 procent af tilfældene ligger grunden hos kvinden og i 40 procent hos manden. Undersøgelserne starter hos den praktiserende læge, der sørger for, at der laves en sædanalyse hos manden, og at kvindens blod og urin undersøges med henblik på at klarlægge, om der er normal æggestokfunktion og ægløsning. Desuden laves en røntgenundersøgelse af passagen gennem æggelederne. Efter disse undersøgelser vil man hos 80 procent have fundet den sandsynlige forklaring på infertiliteten.

Men fordi man får den diagnose, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan få børn, fortæller Anders Nyboe Andersen. Ofte betyder det bare, at det er en udfordring at blive gravid, og den udfordring kan afhjælpes markant ved medicinsk behandling. Faktisk er mulighederne så gode i dag, at godt tre ud af fire kvinder bliver gravide efter en eller flere behandlinger.

Levevis spiller en rolle

Men tilbage står altså de omkring 20 procent, hvor lægerne ikke kan finde en årsag til barnløsheden. Og det er her, man kan overveje, i hvilket omfang levevis spiller en rolle. Ifølge Anders Nyboe Andersen er grundholdningen blandt fagpersoner den, at for eksempel stress, overvægt, røg og alkohol kan have en vis indflydelse, men at man skal passe på ikke at gøre det til årsagen. Men, understreger han, man ved to ting: hvis kvinden ryger meget, går hun tidligere i overgangsalder, taber æggestoksfunktion og er dermed mindre fertil. Desuden spiller vægten ind. Det er sværere for en overvægtig at blive gravid end en normalvægtig.

Han vender tilbage til kvindens – og til en vis grad også mandens - alder, som en af de helt væsentlige årsager til problemer med at blive gravid. Kvindens ægproduktion aftager ikke alene med alderen, men for hvert år man lever, øges risikoen jo også for, at man pådrager sig en eller anden tilstand, som han udtrykker det. Og det gælder både for mænd og kvinder. Det gælder for eksempel endometriosis, en kronisk sygdom i underlivet, der menes at påvirke to-fire procent af alle kvinder. Den sygdom ser man meget sjældent hos en 23-årig, men oftest hos kvinder over 30, der ikke har fået børn. Risikoen for overvægt stiger også kraftigt, jo ældre kvinden bliver, og det samme gør sig altså gældende for en lang række andre sygdomme. Også hos manden er der sygdomme, der er sjældne hos de helt unge, som for eksempel kræft i testiklerne, så selvom alder ikke spiller nogen nævneværdig rolle for sædkvaliteten, har alder altså også en indflydelse hos mænd.

Start med det simple

Når et par henvises til en af landets fertilitetsklinikker som for eksempel Rigshospitalets, er grundholdningen den, at man starter med det simple. Hvis der er tale om let nedsat sædkvalitet, let endometriosis eller infertiliteten er uforklarlig, hedder det insemination med mandens sæd. Dem blev der påbegyndt omkring 9000 af sidste år ifølge Dansk Fertilitsselskab. Hvis manden ikke producerer sædceller, behandler man med donorsæd, og den behandling blev der påbegyndt omkring 6.000 af sidste år. Ikke alle på danske par, faktisk er der en del udlændinge, der behandles på danske klinikker.

Hjælper disse behandlinger ikke, går man til reagensglasbefrugtning. Enten almindelig IVF-behandling (In Vitro Fertilisering - In vitro betyder i glas på latin), hvor æg og sædceller sættes sammen i laboratoriet, og hvor et eller to æg lægges op i livmoderen efter befrugtningen. En anden form for kunstig befrugtning er mikroinsemination, der følger samme principper som IVF-behandlingen bortset fra, at sædcellen ikke selv finder vej til ægget. Ved mikroinsimination udvælges én enkelt sædcelle, der stikkes direkte ind i kvindens æg under mikroskop. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen blev der født lidt over 3.000 børn efter IVF-behandling eller mikroinsemination sidste år.

Selvom antallet af par, der skal have hjælp til at få børn stiger konstant, ved man faktisk ikke om der er flere tilfælde af ufrivillig barnløshed i dag end ”i gamle dage”. Anders Nyboe Andersen tror, det forholder sig sådan – bl.a. fordi kvinderne er ældre, før de forsøger at blive gravide. Flere bliver behandlet for barnløshed, men det er som han udtrykker det, indlysende i og med, at kvindernes højere alder kræver, at der skrides hurtigt ind med behandling, og at behandlingerne bliver bedre og bedre

Hvem kan blive behandlet?
Den praktiserende læge kan henvise direkte til behandling i det offentlige sygehusvæsen. Det offentlige sundhedsvæsen betaler for op til tre IVF-behandlinger (kunstig befrugtning) til ufrivilligt barnløse par uden fælles børn, hvor kvinden er under 40 år. Nogle regioner tilbyder dog også behandling til barn nummer to.
Derudover udfører en række privatklinikker også behandling mod betaling. På de fleste private klinikker kan en kvinde blive behandlet med kunstig befrugtning, til hun er 45 år.
Både enlige kvinder, par, lesbiske og heteroseksuelle kan blive behandlet med kunstig befrugtning af en læge.
Kvinder, der ikke selv producerer æg, kan tilbydes ægdonation. Det kan dreje sig om kvinder, der er gået tidligt i overgangsalderen, eller kvinder, der har fået fjernet æggestokkene på grund af sygdom. Man må ikke aftale at modtage æg fra en kvinde, man kender i forvejen, ligesom man ikke må sælge og købe æg.
Hos kvinder er grunden til barnløshed ofte en af disse:
-----
• Alder
• Manglende ægløsning
• Lukkede æggeledere
• PCO – polycystisk ovarie. Det menes, at hver 7. kvinde lider af PCO – polysystisk ovarie syndrom – i mere eller mindre grad. PCO er den hyppigste årsag til manglende eller forstyrrelse af ægløsningen. Navnet polycystisk Ovarie Sundrom betyder, at der dannes mange (poly) cyster (et andet ord for ægblærer) i ovarierne (æggestokkene). Ved tilstanden modnes flere ægblærer hele tiden, men modningen går i stå, så der ikke danne én stor moden ægblære, hvorfra der kan løsnes et æg. Kvinder med PCO har et højere niveau af mandligt kønshormon, og derfor ser man ofte andre symptomer, som øget hårvækst og tendens til uren hud hos kvinder med PCO. En tendens til overvægt, hvor fedtet er centreret omkring maven, ses også blandt PCO-patienter. Andre kvinder har ingen nævneværdige symptomer på PCO. Har kvinden PCO og er overvægtig, anbefales det, at hun taber sig, fordi fedtet omdanner mandlige hormoner til andre hormoner, som ødelægger modningen af ægget.
• Endometriosis. Endometriosis kan være en smertefuld og kronisk sygdom. Det menes, at den påvirker 2-4 procent af alle kvinder. Endometriosis opstår, når dele af livmoderslimhinden også findes uden for livmoderen i bughulen. Som regel sætter endometriet sig i underlivet, på æggestokkene og æggelederne. Vævet påvirkes af hormonerne på samme måde som livmoderslimhinden og vokser frem mod menstruation. I modsætning til livmoderslimhinden så kan endometriosevævet ikke komme af med blødningen, og i stedet for at forsvinde ud gennem livmoderen, løber blodet ud i bughulen. Dette medfører en form for betændelsesagtig tilstand og blodcyster i bughulen, som kan være meget smertefulde. Endometriose kan nedsætte frugtbarheden. Dette skyldes oftest sammenvoksninger omkring æggelederne, men der er også andre årsager.
Hos manden er årsagen til ofte dårlig sædkvalitet, som kan skyldes:
-----
• Let til moderat nedsat sædkvalitet kan ses efter klamydiainfektion eller andre infektioner i testiklerne eller bitestiklerne. Nedsat sædkvalitet ses også forbigående efter febersygdomme.
• Stærkt nedsat eller ophævet sædcelledannelse kan være medfødt – evt. på grund af kromosomfejl – eller være opstået på baggrund af infektion i testikelvævet eller efter cancerbehandling med kemoterapi.
• Stop i de fraførende sædveje kan være medfødt – for eksempel ved cystisk fibrose – eller skyldes en infektion i bitestiklen, for eksempel klamydia.
• I sjældne tilfælde kan hormonforstyrrelser med nedsat dannelse af hypofysehormoner og det mandlige kønshormon testosteron have betydning.
Kilder: Netdoktor, Anders Nyboe Andersen, www.sundhed.dk

Sidst opdateret: 19.05.2008