Psykologer

Specialer

  • Depression
  • Angst
  • Stress
  • Hjerneskade & pårørende
  • Alkoholbehandling
  • Kroniske smerter
  • Traume
  • Utroskab
  • Psykisk vold

Psykolog, specialist & supervisor Nina Werner

Psykolog, specialist & supervisor Nina Werner

Velkommen

Mit navn er Nina og jeg er privatpraktiserende psykolog hos Psykologerne på Axeltorv.

Jeg tilbyder psykoterapeutisk behandling til voksne og unge med problemstillinger som præstationsangst, lavt selvværd, stress, angst og depression. Vores samtaler kan finde sted i mit terapilokale i vores hyggelige klinik eller som online terapi (internetbaseret terapi).

Jeg arbejder kognitivt, med inddragelse af compassion og mindfulness, og det vil sige at fokus ligger på hvad der er vigtigt for klienten. Både hvad der fylder og hvad der vil være rigtig dejligt at opnå i terapien, og hvordan vi sammen kan arbejde hen imod det.

Jeg har taget en specialistgrad i kognitiv psykoterapi, for at kunne hjælpe voksne og unge med problemstillinger som:
- Stress og depression, og alle former for angst og vrede.
- Lavt selvværd, urimelig selvkritik og negativ selvopfattelse, herunder uhensigtsmæssige krav og forventninger til én selv.
- Empatiudmattelse og udbrændthed.
- Fysiske forhold som kroniske smerter, søvnforstyrrelser, sygdomme og psykosomatik.
- Misbrug og overforbrug af alkohol.
- Senhjerneskader, også for pårørende.
- Vanskelige relationer, herunder også psykisk og fysisk vold.

Læs mere om hvad jeg tilbyder på min hjemmeside

Du er også velkommen til at kontakte mig og høre nærmere.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Nina

Kort

Annonce