Tilbehør

Appelsinsalat

  • 1 iceberg salathoved

  • 1 stor appelsin

  • 50-75 g valnødder

Skyl og snit salaten meget fint, og lad den dryppe godt af. Skræl appelsinen og skær den i små stykker. Hak valnødderne groft. Bland salat, appelsin og nødder i en skål. Pynt med nødder på toppen. Serveres som tilbehør til for eksempel andebryst med appelsin sauce.

Grillspyd til madpakken

(indsendt af Trine, Ulfborg)

Tag et lille grillspyd af træ og sæt agurker, gulerødder, små tomater m. m på spyddet. Det er meget populært i madpakken og grøntsagerne glider ned i en fart. Spyddet kan også laves med clementinbåde, vindruer, jordbær eller andre af barnets favoritter.

Kartoffelmos med squash (til ca. 4 personer)

(indsendt af Tina, Birkerød)

  • 2 mellem squash

  • 10 kartofler

  • 25 g smør

  • 2 spsk mild paprika

  • Salt og peber

Kog kartoflerne møre, skær squashen ud i terninger og kog dem møre cirka 10 minutter. Bland eventuelt det hele i en foodprocesser, kom lidt squash vand ved hvis den skal være lidt lind.

At lokke grøntsager i børn

(indsendt af Marianne, Vedbæk)

Når familien sætter sig til middagsbordet, er det ikke ligefrem salatskålen, børnene kaster sig over. Til gengæld kan de spise hvad som helst lige før måltiden: "Moar, skal vi ikke snart spise, jeg er sulten? " Vi fandt løsningen, vi tilbereder ved madlavningen allerførst alt, der skal til salatskålen, i små handy stykker. Grøntsalaten, gulerødder, agurk, minimajs, tomater etc , og lægger det fint op på et stort fad, og annoncerer -"Så er der snacks!" Medens vi tilbereder resten af maden, må de små sultne gerne "stjæle" fra dette salatfad, og det gør de med stor iver. Resterne (hvis der er nogen) bliver hældt i en salatskål og eventuelt med en dressing sat frem på spisebordet.

Sidst opdateret: 01.02.2000