Annonce

Væske fra brystvorten, er det farligt?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er en fyr på 19 år. Jeg opdagede for et par måneder siden at hvis jeg klemmer min højre brystvorte så kommer der nogle få hvide/gule dråber væske ud.

Først tænkte jeg ikke rigtigt over det, men her igår prøvede jeg at undersøge sagen og det første der kommer op er at det kan være et tegn på brystkræft.

Det jo ikke så godt tænker jeg.

Hvis man sammenligner min venstre brystvorte med den højre så er der nogle knopper/bylder (ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive dem) på min højre men ikke på min venstre. Jeg testede også om det var muligt at få væske ud af min venstre brystvorte men det skete ikke.

Hvad tror i det kunne være og hvad burde jeg gøre?

Mvh en spørger

Dreng/mand, 19 år, 170 cm, 55 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Hej spørger,

Væske fra brystvorterne kan ses i mange aldre og hos begge køn. Årsagerne kan være meget forskellige netop afhængig af bla. køn og alder. I nogle tilfælde kan det bla. skyldes at bestemt tøj irriterer brystvorten og i andre tilfælde være langt mere alvorlige årsager.

Ved brystkræft kan ét af symptomerne være væske fra brystvorten. Det er meget få mænd (under 40 om året i Danmark) som får brystkræft og de vil aldersmæssigt ligge over 30 år.

Man kan hos teenagedrenge se at de får forbigående hævelse af brysterne og også med lidt sekret fra vorterne. Det er forbigående og ufarligt.

Jeg vil råde dig til at kontakte din alment praktiserende læge for undersøgelse og rådgivning.

Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

Sidst opdateret: 13.05.2018

Annonce