Annonce

Har jeg et farligt mesh i maven?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

I 2000 fik jeg et nylon net ind for at "holde på musklerne/organerne",da man fjernede en godartet svulst i højre side af maven. Er et nylon-net det samme som et mesh - net?

Jeg har jævnligt ondt i bughulen, nemlig, og har hørt at mesh-net måske kan være årsag?

Hvordan skal jeg forholde mig hvis jeg har meshet i maven?

mvh

En spørger

Pige/kvinde, 48 år, 173 cm, 86 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære spørger

Du har for snart 20 år siden formentlig fået indsyet et kunststofnet i bugvæggen for at hindre brok - i forbindelse med en operation. Og det er gået godt i alle årene.

Nu gør det ondt en gang imellem og tænker om det kan være kunststoffets skyld. Det er helt usandsynligt, men jeg synes alligevel, at du har brug for en afklaring.

Derfor skal du forsøge at komme tilbage til udgangspunktet.

Måske er det muligt, at blive henvist til den sygehusafdeling - og måske endda den læge, der opererede dig, for at få den bedste forklaring. Ellers bliver det gætterier.

Men tag nu først en fornuftig snak med din læge, som måske vil undersøge dig og give sit bud på, om der er noget i vejen, eller give et bud på på, hvorfor du har ondt. Måske har din læge forklaringen liggende i skrivebordsskuffen.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme

Sidst opdateret: 31.05.2019

Annonce