Annonce

Rygsmerter efter uheld - skal jeg vende mig til det?

Spørgsmål

Hej Netdoktor.

Her for 8 måneder siden blev jeg smidt af min hest. Det skete således, at vi havde lige sprunget et spring, hvor hun beslutter sig for at stejle og bukke, hvor jeg så ender ud på halsen af hende, og derefter bliver smidt ned i jorden. På min vest er der noget af den, som man kan klappe op udenpå vesten, sådan at det ikke irritere. Det havde jeg så gjort, og jeg landede så på rykken, hvor klappen ramte først i jorden. Siden da har jeg haft smerter i ryggen, som er begyndt og blive værre.

Jeg kan bla. Ikke stå op for længe, uden det begynder og gå ondt, og jeg kan ikke gøre ting som jeg plejede og kunne.

Smerterne er over mit haleben, bredt ud til begge sider.

Derfor vil jeg gerne spørge dig, om jeg kan gøre noget for at smerterne går væk, eller om det er noget jeg må leve med?.

Håber du vil hjælpe mig med mit problem.

Pige/kvinde, 15 år, 158 cm, 53 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære spørger

Umiddelbart tænker jeg ikke det er noget du skal "leve med"

Der behøver ikke at være noget alvorligt galt, men der er noget der tyder på at du "spænder mere og mere op" siden du får flere smerter.

Jeg synes bestemt du skal tale med din læge om det og lige få undersøgt ryggen.

Jeg tænker umiddelbart, at du vil have glæde af at komme til en fysioterapeut og få trænet din ryg. Din læge vil kunne henvise dig til dette.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johansen

Speciallæge i ortopædkirurgi.

Sidst opdateret: 18.06.2018

Annonce