Jeg får ind i mellem næseblod om vinteren (ikke hvert år). Jeg ofte kan relativt nemt stoppe det ved at presse næsevæggene sammen. Men nogle gange kan er det sværere at stoppe.
Mit spørgsmål lyder på at jeg for mange år siden havde noget vat, med et stof på, der fik blodet til at koagulere og derfor stoppe blødningen hurtigere.
Hvilket produkt kan det være? Eller findes der noget lignende?
Mvh
En spørger
Dreng/mand, 52 år, 176 cm, 83 Kg
Hej Spørger,
Næseblod er ikke ualmindeligt. Typisk kan man selv stoppe det i hjemmet, men sommetider medfører det indlæggelse.
Benyt tommel- og pegefinger til at trykke næsen sammen, evt. med en isterning på tungen som presses mod ganen eller isterning i tøjstykke presset mod næseryggen. Sørg for ikke at synke blodet da dette kan medføre mavepine. Typisk stopper blødningen i løbet af 5-10 minutter.
Ofte er det en bristning af karrene yderst i næsen som er mere sårbare i f.eks. koldt vejr pga. den nedsatte luftfugtighed. Det er en god idé at få målt blodtrykket.
Er det et tilbagevendende problem kan man kontakte en øre-næse-halslæge som i nogle tilfælde vælger at brænde eller ætse karret som volder problemer.
Mvh
Ole-Victor Wadschier
Kommende speciallæge i almen medicin
Sidst opdateret: 18.01.2018