Hej Netdoktor
Min mor på 66, har i de sidste 10 år haft en idé om at de "fremmede" som primært er muslimer, følger efter hende, har sms-kæder til at kunne oplyse alle andre om hvor hun er og hvad hun laver og at naboen har monteret lytte udstyr på væggen for at høre hvad hun laver i sin lejlighed. Hvis vi går en tur sammen, så hører hun folk hoste af hende fordi hun er ryger.. Sige ad af hende fordi hun ikke har været i bad i dag, selv om at hun har. Hun mener sågar at børnehavebørn bliver trænet i børnehaven til at sige disse ting til hende.
Min mor har været stofmisbruger, men har i de sidste 20-30 år været på metadon og om hun er helt stoffri ved jeg faktisk ikke. Men hun nægter at tage medicin for psykose da hun er 100% sikker på at det er noget der sker. Og nævner man noget i den retning bliver hun oprevet over at man siger sådan noget da alle hun snakker med også kan se at det er rigtigt.
Som pårørende er det ikke rart at høre på disse historier hele tiden, da de er så urealistiske, og så fylder meget i hendes hverdag og går hende utroligt meget på.
Hvad kan man gøre som pårørende, når man ikke kan/må snakke om det?
Mvh en Spørger
Dreng/mand, 66 år, 163 cm, 42 Kg
Kære Spørger
Tak for din mail i hvilken du fortæller om din mor, der som tidligere stofmisbruger nu er i substitutionsbehandling med metadon og som har vrangforestillinger om at være forfulgt af muslimer, blive overvåget m.v. og som fejltolker det, når andre mennesker eksempelvis hoster.
Selvom din mor således har psykotiske symptomer, så nægter hun at tage antipsykotisk medicin, da hun er helt overbevist om vrangforestillingernes rigtighed - og det er jo netop psykotiske symptomers kendetegn: altså at den, der oplever dem, er helt overbevist om, at de er faktuelle.
Du fortæller, at hun bliver oprevet hvis du forsøger at tale med hende om rigtigheden af det, hun oplever og at du bliver påvirket af hendes fortællinger om forfølgelse m.v. og spørger, hvad du kan gøre som pårørende.
Jeg kan godt forstå, at det er ubehageligt for dig - omvendt er det nok også ubehageligt for din mor, hvis du siger, at det hele blot er noget, der foregår indeni hendes hoved. Var det ikke en ide, at du og din mor lavede en aftale om, at hun ikke fortæller dig om forfølgelsen/overvågningen, de hostende mennesker og børnehavebørnene hvis du så lover, at du ikke vil forsøge at overtale hende til at tage medicin?
Jeg kan ikke rigtigt se, om din mor er egentligt forpint af tilstanden. I givet fald kunne hun bestille tid til en konsultation hos den praktiserende læge mhp vurdering af tilstanden - men det bliver nok svært at overbevise din mor om idet hun nok vil tænke: "Jeg er jo sikker på, at de forfølger mig, så hvorfor skulle jeg tale med lægen derom?"
Jeg håber, at du og din mor kan nå til en aftale og ønsker held dermed.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i Psykiatri.
Sidst opdateret: 14.01.2020