Kære Netdoktor
Jeg søger desperat hjælp til mit parforhold.
Det sidste år har været en rutchebane med op-og-nedture.
Min mand og jeg bor sammen med vores 2 børn (piger på 2 år og 4 år).
Det sidste år har min mand ændret sig betydeligt.
Han bliver irriteret over alt jeg siger og hver gang jeg åbner munden: siger han enten jeg har forstået og lukker faktisk munden på mig.. Snakker jeg videre: Siger han jeg ødelægger han dag med alle de ligegyldige ting jeg fortæller og så lukker jeg munden i frygt for den dårlige stemning.
Når jeg siger fra ender det med at jeg er en luder, et røvhul og andre grimme ting ellers også vender han mig ryggen og snakker ikke til mig før 1-2 dage senere og ofte i den forbindelse er det fordi han vil have noget fra mig.
Eksempel: Efter 2 dages stilhed kommer hen til mig kærtegner mig og det leder ofres op til sex (Jeg vil gerne sige fra, men hopper på bølgen fordi jeg savner Hans gamle jeg og håber hver gang det kan bringe os tilbage).
Han er bare meget kontrollerende og det sidste halve år har han forsøgt at stille krav til min sengetid. Jeg går i forvejen i seng omkring kl. 22.00 (sover omkring 4 timer i døgnet). Den sidste måned har han siddet oppe hele natten og går i seng, når børnene og jeg står op og mange af dagene er han først stået efter børnene er blevet puttet.
Jeg har virkelig forsøgt, at spørge ind til hvad der galt og hvordan jeg kan hjælpe ham, men han vil ikke snakke.
Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal løse det her og havde jeg ikke haft verdens mest fantastiske børn i mit liv, så kunne jeg helt ærlig ikke længere se nogen grund til min tilstedeværelse.
Jeg sover ikke ret meget og står med alt alene. Jeg ved ikke hvad jeg gør så galt og begynder virkelig så småt at tvivle på mig selv i forhold til ham, men kan heller lade være med at tænke på om andre så tænker at jeg uinteressant at høre på.
Jeg føler mig faktisk kun 100 % godt tilpas i mine børns selskab. Jeg forsøger at være den bedste mor på hele kloden også selvom de andre ting fylder. Det vigtigste er trods alt at de har det godt og de bedste betingelser.
Mvh en frustreret kone
Pige/kvinde, 28 år, 173 cm, 60 Kg
Kære "frustrerede kone”
Jeg har læst dit brev og forstået at du er meget frustreret over dit forhold til din mand. Du elsker jeres to piger, og du gør alt hvad du kan for at være en god mor. Men du skal vide, at jeres skænderier og ukærlige kontakt også mærkes af jeres piger.
Det sker ofte, når man får børn, at man bliver så engageret i dem, at man ikke får passet godt nok på sit parforhold. Så derfor er mit råd, at du først og fremmest skal få genoprettet et kærligt forhold til din mand, for det kommer også jeres børn til gode. Tænk på hvad det var du elskede ham for i starten af jeres forhold: hvad var det du forelskede dig i hos ham, hvad havde I af fælles interesser, hvad foretog I jer, hvilke fælles venner havde I?
Hold en weekend sammen uden børn og foretag jer noget af det, I før havde glæde af, fortæl hinanden hvad I godt kan lide hos den anden og prøv virkelig at lytte til hinanden uden at afbryde.En sådan weekend sammen vil genskabe nogle af de gode følelser, der før har været mellem jer. Beslut jer for, at I begge vil gøre en indsats i hverdagen ,holde helt op med at skændes og også gøre ting for jer selv, som I kan lide at gøre, finde glæden ved livet både hver for sig og sammen.
Det er muligt at I skal opsøge en parterapeut, der kan støtte jer til at få en bedre kommunikation i hverdagen. Når I klarer at komme gennem denne krise i jeres forhold, kommer I helt sikkert styrket gennem det, hvor I har lært hvordan kan genfinde kærligheden mellem jer ved at give en positiv opmærksomhed til hinanden.
Jeg ønsker dig held og lykke og du har nu med dit brev taget det første skridt til at få genoprettet forholdet til din mand
Bedste hilsener
Birgitte Winkel
Samlivsekspert
Sidst opdateret: 29.11.2019