Annonce

Udposninger på penis?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har to udposninger lige over penis (en på hver side) og ca. 4-5 cm i diameter. De er opstået gradvist hen over de sidste to år. De gør ikke ondt når jeg trykker på dem, og jeg kan nemt trykke dem helt flade, men de kommer straks ud igen. I koldt vejr kan jeg somme tider mærke et svagt forbigående ubehag, men ellers mærker jeg ikke noget til dem.

For tre år siden havde jeg en lille blærebetændelse, som blev behandlet effektivt med antibiotika, men det har måske noget at gøre med det?

Min urin er normal og vandladningen er ubesværet. Kort efter udposningerne forekom, blev jeg undersøgt af en læge i udlandet (hvor jeg boede på daværende tidspunkt), men han sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om det, og at det er ret normalt for mænd i min aldersgruppe.

De sidste 2-3 måneder er udposningerne dog blevet større, så jeg vil gerne vide hvad det skyldes, og om en behandling kan få dem til at forsvinde.

Hvad mener I?

Venlig hilsen

Henry

Dreng/mand, 57 år, 183 cm, 63 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære spørger

Jeg kan desværre ikke helt gennemskue hvad der er problemet ud fra din mail. Hvis det, du beskriver som udposninger, sidder i lysken kan det være lyskebrok, sidder det længere nede mod testiklen kan det det være vand eller sædbrok. Det er alt sammen fredeligt og kan behandles.

Hvis det generer dig , forslår jeg dig at opsøge din læge som kan se og mærke på det og formodentlig give dig et bedre svar og dermed planlægge evt. behandling.

Vh

Nanna franck

Urolog

Sidst opdateret: 28.08.2019

Annonce