Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, I vil svare på. Jeg har meget dårlig ånde, og selvom jeg børster tænder om morgenen og om aftenen, bliver det ved. Det irriterer mig rigtig meget, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Nogle forslag?
Svar:
De fleste af os har oplevet dårlig ånde, som er en ubehagelig smag i munden og lugt fra munden. Normalt er det noget, man vågner op med, men som forsvinder ved tandbørstning. Men det er stadig normalt at mange også døjer med vedværende dårlig ånde, selv efter tandbørstning.
Det er meget normalt med dårlig ånde og der er mange årsager til det. Dårlig tandpleje og betændelse i tandkødet er hyppige årsager til dårlig ånde. Du skriver, at du børster tænderne hver dag, men kunne det være karies eller tandkødsbetændelse? Ved disse tilstande samles der små madrester i hulerne eller i tandkødslommer. Madrester kan også sætte sig fast i kløfter i mandlerne, ligesom betændelse i mandlerne også kan give dårlig ånde.
Er det lang tid siden, du har været hos din tandlæge, så synes jeg du skal besøge denne. En tandlæge kan godt se, om grunden til din dårlige ånde sidder i mundhulen. Der er selvfølgelig også andre tilstande, der kan give dårlig ånde. Sult, sukkersyge, personer med tarmproblemer (forstoppelse) og fødevarer, som f.eks. hvidløg, æg, løg og fedtrig mad.
Det, du kan gøre, er selvfølgelig at fjerne årsagen, hvis den kan findes. Et tandlægebesøg eller børste tænderne oftere og bedre, brug tandtråd, børst tungen for at fjerne belægninger, mundskyl, tyggegummi, sund mad (groft brød og grønt) og evt. spise oftere, er nogle råd.
Held og lykke.
Alexandra Gheorghe, læge.