Planteøstrogener og brystkræft

Især soja og rødkløver indeholder planteøstrogener, der mistænkes for at få kræftknuder til at vokse ved østrogenfølsom brystkræft. Alligevel er der meget, vi endnu ikke ved. Her får du indsigt i planteøstrogener og deres mulige betydning for udvikling af brystkræft.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Fra forskning ved man, at østrogen får brystkræftceller til at vokse. Spørgsmålet er, om planteøstrogener, som vi indtager via kosten, har samme effekt som vores eget kønshormon og dermed også kan forværre brystkræft. Men hvad er planteøstrogener egentlig? Det har vi spurgt cand.scient. i Human Ernæring, Ph.d. Anja Olsen om. Anja Olsen forsker i sammenhænge mellem kost, livsstil og kræft på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Planteøstrogener er en fællesbetegnelse for stoffer, der findes i en lang række grøntsager, frugter og kornprodukter. De kaldes planteøstrogener, fordi de ved indtag omdannes i tarmen til stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen, siger Anja Olsen.

Østrogenfølsom brystkræft har brug for østrogen

De fleste kvinder, der får konstateret brystkræft, har såkaldt østrogenfølsom brystkræft. Det vil sige, at kræftcellerne er følsomme over for østrogen, forstået på den måde, at de har brug for østrogen for at vokse. Næsten fire ud af fem kvinder har denne form for brystkræft. Efter operation og eventuel kemo- og stråleterapi består behandlingen af kræften ved østrogenfølsom brystkræft især i at holde østrogenniveauet så lavt som muligt, og det kan man blandt andet gøre ved hjælp af anti-østrogen medicin, hvis formål er at udsulte kroppen for østrogen, så kræftcellerne ikke vokser.

Når det gælder østrogenfølsom brystkræft, optages de østrogenlignende plantestoffer til blodbanen fra tarmen, og blodet fører dem rundt i kroppen, hvor de så måske kan binde sig til cellernes østrogenreceptorer, for eksempel i brystet, men man ved ifølge Anja Olsen ikke med sikkerhed, hvilken effekt planteøstrogener har på brystkræftcellerne. I forhold til den type brystkræft, der ikke er østrogenfølsom, ved vi mindre om planteøstrogenernes betydning.

- Man ved ikke, om planteøstrogener får kræftcellerne til at vokse, eller om de kan blokere østrogenreceptorerne på kræftcellerne, så kroppens eget østrogen ikke kan få fat og derved få kræftcellerne til at vokse. Forskningen peger i forskellige retninger. Der er desuden forskellige typer planteøstrogener og stor forskel på, hvor meget de enkelte typer af planteøstrogener ligner det kvindelige kønshormon østrogen, siger Anja Olsen.

Tre typer planteøstrogener

Planteøstrogener findes i varierende mængder i næsten alle plantebaserede fødevarer. Anja Olsen inddeler planteøstrogenerne i tre hovedgrupper:

  • lignaner
  • isoflavonoider
  • coumestaner.

Lignaner

Lignaner optræder i lave doser i en bred vifte af fuldkornsprodukter som f.eks. fuldkornsrugbrød, alle grøntsager og al frugt.

- Forskningen viser næsten entydigt, at hvis der er en effekt af lignaner i forhold til brystkræft, er den positiv ved både at være forebyggende i forhold til at få brystkræft, og beskyttende hvis man allerede har brystkræft, siger Anja Olsen, der derfor anbefaler, at man, uanset om man har brystkræft eller ej, spiser masser af fuldkornsprodukter.

Isoflavonoider

Produkter med højt indhold af Isoflavonoider

Sojaprodukter: F.eks. sojabønner (edamamebønner), sojamælk, tempeth, miso, tofu, sojayoghurt, plantefars

Kosttilskud med soja: Jo højere oppe på indholdsfortegnelse soja er nævnt, desto større er indholdet.

Kosttilskud med rødkløver: Se efter biochanin A, formononetin i indholdsfortegnelsen.

Kilde: cand.scient. i Human Ernæring, Ph.d. Anja Olsen, Center for Kræftforskning

Isoflavonoider er en gruppe planteøstrogener, som kroppen danner planteøstrogenet genistein udfra. Genistein er det planteøstrogen, der har størst lighed med østrogen. Isoflavonoider findes i store mængder i soja og rødkløver. Hvis man spiser rødkløver og fødevarer med et højt indhold af soja, vil man derfor også få et højt indtag af isoflavonoider. Det gælder f.eks. sojabønner (edamamebønner), sojamælk, tempeth, miso, tofu, sojayoghurt og ofte også forarbejdede produkter som plantefars. Til gengæld er der næsten ingen isoflavonoider i sojasovs.

Coumestaner

Coumestaner findes ligesom isoflavonoider i sojabønner og rødkløver. Der er lavet langt mindre forskning omkring coumestaner, og vi ved ifølge Anja Olsen derfor mindre om en eventuel betydning af dem.

Soja og brystkræft

Hvilken effekt genistein har i forhold til brystkræft vides ikke med sikkerhed. Der er forskning, der peger i retning af, at genistein kan få brystkræftceller til at vokse, og der er forskning, der tyder på, at genistein kan hæmme udviklingen af brystkræft. Helt sikkert er det, at sammenhængen mellem genistein og brystkræft er kompliceret.

- Hvis man ser på reagensglasforsøg, hvor genistein tilsættes brystkræftceller uden for menneskekroppen, kan man konstatere, at genistein øger væksten af kræftceller, men vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker i en menneskekrop, siger Anja Olsen.

I et forsøg med mus har man set, at mus, der havde fået soja gennem hele deres opvækst – også mens de var fostre – havde en nedsat risiko for brystkræft sammenlignet med mus, der ikke fik soja. Derimod havde mus, der først begyndte at spise soja, efter de var blevet kønsmodne, en øget risiko for brystkræft sammenlignet med mus på sojafri kost.

Selvom man skal være varsom med at overføre resultater fra mus til mennesker, peger Anja Olsen på, at disse resultater måske kan overføres til foreliggende befolkningsundersøgelser af asiatiske kvinder, der traditionelt spiser meget soja hele livet, og som viser, at de har mindre risiko for at udvikle brystkræft, og at de, når de spiser soja, klarer sig bedre, hvis de får brystkræft. Der er ifølge Anja Olsen ikke gennemført tilsvarende gode studier på vestlige kvinder, der har været i behandling for brystkræft og har indtaget soja. Vi ved derfor ikke, hvad der sker, hvis man ikke har spist det hele livet.

Hold igen med soja og rødkløver

Anja Olsen understreger, at den typiske danske kost indeholder så små mængder soja, at det næppe har nogen betydning for at udvikle brystkræft.

- Vores bekymring går mere på, om en meget sojarig kost eller brug af kosttilskud med soja og/eller rødkløver kan øge risikoen for vækst af kræftceller hos kvinder, der allerede har eller har haft brystkræft. Vil de opleve, at deres kræft vokser, hvis de begynder at spise store mængder soja eller rødkløver? siger Anja Olsen.

En undersøgelse af 140 amerikanske kvinder giver ifølge forskeren grund til bekymring, når det gælder et stort indtag af soja. Her fik halvdelen af kvinderne store mængder soja efter deres brystkræftdiagnose og indtil operation, dvs. i en meget kort periode på 7 til 30 dage. Når lægerne undersøgte deres kræftsvulster, kunne de konstatere, at de kvinder, der havde fået soja, havde en højere aktivitet af nogle gener, der koder for vækst af kræftceller. Men der skal som sagt ifølge Anja Olsen mere forskning til, for at man med sikkerhed kan sige, at et forhøjet indtag af soja og dermed isoflavonoider, som omdannes til genistein, giver vækst af kræftceller.

Til trods for at forskningen på nuværende tidspunkt ikke kan give et entydigt svar på, hvorvidt planteøstrogener er skadelige i forhold til kræft, maner man dog til forsigtighed hos Kræftens Bekæmpelse.

- Indtil vi ved mere, er rådet, at kvinder, der har eller har haft brystkræft, bør holde sig fra soja i store mængder og helt undgå kosttilskud med soja eller rødkløver. Rådet gælder især, hvis man har eller har haft en østrogenfølsom brystkræft, siger Anja Olsen.

Særligt om kosttilskud

I kosttilskud er der typisk store mængder af isoflavonoider, hvis de indeholder soja eller rødkløver. Mange kosttilskud, der er baseret på planteøstrogen, bruges af kvinder for at mindske gener i forbindelse med overgangsalderen, hvor kvindens eget østrogenniveau går ned og kan give gener, for eksempel i form af hedeture. Kosttilskud med rødkløver skulle efter sigende kunne afhjælpe hedeture.

En stor undersøgelse af kvinder, der ikke havde eller havde haft brystkræft, viste, at hverken kosttilskud med rødkløver eller soja mindskede hedeture.

- Rådet om at være forsigtig med indtagelsen af soja og rødkløver, herunder i form af kosttilskud, retter sig kun til kvinder, der i forvejen har eller har haft brystkræft. Der er mange ubesvarede spørgsmål. Bekymringen går især på, hvilken effekt genistein kan have i en kvindekrop, hvor kroppens eget østrogenniveau er meget, meget lavt på grund af den anti-østrogenmedicin, som typisk gives i forbindelse med behandling af brystkræft, siger Anja Olsen.

Hvor meget er "store mængder soja"?

- Det er svært at give klare anbefalinger om, hvornår der er tale om store mængder, da vores viden ikke er særlig præcis på nuværende tidspunkt. Hvis man spiser en normal dansk kost og af og til putter sojabønner (edamamebønner) i sin salat, behøver man ikke ændre noget. Det samme gælder færdigretter, som ofte er tilsat sojaprotein eller sojalichithin, siger Anja Olsen og kommer med følgende råd:

- Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis man lader sojaprodukter udgøre en stor del af måltiderne, så bør man skære ned på sit forbrug, hvis man har eller har haft brystkræft. Det gælder for eksempel, hvis man hver dag drikker et glas sojamælk og bruger tofu eller miso i sin mad flere gange om ugen.

I vegetariske og veganske forarbejdede fødevarer i form af færdigretter samt plantefars som erstatning for kødfars osv. er soja ofte den største kilde til protein. Hvis man ofte spiser sådanne fødevarer, vil det også være en god idé at skære ned på forbruget, hvis man har eller har haft brystkræft.

Sidst opdateret: 21.06.2019