Annonce

Kan mælk øge min risiko for kræft?

I de senere år har nogle forskere hævdet, at der er en sammenhæng mellem at drikke mælk og udvikle kræft. Her fortæller en seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelse, hvad undersøgelser på feltet viser frem til nu, og hvorfor hun vurderer, at mælk er en neutral fødevare.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Med jævne mellemrum har kritikken ramt den hvide drik. I 2010 deltog professor Walter Willet fra Harvard Universitet i et symposium om fedt her i Danmark. Her hævdede han blandt andet, at mælk øger risikoen for prostatakræft og æggestokkekræft, og han er ikke den eneste, der har været kritisk over for indtaget af mælk. I 2014 viste en svensk undersøgelse, som blev udgivet i British Medical Journal, at tre glas mælk eller mere om dagen øger risikoen for at dø.

Det er imidlertid svært at nå frem til en endegyldig sandhed om, hvorvidt mælk medfører en større sandsynlighed for at få kræft. Den væsentligste grund til det er, at kræft typisk udvikles over 20-40 år, og det derfor er svært finde den præcise årsag. Udvikler kræften sig, fordi man har drukket meget mælk, skyldes det anlæg i generne - eller skyldes det noget helt andet? Når der forskes i kræft, sker det derfor via dyreforsøg, hvor man dyrker deres celler i reagensglas og derefter udsætter dem for forskellige stoffer eller påvirkninger. Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Anja Viendahl Olsen, står selv for undersøgelser på feltet, ligesom hun følger forskningen både inden- og udenlands.

- Selv om forsøg med dyr peger på en sammenhæng mellem et stof - herunder mælk - og kræft, er det ikke sikkert, at det også gælder for mennesker. Derfor er det uhyre vigtigt at medtage alt den viden, vi har til rådighed, og huske, at ikke al forskning har lige stor vægt, siger seniorforskeren.

Kræft i tyk- og endetarm

Den kræftform, som man kan sige mest om i tilknytning til mælk, er tyk- og endetarmskræft. Her er det samlede billede fra adskillige store befolkningsundersøgelser, at det at drikke mælk giver en lavere risiko for at udvikle denne form for kræft. Der er flere forklaringer på det, men den vigtigste er sandsynligvis, at det kalcium, som findes i mælk, binder skadelige stoffer i tarmen, så de ikke kommer i kontakt med tarmvæggen. Og at mælk på den måde nedsætter risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarm.

Annonce (læs videre nedenfor)

Prostatakræft

En anden kræftform, som man også kan sige noget om i relation til mælk, er prostatakræft. Sammenhængen ikke så tydelig som ved tyk- og endetarmskræft, men undersøgelser viser, at mænd kan have en større risiko for at få kræft, hvis de drikker mælk. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af det calcium, som findes i kalk, muligvis øger risikoen for at udvikle prostatakræft. Sammenhængen mellem prostatakræft og mælk er man nået frem til ved at følge store grupper af mænd, høre hvad de indtager og derefter se på, hvem der udvikler kræft.

- Undersøgelserne er ikke helt entydige. Nogle gode studier finder en øget risiko for prostatakræft hos mænd, der drikker meget mælk, mens andre ikke gør. Det betyder, at den forøgede risiko sandsynligvis er lille, men vi kan ikke udelukke, at den findes, forklarer Anja Viendahl Olsen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Brystkræft og kræft i æggestokke

For år tilbage talte man mest om mælk i forhold til kræft i bryst og æggestokke, og man kan stadig finde kostvejledere, der fraråder mælk til forebyggelse af de kræftformer. I dag findes der dog så meget forskning, at Anja Viendahl Olsen tør sige, at risikoen for en forøget kræftforekomst er uhyre lille.

- Tit er de første ideer om, at for eksempel mælk påvirker kræftrisikoen, bygget på resultater fra små studier af begrænset kvalitet. Sådan forholder det sig med kræft i æggestokke og bryst. Desværre rammer de næste resultater fra større og bedre studier sjældent avisernes forsider i samme grad. Hvis vi ser på forskning i mælk og kræft i æggestokke og bryst, viser de mest solide studier, at der ingen sammenhæng er. Derfor tør jeg godt holde fast i den konklusion, siger seniorforskeren.

Annonce (læs videre nedenfor)

Børn har brug for mælk

Er der så noget nagelfast at sige om børn og deres indtag af mælk? Ikke andet, end at børn meget gerne skal drikke mælk, fordi det indeholder mange af de stoffer, som børn har behov for.

- Man skal i hvert fald tænke sig grundigt om, hvis man overvejer at undlade at give sit lille barn mælk. Det kræver en stor bevidsthed om, hvordan barnet ellers kan få de næringsstoffer, understreger Anja Viendahl Olsen.

Store børn og voksne lever fint uden mælk. Drikker man alligevel mælk, så er det bedst at drikke de magre typer, det vil sige skummetmælk eller minimælk, så man undgår fedtet og dermed forebygger de kendte livsstilssygdomme, såsom type-2-diabetes, blodpropper og galdesten.

De måske-farlige stoffer i mælk

De stoffer, som forskerne indtil videre især har interesseret sig for i deres forskning om sammenhængen mellem mælk og kræft, er:

  • hormonet østrogen, som drægtige køer udskiller til mælken

  • en vækstfaktor, som går under navnet IGF-1
  • kalcium

Kalciummet i mælk kan som nævnt være årsagen til, at risikoen for kræft i tyk- og endetarm bliver lavere. Men de to andre stoffer kan forskningen ikke sige noget afgørende om, når det kommer til mælk og kræft. Når nogle forskere alligevel går ud og eksempelvis advarer mod mælk på grund af indholdet af østrogen og vækstfaktor IGF-1, så kan det eksempelvis hænge sammen med, at de ikke altid inddrager alle forskningsresultater eller lægger særligt vægt på dem, som bakker op om deres antagelse. Det samme gør sig gældende, når den engelske kræftforsker Walter Willets i en artikel fra 2010 advarer om, at tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft.

- Gør man det, så kan man godt nå frem til, at mælk kan føre til kræft. Men det er ikke et billede af den samlede forskning, og så falder konklusionerne til jorden, forklarer Anja Viendahl Olsen.

Derfor ser hendes og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger ud, som de gør. Som hun ser det, er ovennævnte liste af stoffer heller ikke nødvendigvis dem, der er mest interessante:

- Det er blot dem, vi ind til videre har undersøgt, men der er mange flere stoffer, som man kan interessere sig for. Vi kan heller ikke udelukke nogen, siger Anja Viendahl Olsen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mælk er neutralt

Når Anja Viendahl Olsen skal opsummere, så bliver svaret et 'hverken/eller'.

- Der findes meget forskning omkring mælk og kræft, og den samlede konklusion må være, at mælk må betragtes som en neutral fødevare. I Kræftens Bekæmpelse er vores anbefaling derfor, at man drikker mælk, hvis man har lyst.

Dog er der to områder, hvor forskningen peger i samme retning:

- Der er en lille indikation på, at mælk forøger risikoen for at få prostatakræft. Der er ikke stærk evidens for det - men det tipper til den side. Til gengæld er forskningen ret entydig i forhold til, at mælk forebygger kræft i tyk- og endetarm, forklarer Anja Viendahl Olsen.

Fakta


Anbefalinger af mælkeprodukter
Fødevarestyrelsens anbefalinger for dagligt indtag af mælkeprodukter:

  • Børn, 0 - 1 år: modermælk

  • Børn, 1 -2 år: 3,5 - 5 dl. dagligt. Letmælk og surmælksprodukt til sammen

  • Børn 2 -3 år: 3,5 dl. Vælg mælkeprodukter med lavt fedtindhold. Mælk: skummet-, mini- eller kærnemælk

  • Voksne: 5 dl magre mælkeprodukter. Spiser man sundt og efter kostrådene, vil man kunne nøjes med 2,5 dl

I børnenes første leveår (1 - 2 år) har de behov for mælkefedtet i sødmælk. Fra to år og op har børnene bedst af de magre mælkeprodukter, ligesom voksne

Kilde: altomkost.dk, Fødevarestyrelsen


Indtag af mælk og mælkeprodukter
Danskernes gennemsnitlige indtag af mælk og mælkeprodukter, 2011-2013.

  • Børn: 400 g dagligt

  • Voksne: 250 g dagligt

Kvinder drikker mindst, og de 4-9-årige drikker mest. Hovedparten af alle 4-9-årige børn drikker mindst et glas mælk (200 ml) om dagen, mens omkring 25 procent af de voksne drikker mindre end et glas om dagen.

Mælk og mælkeprodukter omfatter alle slags mælk (sød-, let-, mini-, skummet-, kærne-, kakaomælk) og diverse surmælksprodukter samt fløde.

Kilde: Danskernes kostvaner 2011-2013. DTU Fødevareinstituttet


Østrogen og IGF-1

Østrogen og IGF-1 er nogle af de stoffer, som forskerne har interesseret sig for i forbindelse med udviklingen af kræft.

Når det gælder kvindelige kønshormon østrogen ved man, at det øger risikoen for særligt brystkræft. Det er dog næppe sandsynligt, at de minimale mængder, der findes i komælk, har nogen reel betydning.

IGF-1 er en vækstfaktor, som regulerer vækst og udvikling af kroppens celler. Kræft opstår, når en celledeling går galt, og derfor er det oplagt, at flere celledelinger er uheldigt. IGF er sandsynligvis en vigtig del af forklaringen på, at overvægt leder til en lang række kræftformer. Mælk indeholder IGF, men vi danner også stoffet selv, så det er slet ikke sikkert, at det er indholdet af IGF i mælk, der giver en højere risiko for at udvikle kræft.

Kilde: Anja Viendahl Olsen. Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

Sidst opdateret: 11.08.2017

Annonce