Annonce

Madtrends - hvad skal jeg tro på?

Selvom vi har officielle kostanbefalinger, er mange af os usikre på, om vi spiser og drikker det rigtige for at holde os sunde, fordi medierne fylder os med modstridende oplysninger. Den ene uge er vi fedtforskrækkede, og den næste fylder vi os med vegetabilske olier, for hvad der er sundt ændrer sig hele tiden. Vi bliver forvirrede – hvad skal vi tro på? Her gennemgår vi de seneste års kosttrends, og så har vi bedt en ernæringsekspert om råd.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Mange tusinde danskere har ændret kost, efter at bogen ’Kernesund familie, sådan!’ anbefalede at droppe sukker, mælk og hvedemel, fordi det er mere skadeligt end gavnligt for helbredet. Bogen er blevet en del af en sundhedstrend. Men Sundhedsstyrelsen advarer mod bogens anbefalinger, som de finder uvidenskabelige og farlige, især når det gælder at holde små børn fra komælk. Det kan være forvirrende at være menneske, for vi får ofte nye og modstridende meldinger fra forskellige eksperter og alternative behandlere om, hvad vi skal spise og drikke. I 1970’erne fulgte vi ukritisk de samme officielle kostråd, men igennem de senere år har den ene sundhedstrend afløst den anden. Skal vi tro på de alternative kure og diæter, som hele tiden popper op, eller skal vi holde os strengt til myndighedernes autoriserede kostråd? Og hvorfor vælger mange af os at følge alternative sundhedsanbefalinger?

Kostkompasset – de 8 kostråd:

  • Spis frugt og grønt – 6 om dagen
  • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris, pasta og brød – mindst 75 gram fuldkorn om dagen
  • Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager
  • Spar på fedt især fra mejeriprodukter og kød
  • Sluk tørsten i vand
  • Spis varieret og bevar din normalvægt
  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Uenige eksperter

Cand. scient. i human ernæring Christian Bitz har igennem de sidste 10 år beskæftiget sig med sund livsstil og arbejder i dag som selvstændig ernæringsekspert. Han mener, at kvinder er mere lydhøre over for råd om sundhed end mænd.

- Når en større procentdel kvinder går op i sundhed end mænd, ligger det i generne. Mænd er skabt til at arbejde hårdt og spise store bøffer, mens kvinder altid har gået mere op i deres udseende og forsøgt at leve op til et slankt ideal, siger Christian Bitz. Når vi bliver forvirrede over de mange og modstridende oplysninger, diæter og kure, skyldes det i høj grad, at eksperterne er uenige.

- Nogle af de mere alternative grundlæggere af diæter og kure har kommercielle interesser, så de udnytter vores interesse for sundhed. Desuden bliver der måske i virkeligheden offentliggjort for meget forskning på området, som ikke viser entydige resultater – hver gang forskerne kan udlede noget, så går der to måneder, og så finder de ud af noget andet, ofte fordrejet til sensationshistorier i medierne. Det forvirrer os, siger han.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sundhedstrends

I 1970 formulerede Statens Husholdningsråd de første officielle kostråd i Danmark. De dengang 5 råd lød: Spis magert, spar på sukkeret, spis groft, spis varieret og spis ikke for meget. De nuværende kostråd, der i dag er udvidet til 8 kostråd, er fra 2006.

FDB lancerede i midten af 1970’erne Madpyramiden efter inspiration fra svenskerne. Madpyramiden, som vi i dag kalder Kostkompasset, er fortsat den mest udbredte model for, hvordan vi bør sammensætte vores kost. Madpyramiden kom før de 8 kostråd.

Ernæringseksperten om at veje for meget eller for lidt:

  • Er du overvægtig? Så spis mindre, og læg dine vaner om, så du spiser sundere. Hvis du ønsker at tabe dig hurtigere, så følg en kur, der stemmer overens med de officielle kostråd, bare med mere motion og færre kalorier.
  • Er du undervægtig? Så find først ud af hvorfor, så du kan udelukke sygdomme. Spis flere sunde fedtsyrer, som fisk, avokado og nødder. Hvis du spiser meget groft og meget fuldkorn, så skær lidt ned på fibrene, så du kan spise mere. Giv dig selv plads til bearnaisesauce engang imellem, og spis gerne mørk chokolade, der er fyldt med sunde stoffer.

Selvom den amerikanske læge Robert Atkins lancerede Atkins kuren i 70’erne, blev den først rigtig populær i 90’erne. Denne sundhedstrend bygger på at holde sig fra kulhydrater, specielt sukker og overraffineret hvidt mel, hvide ris og pasta. Begrundelsen er, at proteiner mætter bedre end kulhydrat, så man automatisk spiser mindre. Med en kulhydratfattig kost vil kroppen forbrænde sit eget fedt, og man vil føle sig mindre sulten.

Senere er South Beach-kuren kommet til med sin mere moderate tilgang, idet kuren, der er opfundet af den amerikanske hjertespecialist Dr. Agatston, fokuserer på sunde kulhydrater og sunde fedtstoffer. At sunde fedtstoffer nu blev et tema skyldes, at forskning har vist, at de umættede fedtsyrer fra fisk og planter – i modsætning til det mættede fedt fra dyr – beskytter kroppen mod for eksempel hjertekarsygdomme . Kulhydrater af den grove slags, det vil sige fibre, har samme effekt.

I 80’erne og 90’erne var vi fedtforskrækkede. Mange af os kan huske, da Anne Larsen, forfatter, foredragsholder og madskribent på tv skyllede hakket kød under vandhanen for at få fedtet væk. Nu skulle vi holde os fra al slags fedt.

Hen imod slutningen af 90’erne kom kostvejleder Lene Hanssons fit-for-life metode, hvor man ikke må spise proteiner og kulhydrater sammen. Ifølge Lene Hansson kan kroppen ikke nedbryde kulhydrater og protein samtidigt, og vi vil derfor blive overvægtige, hvis vi blander protein og stivelse i samme måltid.

Blodtypediæten kom frem ved årtusindeskiftet. Ophavsmanden til denne diæt er en amerikansk naturopatisk læge, Peter J. D’Adamo, som har udviklet en teori om, at vi ved at spise rigtigt i forhold til vores blodtype kan bevare vores sundhed, leve længere og holde vores idealvægt. Peter J. D’Adamo mener, at vi er forskelligt indrettet i vores evne til at tåle, optage og omsætte maden på grund af vores forskellige blodtyper, og derfor skal vi også spise forskelligt.

Kend forskel på en klinisk diætist og en kostvejleder

En klinisk diætist har autorisation fra Sundhedsstyrelsen og kan både arbejde forebyggende med kostvejledning og arbejde med syge mennesker tilknyttet hospitalsvæsenet. Klinisk diætist er en beskyttet titel. En kostvejleder må kun arbejde med forebyggende arbejde og kostvejledning til for eksempel overvægtige.

En trend, der aldrig rigtig er slået igennem i Danmark, er glykæmisk indeks (GI), der handler om, hvordan kulhydratrige fødevarer påvirker os ved at få blodsukkeret til at stige. - Glykæmisk indeks er et meget anerkendt sundhedsparameter i England og Sverige, men ikke i Danmark, fordi man aldrig har kunnet dokumentere, at det betyder noget som helst. For eksempel stiger blodsukkeret, når man spiser hvid spagetti alene, men som regel spiser man det sammen med kødsovs, og så har det ikke længere samme effekt på blodsukkeret, siger Christian Bitz.

Kritik af sundhedstrends

Christian Bitz mener ikke, at der er belæg for nogen af de omtalte trends – hverken når det gælder at holde sig fra kulhydrater, spise efter sin blodtype eller holde sig helt fra mælk.

- Kun tre procent af den danske befolkning kan ikke tåle mælk. Børn får 2/3 af deres kalkbehov dækket gennem mælkeprodukter. Selvom man ikke optager al kalken i mælken, er mælk stadig en god kilde til kalk for vores knogler. Dermed ikke sagt, at man skal drikke mælk, men man skal godt nok spise mange grøntsager for at få dækket behovet for kalk, siger han.

Christian Bitz påpeger desuden, at nogle af diæterne medvirker til, at folk danner et forkert billede af, hvad der er sundt og usundt.

- Mange mennesker tror fejlagtigt, at kulhydrater i sig selv feder. Men for mange kalorier feder, uanset om de kommer fra broccoli eller chokoladeskildpadder. Hvis man vil tabe sig, handler det om at spise færre kalorier, end man forbrænder, og så ellers spise sundt.

I de sidste mange år har der næsten udelukkende været fokuseret på overvægt og slankekure, hvilket ikke nødvendigvis er særlig sundt. Vi bør lægge mere vægt på en varig sund kost, der sikrer et godt helbred og en velfungerende hverdag, siger Christian Bitz.

Så mange penge bruger danskerne på mad:

Danskerne er det folk i Europa, der bruger flest penge på mad, og fødevarepriserne har aldrig været højere end nu. En dansk familie med to børn bruger årligt 6.000 kroner mere på mad, end den gjorde for bare to år siden, viser tal fra Danmarks Statistik – det svarer til at en dansk husstand bruger 28.203 kroner i gennemsnit på mad. Til sammenligning betaler tyskerne 37 procent mindre for mad.

Kilde: Ritzau og Danmarks Statistik

Annonce (læs videre nedenfor)

Spis med din fornuft

Spis 6 stykker frugt og grønt om dagen, spis fisk flere gange om ugen. Spis kartofler, ris, pasta og brød og mindst 75 gram fuldkorn hver dag, spar på sukker og animalsk fedt. Sluk din tørst i vand. Spis varieret, bevar din normalvægt, og vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Sådan lyder de nuværende 8 kostråd. Ifølge Christian Bitz er de officielle råd sund fornuft, men for lidt konstruktive, og kun få mennesker lever op til alle rådene.

Rådene er meget lidt konkrete og vel egentlig snarere målsætninger end råd. Det er også en af grundene til, at alternative diæter vinder indpas – de er mere konkrete, og så kommer de med noget opsigtsvækkende. Udfordringen er at gøre de officielle kostråd interessante for folk. Det er vigtigt, at folk forbinder sundhed med muligheder i stedet for begrænsninger, siger han.

- Man må gerne interessere sig for grøntsager, fordi de bidrager med smag, som kød ikke kan. Jeg går meget op i, at man skal spise sundt, fordi det smager godt, siger Christian Bitz, der også mener, at man må være realistisk og hellere spise 4 stykker grønt om dagen end ikke spise nogen. At så mange mennesker kan hoppe med på tidens sundhedstrends viser ifølge Christian Bitz, at vi har det med ikke at bruge vores sunde fornuft, når det gælder sundhed.

- Man kan sammenligne det med at købe et stereoanlæg – ligesom det er dit ansvar, at du får købt det stereoanlæg, der passer bedst til dig, er det også dit ansvar at søge information og lytte til dig selv i stedet for at tro på alt, hvad du hører og læser, når det gælder sundhed. De fleste ved godt, at sukker og fedt ikke er sundt, men så er man nødt til at erstatte det med andre smage. Folk har masser af gode kogebøger, som de aldrig åbner, for det tager tid at sætte sig ind i gode opskrifter. Men det tager tid at prioritere sundhed, siger Christian Bitz.

Læs mere:

Spis Igennem” af Arne Astrup og Claus Meyer, JP/Politikens Forlag

”Hovedløse spisevaner” af Brian Wansink, Borgen

”Smagsdommerne” af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt, Eget Forlag

Kommende trends

Christian Bitz tror, at fremtidens trends i høj grad vil være baseret på miljøhensyn.

- Fremover vil vi fokusere mere på bæredygtig madlavning. Vi vil handle økologi, som mange af os allerede gør. Desuden vil vi gå mere op i, at råvarerne er dyrket lokalt og har sæson og for at spare på CO2-udslippet vil vi derfor undgå at købe en økologisk kiwi, der er fragtet hele vejen hertil fra New Zealand, siger Christian Bitz, der også mener, at Super Foods, der er dukket op i USA, vil blive meget populært i Danmark.

- Det drejer sig for eksempel om eksotiske bær som acai, goji og chia, men også danske overraskelser som hyben, havtorn og birkesaft. Fælles for dem alle er, at de har et langt højere indhold af sunde sager som antioxidanter og sunde fedtsyrer end andre fødevarer.

Jeg tror også, at de gode gamle danske retter som for eksempel grød, Skipperlabskovs og Brændende kærlighed vil vinde indpas, men tilpasset vores generations livsstil og krav til sund mad. Hvor børn før har været statussymbol, bliver det nu mormors kogekunst. Vi søger tryghed i maden i krisetid, siger Christian Bitz.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 20.04.2009

Annonce