Gode råd om alternativ behandling

Rigtig mange danskere søger alternativ behandling, og for alvorligt syge mennesker kan det være et sidste håb om overlevelse. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt. Hvilke faldgruber kan der være, når man giver sig i kast med det alternative marked, og hvad er vigtigt at være opmærksom og spørge ind til, så man ikke risikerer at smide både tillid, penge og levetid over bord? Det kan du få svar på her.

Hver fjerde kræftramte dansker benytter sig af alternativ behandling, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 4.000 kræftpatienter, viser også, at ekstra tilskud af vitaminer/mineraler er den hyppigst anvendte alternative behandlingsform efterfulgt af naturmedicin/kosttilskud , mens akupunktur tegner sig for tredjepladsen.

Hvad er alternativ behandling?

Ifølge Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB) kan alternativ behandling defineres som:

  • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.

  • Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

Alternativ behandling dækker over en lang række behandlingsformer lige fra kosttilskud til hypnose og musikterapi. Nogle alternative behandlingsformer har vundet indpas i det offentlige sundhedsvæsen - eksempelvis akupunktur som nogle fødeafdelinger tilbyder som smertelindring.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse tilbydes akupunktur også på nogle kræftafdelinger som supplement til kræftbehandlingen, idet der er forskning, der peger på, at akupunktur kan hjælpe på kvalme og opkastninger, som opstår som følge af behandling med kemoterapi.

Kræftens Bekæmpelse nævner også mindfulness , meditation og yoga, som andre alternative behandlingsformer, hvor forskning har vist gavnlige effekter på kræftpatienters psykiske velbefindende.

Hvordan kan jeg vide om det virker?

Når man investerer tid, forhåbninger og penge i alternativ behandling, vil man selvfølgelig gerne være sikker på, at den virker. Men det er netop svagheden ved alternativ behandling: Der er lavet meget lidt forskning på området, og den er generelt af for dårlig kvalitet til, at man kan sige noget om evidensen. Med evidens menes, at der er videnskabelig dokumentation, der påviser, at en given behandling virker på en sygdom.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside om alternativ behandling fremgår det, at den bedste form for evidens er det, man kalder systematiske reviews. Et systematisk review er en oversigtsartikel, som bygger på en samlet vurdering af de forskningsresultater, der er offentliggjort inden for et område. Det kunne eksempelvis være forskningsresultater om virkningen af akupunktur mod migræne.

En af de mest kendte sundhedsvidenskabelige databaser med systematiske reviews er Cochrane-biblioteket. De fleste Cochrane-artikler handler om konventionel behandling, men cirka fem til ti procent omhandler alternativ behandling. På SRABs hjemmeside (Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling) findes danske opsummeringer af Cochrane-reviewene på det alternative behandlingsområde. Dem kan du se her .

Cochrane har kun artikler om nogle typer behandlinger mod nogle typer lidelser. Hvis man for eksempel ikke kan finde resultater om akupunktur mod piskesmæld, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at netop den behandling ikke virker. Måske er det bare ikke undersøgt endnu. Så det, at der mangler videnskabelig evidens, betyder altså ikke altid, at en behandling ikke virker. Når det gælder alternativ behandling er det i høj grad op til den enkelte at mærke efter, om behandlingen afhjælper ens symptomer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kan den alternative behandling påvirke den lægelige behandling?

Nogle alternative behandlingsformer kan påvirke den behandling, man får tilbudt på hospitalet eller hos lægen. Det gælder især indtag af forskellige former for vitaminer og kosttilskud i forbindelse med behandling for kræft. Nedenfor kan du læse om nogle af de kosttilskud, som Kræftens Bekæmpelse gør opmærksom på kan påvirke behandlingen.

Hvis man skal opereres, skal man eksempelvis være opmærksom på, at baldrian kan forstærke virkningen af bedøvelsen, og at ginseng kan give øget risiko for forhøjet blodtryk og blødning, især hvis man i forvejen tager blodfortyndende medicin. Læs mere om kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med operation .

I forbindelse med strålebehandling af patienter med hoved-halskræft er det blevet påvist, at strålebehandlingen var mindre effektiv hos de patienter, der spiste høje doser antioxidanter ( E-vitamin og beta-caroten). Hensigten med at modtage strålebehandling er, at kroppen danner frie radikaler, som skader kræftcellernes arvemasse (DNA) og får dem til at gå til grunde. Antioxidanter i høje doser hæmmer imidlertid effekten af de frie radikaler, så strålebehandlingen bliver mindre effektiv. Læs mere om kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med stråling .

Endelig kan naturlægemidler og kosttilskud også nedsætte eller forstærke virkningen af kemoterapi, fordi de kan påvirke kroppens evne til at skille sig af med den medicin, som benyttes i kemoterapien. Kroppens evne til at udskille medicin afhænger i høj grad af det enzym, der hedder CYP3A4. Perikum påvirker eksempelvis CYP3A4, så udskillelsen af kemo-medicinen bliver større og virkningen mindre. Omvendt har celleforsøg vist, at meget høje doser Marietidsel kan påvirke enzymet CYP3A4, så kroppen ikke udskiller så meget kemomedicin. Det kan medføre risiko for, at der ophobes større koncentrationer af kemo-medicin i kroppen end beregnet og føre til flere bivirkninger og eventuel forgiftning. Læs mere om kosttilskud og naturlægemidler indvirkning på kemoterapi .

Et af de vitaminer, der har været omdiskuteret i forbindelse med kræft, er C-vitamin . Forsøg med mus har vist, at nogle typer kræftknuder holder op med at vokse, hvis de får indsprøjtninger med høje doser C-vitamin. Forsøgsresultaterne kan dog ikke bare overføres til mennesker. Man mangler blandt andet at finde ud af, hvor store doser der skal for, at det virker uden samtidig at skade kroppen. Og så mangler man helt grundlæggende at finde ud af, om det overhovedet virker på mennesker. Omvendt har man i forsøg med mus set, at C-vitamin nedsætter virkningen af flere typer kemoterapi, hvilket også kan være tilfældet hos mennesker, der får indsprøjtninger med høje doser C-vitamin. Læs mere om C-vitamin og kræft .

Man ved stadig kun meget lidt om, hvilke naturlægemidler og kosttilskud der kan påvirke selve kræftbehandlingen, og hvordan den påvirkes. Derfor er det meget vigtigt, at man snakker med lægen om den alternative behandling, man påtænker at starte op på eller eventuelt allerede er i gang med.

Hvordan vælger jeg den rigtige alternative behandlingsform?

Fra Sundhedsstyrelsens side lyder opfordringen, at man skal spørge sin læge, om der er nogle alternative behandlingsmuligheder, man kan supplere med. En anden mulighed er at kontakte relevante patientforeninger eller behandlerforeninger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skal man holde sig til én behandlingsform ad gangen?

Der kan ikke gives et generelt svar på, hvorvidt man bør nøjes med én behandlingsform ad gangen, eller man godt kan afprøve flere – det afhænger af den konkrete situation, lyder beskeden fra Sundhedsstyrelsen. En pointe er dog, at det er nemmere at finde ud af, hvordan en behandling virker, når man holder sig til én ad gangen.

Hvordan vælger jeg behandler? (om RAB-ordningen)

Når man skal vælge en alternativ behandler, kan det være en god ide at tjekke, om behandleren er ”Registreret Alternativ Behandler” (RAB).

For at blive dette skal behandleren være medlem af en brancheorganisation og søge denne organisation om tilladelse til at bruge den beskyttede titel ”Registreret Alternativ Behandler” (RAB). Den enkelte brancheforening fastsætter selv de specifikke uddannelseskrav, men Sundhedsstyrelsen har nedsat nogle minimumskrav, der lyder på:

En sundhedsmæssig uddannelse med både teori og praksis på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer bestående af:

  • minimum 250 timer i den behandlingsform man vil udøve

  • basal sundhedslovgivning

  • klinikvejledning og -behandling

  • psykologi

  • præsentation af andre alternative fagområder (behandlingsformer)

Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, hvilke brancheorganisationer der må registrere deres medlemmer indenfor RAB-ordningen. Du kan se listen her .

Det op til foreningen selv at definere, hvilke specifikke krav foreningen stiller til uddannelse og til god klinisk praksis blandt RAB-medlemmer. Det er også foreningen, der skal definere, hvilken procedure der bruges, når der registreres nye alternative behandlere, og hvordan klager til foreningens klageorgan skal håndteres. Alle procedurer skal dog leve op til de gældende bekendtgørelser på området.

Sundhedsstyrelsen spiller altså en meget overordnet rolle og tager ikke stilling til de enkelte behandlere eller behandlingsformer, som brancheforeningerne registrerer. Når det alligevel kan være en god ide at vælge en Registreret Alternativ Behandler (RAB-behandler), er det forbi man som forbruger har en garanti for, at behandleren opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, som brancheforeningen stiller. Desuden er klagemuligheder bedre, hvis man har benyttet en RAB-behandler.

Hvornår skal advarselslamperne blinke?

Rådet fra Sundhedsstyrelsen er, at man skal være varsom med at benytte alternative behandlere, hvis vedkommende nægter at samarbejde med lægen eller lover at kunne helbrede alvorlige sygdomme.

Igen er RAB-registreringen en god rettesnor, da behandleren dermed har forpligtet sig til:

  • at henvise til en læge, hvis der er grund til det.

  • ikke at fraråde en lægeordineret behandling

  • ikke at benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende.

Føres der tilsyn med alternative behandlere?

Sundhedsstyrelsen fører ikke noget egentligt tilsyn med alternative behandlere. Sundhedsstyrelsen skal dog gribe ind, hvis en behandler udsætter sine klienter for fare eller forårsager skade på legeme eller helbred.

Hvilke rettigheder og klagemuligheder er der?

Man kan klage over selve behandlingen, eller over at behandleren ikke har overholdt foreningens regelsæt for god kliniks praksis. Sidstnævnte kan eksempelvis handle om, at behandleren ikke vil føre journal. Hvis man vil klage, er der forskellige muligheder afhængigt af, om behandleren er:

  • læge

  • RAB-registreret alternativ behandler

  • alternativ behandler uden RAB-registrering

    Læge:

Hvis man vil klage over alternativ behandling, der er foretaget af en læge, kan man klage via Patientombuddet.

RAB-behandler:

Hvis man vil klage over behandling, som er udført af en Registreret Alternativ Behandler (RAB-behandler), kan man henvende sig til den forening, der har registreret behandleren.

Alternativ behandler uden RAB-registrering:

Hvis man benytter sig af en alternativ behandler, som ikke er RAB-registreret, men som er medlem af en forening med eget klagenævn, kan man klage dertil.

Hvis den alternative behandler ikke er medlem af en forening, har man ingen klageinstans at gå til. Så er næste skridt at tage sagen til domstolene og hive den alternative behandler i retten.

I visse tilfælde skal Sundhedsstyrelsen inddrages. Det gælder for eksempel, hvis en alternativ behandling har ført til, at man har været udsat for fare eller skade på legeme eller helbred, eller den alternative behandler reklamerer ulovligt - for eksempel ved at love helbredelse af bestemte sygdomme. Læs mere om klagemulighederne her .

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB): Gode råd ved brug af alternativ behandling .

Kræftens Bekæmpelse: Fem gode overvejelser .

Fakta

Hvad er ViFAB og SRAB?

Det nu nedlagte Videnscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) var en selvejende institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regeringen besluttede at nedlægge centeret i 2012 og lægge opgaverne ind under Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB) .

Kilder: Kræftens Bekæmpelse , Sundhedsstyrelsen , Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB)

Læs mere om ALTERNATIV BEHANDLING

Sidst opdateret: 22.07.2014