Musik mindsker patienters smerte og angst

Musik kan dæmpe patienters angst og smerter, når de bliver behandlet for alvorlige sygdomme som kræft. Det fremgår af en ny hvidbog, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. Perspektiverne i at inddrage musik er lovende, mener forskerne, der håber, at musik kan nedsætte den medicinske behandling på landets hospitaler.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Når Marie Jensen skal have sine ugentlige kemobehandlinger på Rigshospitalet, er det til lyden af de rolige toner, hun holder mest af. Brudstykker af samtaler mellem det travle personale på gangen glider i baggrunden. Og det samme gør Marie Jensens angst.

For når patienterne lytter til musik i deres behandlingsforløb, bliver de mindre bange, og indgrebene gør knapt så ondt. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny hvidbog, der er udarbejdet af professor ved Det Jyske Musikkonservatorium Peter Vuust og ph.d. i neurovidenskab Line Gebauer fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hvidbogen er baseret på en gennemgang af 250 studier fra hele verden, der fokuserer på musikkens effekt, når den indføres som en del af en behandlingsstrategi.

Velkendt musik dæmper smerterne bedst

Af hvidbogen fremgår det, at mellem 20-50 procent af alle kræftpatienter udvikler angst, og rigtig mange af dem skal igennem behandlinger, der er forbundet med bivirkninger, usikkerhed og smerter. Men tilsyneladende kan smerterne lindres ved at lade patienten lytte til musik. Og smerterne lindres bedst, hvis patienten selv vælger, hvilke toner der strømmer ud af høretelefonerne.

- Musik, vi godt kan lide, udløser stoffer i hjernen, som kan gøre os glade og virke smertestillende, fortæller Peter Vuust, der også er hjerneforsker og leder af forskergruppen Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

Dopamin er et af de stoffer, der frigives, når vi hører musik, vi holder rigtig meget af. Det er et signalstof, der ifølge Peter Vuust er knyttet til forventningens glæde. Når vi eksempelvis skal have noget mad, vi virkelig godt kan lide, stiger vores dopamin-niveau bare ved tanken om den. Det samme sker, når vi glæder os til en passage i en sang, vi holder rigtig meget af.

Når vi så får det, vi har glædet os til - bøffen eller det formidable omkvæd – så falder dopamin-niveaet igen. Lige indtil der opstår en ny forventningens glæde.

Et andet stof, forskerne har kig på, er de såkaldte opioider, som ifølge hvidbogen også udløses, når vi hører vores yndlingsmusik. Opioider fungerer som kroppens egen smertestillende medicin, og forskerne mener, at de muligvis også er vigtige for vores evne til at finde ro og slappe af, når vi lytter til musik.

Endelig kan hormonet oxytocin også spille en rolle. Ifølge Peter Vuust er det et hormon, der hænger sammen med følelsen af samhørighed, fordi det stimulerer samspillet mellem mennesker.

- Undersøgelser har vist, at når man synger sammen i grupper, så udskiller hjernen oxytocin, men vi ved dog endnu ikke, om passiv musiklytning også kan få oxytocin-niveauet til at stige, siger Peter Vuust.

I hvidbogen nævnes også andre mulige forklaringer på, at musik dæmper smerter og angst i behandlingsregi. Blandt andet kan musikken overdøve de hospitalslyde, som kan virke skræmmende, og aflede patientens tanker, så de kredser omkring musikken i stedet for behandlingen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Musik under kemo skal tage toppen af kvalmen

På fire af landets hospitaler, Sydvestjysk Sygehus, Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet, er man netop i gang med et forsøg, der hedder Musik & Kræft. Forsøget skal blandt andet afdække, i hvilken grad velkendt musik kan mindske patienters angst og fysiske bivirkninger, mens de bliver behandlet med kemoterapi hver anden eller tredje uge.

Bag forsøget står blandt andet Margrethe Langer Bro, der er ph.d.-studerende på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet samt pianist og adjunkt på Syddansk Musikkonservatorium. Hun fortæller, at patienten før og efter kemobehandlingen får målt mængden af såkaldte appetitmarkører Leptin og Ghrelin, der kan sige noget om patientens kvalmetilstand. Desuden måles puls og blodtryk og mængden af stresshormonerne katekolaminer i blodet. Det viser kroppens arousal-niveau, det vil sige, hvilken tilstand patientens alarmberedskab er i.

- For når man er angst, kommer kroppens alarmberedskab i omdrejninger, og så stiger både puls og blodtryk, og man frigiver flere stresshormoner, forklarer Margrethe Langer Bro.

I undersøgelsen bliver patienterne inddelt i tre grupper, hvor den ene gruppe patienter får besøg af musikere, der spiller levende musik, som de selv har været med til at udvælge. I den anden gruppe får patienterne spillet deres yndlingsmusik på CD, mens den sidste gruppe får den sædvanlige kemobehandling, uden at der er musik involveret.

- Det vil give os mulighed for at se, om musikernes nærvær og evne til at tilpasse musikken til den enkelte situation også betyder noget, fortæller Margrethe Langer Bro.

Musik skal bruges med omtanke

Ifølge hvidbogen kan musik også bruges på en række andre områder. Blandt andet peger undersøgelser på, at musik også kan afhjælpe symptomer hos patienter med Parkinsons sygdom og demens, ligesom det kan hjælpe mennesker, der lider af søvnløshed.

- En vigtig pointe er dog, at et stykke musik ikke er velegnet til alle behandlingsformer. Noget musik er velegnet til genoptræning, andet er godt til behandling af søvnløshed, mens noget helt tredje virker på smerter og angst. Forskellige typer musik påvirker os på forskellige måder, påpeger Peter Vuust.

Hurtig og høj musik med høje toner og mange disharmonier stimulerer adrenalinen i vores krop og sætter vores alarmberedskab i sving. Hjertet banker hurtigere. Pulsen stiger.Vejrtrækningen øges, og vi bliver mere årvågne. Omvendt vil langsom, afdæmpet, melodisk musik få adrenalinniveauet til at falde, virke afslappende og gøres os mindre vagtsomme, lyder Peter Vuusts forklaring.

Og helt så enkelt er det alligevel ikke. For mens angst og smerter lindres bedst med velkendt yndlingsmusik, gælder det modsatte ved søvnløshed.

- Folk falder lettere i søvn, hvis de hører rolig og afdæmpet musik, de ikke kender i forvejen, fastslår Peter Vuust. En forklaring kan være, at der ikke er knyttet noget forventningens glæde til lydbilledet.

Musik kan mindske brugen af medicin

Selvom der stadig er mange ubelyste områder inden for musik som behandlingsmetode, er Peter Vuust dog ikke i tvivl om, at musik er et effektivt redskab i behandlingen. For alle mennesker bliver påvirket af musik. Og på sigt kan patienter, der tilbydes musik i forbindelse med behandlingerne, måske klare sig med mindre smertestillende medicin, forudser han.

Denne optimisme deler Margrethe Langer Bro, der fortæller, at et af fokuspunkterne i det aktuelle forsøg er, om musik kan dæmpe kvalme og opkast efter kemoterapien.

- Hvis det er tilfældet, kan patienterne måske begynde at nedsætte forbruget af kvalmestillende medicin, siger hun.

Peter Vuust understreger dog, at musik ikke er et mirakelmiddel, der kan erstatte god medicinsk behandling. Men musik er et supplement, der kan føre til en mere individuel og effektiv behandling af patienterne. Og så er det jo en billig metode, tilføjer han.

Fakta

Forskellen på musikterapi og musikmedicin

Hvidbogen beskæftiger sig med det, der kaldes musikmedicin. I musikmedicin er der ikke en terapeut involveret. Her bruges musikken til at påvirke en person psykisk og fysiologisk, så personen eksempelvis bliver afslappet, mindre angst eller kan præstere mere for eksempel i forbindelse med genoptræning. I musikterapi bruges musikken som et redskab i et terapeutisk forløb mellem en terapeut og én, der bliver behandlet. Eksempelvis kan musik her bruges til at træne sprog og fremme social kontakt blandt autistiske børn.

Kilde: Peter Vuust og Musikterapi Aalborg Universitet

Uddannelse til musikterapeut

Man kan uddanne sig til musikterapeut på Aalborg Universitet

Kilde: Peter Vuust og Musikterapi Aalborg Universitet

Sidst opdateret: 05.09.2014