Nye metoder til kræftbehandling

Standardbehandlingen for kræft er kemoterapi, stråling og operation. Både kemoterapi og stråler dræber imidlertid ikke kun kræftcellerne, men også de raske celler. Der forskes derfor intensivt i mere raffinerede behandlinger, der kan gøre behandlingen bedre. Og forskerne er kommet langt de senere år – de kendte metoder bliver bedre og bedre og nye behandlinger kommer til.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Kræftbehandlingen bevæger sig fra ens behandling til alle med samme kræftdiagnose til en mere skræddersyet behandling. For patienterne er ikke ens, selvom deres kræftsygdom er. Og det betyder, at de kan reagere forskelligt på behandlingen.

Det gælder for eksempel en særlig type brystkræft - HER-2-positiv – hvor der er øget risiko for, at sygdommen vender tilbage. Men en bestemt type medicin får disse kræftcellers overflade til at ændres, så immunforsvaret opdager dem og slår dem ihjel. Det er et eksempel på det, man kalder skræddersyet behandling.

Mere konfektion end skræddersyet

Kræft opstår, fordi mutationer i generne får cellerne til at vokse uhæmmet. Og jo mere forskerne ved om, hvilke mutationer der sætter kræften i gang, desto nærmere er vi på at kunne udvælge den bedste medicin til den enkelte patient, som det for eksempel gælder for HER-2-positiv brystkræft. Eller til en gruppe patienter, siger overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen. For skræddersyet er måske ikke den bedste betegnelse for den mere individualiserede behandling. Konfektion er nok et ord, der passer bedre, mener han.

- De fleste patienter har stor glæde af den generelle, almene behandling . Vi er ikke nået der til, hvor vi tilpasser behandlingen fuldstændig til den enkelte patients DNA.

Og spørgsmålet er også, om det giver mening, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

For hvis sygdommen trods alt er ens hos de fleste, ligger det skræddersyede mere i, at den enkelte patient skal have et bestemt behandlingskoncept. Hvis det kan gavne de 90 procent af patienterne, må man så se på, hvorfor de sidste 10 procent ikke reagerer. Og de skal måske have noget mere individualiseret, forklarer Jens Oluf Bruun Pedersen.

Målrettet (targeteret) behandling

Når man taler om skræddersyet behandling er det patientens DNA-struktur, der er i fokus. I en anden ny form for behandling – targeteret eller målrettet behandling – ser man i stedet på svulstens struktur.

Og ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen er det et område, hvor det nærmest vælter ud med ny medicin.

- Vi har stoffer, der går ind i cellerne og rammer det, der får svulsten til at udvikle sig. Medicinen sætter denne udvikling i stå, og så kombinerer man ofte med strålebehandling og kemoterapi. Og også her sker der rigtig meget disse år, siger han.

Targeteret behandling i kombination med kemoterapi bruges i dag for eksempel til behandling af visse typer lungekræft , til tyktarmskræft og brystkræft . I det hele taget går det stærkt med den målrettede medicinske behandling og forskerne forventer, at den medicinske behandling vil få en stadig mere fremtrædende rolle både som supplement til kirurgien og som selvstændig behandling. Perspektivet er, at man omdanner kræft fra at være en akut, dødelig sygdom til måske at blive en kronisk sygdom.

Læs mere om personaliseret og målrettet behandling .

Vaccine mod kræft

Et af de meget spændende områder, hvor der sker en del, er vaccine mod kræft. Enten vaccine, der forebygger at kræften opstår, eller behandlende vacciner, det vil sige en vaccine, der bekæmper kræften, efter at den er opstået. Ved den behandling stimulerer man patientens eget immunsystem til at slå kræftcellerne ihjel.

Begge typer findes allerede. Den mest kendte er HPV-vaccinen , der beskytter mod livmoderhalskræft.

HPV-vaccinen beskytter ifølge Sundhedsstyrelsen mod de to typer HPV, der er skyld i over 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Den beskytter også med kønsvorter, der i sig selv ikke farlige, men kan være irriterende og svære at komme af med.

HPV-vaccination er siden 2009 tilbudt piger i 12-årsalderen som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram.

Behandlende vacciner har man ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen gode erfaringer med til blandt andet modermærkekræft og tarmkræft. Men de behandlende er på et mere eksperimentelt niveau end den forebyggende HPV-vaccine.

Når man kan vaccinere mod visse typer kræft, er årsagen, at de skyldes mikroorganismer i form af bakterier, virusser og parasitter, der angriber kroppen og giver kroniske infektioner. Der findes fire kræftformer, som skyldes mikroorganisme-infektion, nemlig livmoderhalskræft, leverkræft, mavekræft og nogle kræftsygdomme i blodet og lymfeknuder.

Nanomedicin

Der forskes intensivt i, hvordan nanoteknologi kan bruges i forbindelse med kræftbehandling. Nanopartikler er små - meget små - og meget mindre end en celle. Det betyder, at de kan komme ud i alle dele af menneskets krop. Den teknik, der er længst fremme, er da også at bruge nanotransportører til at transportere kemoterapi direkte hen til kræftcellerne. Altså udenom de raske celler der med dagens teknologi bliver skadet af den medicin, der skal slå de syge ihjel.

Størstedelen af forskningen i nanoteknologi- og nanomedicin er endnu på forskningsniveau. Men teknikken er faktisk i brug i et par medicinske produkter, og der er kliniske forsøg i gang over hele verden, hvor patienter behandles med nanomedicinske stoffer.

Kendte behandlinger udvikler sig

Jens Oluf Bruun Pedersen understreger, at de kendte behandlingsmetoder – operation, kemoterapi og stråling – også udvikler sig hele tiden. Behandlingerne bliver hele tiden bedre og mere skånsomme. Og kortlægningen af de mutationer, der er årsag til kræft, bevæger sig også fremad med stormskridt.

Et stort internationalt forskerhold har således fundet 21 mutationer, der er årsag til stort set alle tilfælde af de mest almindelige kræftformer. Opdagelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i august i år og betegnes som et stort gennembrud i kræftforskningen.

De 21 genmutationer kan forklare, hvorfor 97 procent af de 30 mest almindelige kræftformer opstår, og den opdagelse er et kæmpeskridt frem mod forståelsen af, hvad det er for nogle mekanismer, der starter en kræftsvulst, og dermed er man altså komme et stort skridt videre til at finde ud af, hvordan man kan forhindre kræften i at udvikle sig eller udvikle nye behandlinger, siger han.

Hvor står vi nu?

De traditionelle behandlingsmetoder som operation, stråling og kemoterapi er stadig de absolut mest udbredte i kræftbehandlingen og vil sandsynligvis være det langt ud i fremtiden. Og ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen har de fleste patienter også stor glæde af denne generelle, almene behandling. Og de tre behandlingsformer udvikler sig også hele tiden. Operationerne bliver mere præcise og skånsomme, og bivirkningerne ved både strålebehandling og kemoterapi bliver mindre. Dertil kommer, at der også kommer bedre diagnostiske metoder, der betyder, at kræften kan opdages tidligere, og flere derfor vil overleve deres kræftsygdom.

Vores viden om generne får stor betydning for behandlingen af kræft, og den viden udbygges hele tiden. Et af de seneste eksempler på, hvilken betydning det har, at forskerne hele tiden bliver klogere på generne, er en ny genetisk test, som danske forskere har udviklet. Testen gør det muligt at skelne mellem aggressiv og godartet prostatakræft og dermed forhindre, at op mod 90 procent af patienter med prostatakræft overbehandles.

De nye behandlingsformer er dog stadig undtagelsen mere end reglen. Men der kommer konstant ny medicin, forskerne bliver klogere på, hvorfor de forskellige kræftformer opstår, og kommer dermed et skridt videre mod både forebyggelse og behandling, og over hele verden forskes der i nye behandlingsformer. Der går nærmest ikke en dag, uden at der kommer nyt på banen.

Læs mere om KRÆFT

Sidst opdateret: 22.07.2014