Senfølger af en kræftbehandling

Helbredt for kræftsygdommen, men ikke rask. Det er virkeligheden for en meget stor del af de cirka 250.000 danskere, der har været i behandling for kræft og i dag lider af det, man kalder senfølger. Senfølger dækker et bredt spektrum af mere eller mindre alvorlige følgesygdomme.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Det er almindeligt kendt, at kemo- og strålebehandling kan give bivirkninger, mens behandlingen står på. Men færre er klar over, at kræftbehandlingen – eller bare det at have haft kræft – kan give en række senfølger, som først dukker op, når behandlingen er afsluttet. Måske flere år efter at patienten er erklæret rask.

Begrebet senfølger dækker over en lang række meget forskellige fysiske, psykiske og psykosociale forandringer, som kan gøre det svært at vende tilbage til et normalt liv. Det kan handle om forholdsvis simple forandringer som for eksempel føleforstyrrelser, men også om mere alvorlige lidelser i hjerte, lever og lunger, muskelskader og skader i for eksempel nerve- og knoglevæv. Mange vil desuden få psykiske problemer, ligesom ægtefæller, børn, andre familiemedlemmer og venner og kollegaer i større eller mindre grad bliver påvirket og berørt af sygdommen.

Flere kræftoverlevere – flere senfølger

- Man regner med, at mellem 40 og 60 procent af de tidligere kræftpatienter oplever fysiske eller psykiske eftervirkninger af sygdom eller behandling, fortæller professor på Rigshospitalet og leder af forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen.

Og tallet vil stige drastisk i takt med, at stadig flere overlever en kræftsygdom.

De fysiske senfølger opstår, fordi kemo- eller strålebehandlingen ikke alene rammer kræftsvulsten, men også omliggende organer og væv. Og når der kan gå så lang tid – 5, 10 eller 20 år – skyldes det, at mange skader udvikler sig over tid. De psykiske senfølger kan handle om eksistentielle spørgsmål som: ”Hvorfor ramte kræften lige mig”, og ”Er det min egen skyld”. Både kræftoverleveren og omgivelserne oplever ofte angst for et tilbagefald, fysiske og psykiske følger kan give problemer med seksuallivet og i det hele taget problemer med samlivet og med arbejdslivet, fordi mange kræftpatienter får en anden selvopfattelse end den, de havde inden kræftsygdommen. Man regner således med, at omkring hver femte kræftpatient inden for de første fem år får en alvorlig depressiv periode.

Listen over de senfølger, patienterne rapporterer om, er lang. Den spænder lige fra hedeture og prikken i fingre og tæer, over angst og depression, til alvorlige hjerteproblemer og lungeskader. (Se alfabetisk liste nederst).

Annonce (læs videre nedenfor)

Store forskelle fra afdeling til afdeling

Christoffer Johansen står i spidsen for et 5-årigt forskningsprogram på Rigshospitalet om senfølger. Det er et område, der hidtil ikke har været genstand for særlig meget systematisk forskning, selvom der dog i de senere år er lavet en del videnskabelige undersøgelser for eksempel om kronisk træthed efter en kræftsygdom.

- Antallet af kræftoverlevere vil eksplodere de kommende år. Og dermed også antallet af dem, der oplever senfølger. Så der er stort behov for mere forskning både i at få identificeret senfølgerne og ikke mindst i, hvordan man afhjælper dem, siger han.

For en række af senfølgerne kan man faktisk gøre noget ved, mens det for andre gælder, at man må leve med dem. Men Christoffer Johansen er ikke i tvivl om, at det for eksempelvis for de mange tilfælde af depression gælder, at jo tidligere tilstanden bliver opdaget, desto større er chancen for at den ikke udvikler sig invaliderende.

Opmærksomheden på senfølger svinger meget fra kræftafdeling til kræftafdeling. Nogle steder er der stor fokus på det, og patienterne bliver gjort opmærksom på, hvad de risikerer, og hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, mens man andre steder ikke ofrer senfølger den store interesse, fortæller Christoffer Johansen.

- Fokus har været på at overleve sygdommen. Men i takt med at flere overlever, bliver vi nødt til at se på, hvad man kan gøre for de, der overlever. Med 35.000 nye kræfttilfælde hvert år vil problemet eksplodere de næste 10-20 år, siger han.

Gør opmærksom på dine problemer

Det er ikke alene kræftlægerne, der skal være mere opmærksomme på, at mange af deres patienter vil opleve senfølger. Patienterne skal også blive bedre til at fortælle om de symptomer, de oplever, mener han.

- Mange har den opfattelse, at nu har jeg overlevet min kræftsygdom, og så må jeg tage, hvad der kommer. Det kan jeg godt forstå. Men det er vigtigt at huske, at lægerne faktisk kan afhjælpe en del af senfølgerne.

Også for de pårørende, der berøres meget af en nærtståendes kræftsygdom, er det vigtigt at gøre sig klart, at alt ikke nødvendigvis vender tilbage til det normale, når patienten erklæres rask. Og en del kræftafdelinger har da også oprettet patientskoler for både den kræftsyge og de pårørende, hvor de kan blive klogere på forløbet.

- Den tankegang, der ligger bag, når nogle foreslår skoler for kommende forældre, så de kan få en idé om, hvad der kan forventes, er den samme, som man bør bruge i forhold til patienter og pårørende, siger Christoffer Johansen.

Det er vigtigt, at man gør sig klart, at senfølger ikke nødvendigvis bare er noget, man må leve med. Hvis man får problemer – fysiske eller psykiske – går vejen til at gøre noget ved dem via den kræftafdeling, man er tilknyttet, siger Christoffer Johansen. Det er herfra, man vil blive henvist videre i sundhedssystemet.

Det vigtigste er ifølge Christoffer Johansen, at patienter og pårørende er opmærksomme på, om der opstår forandringer, og at de agerer på det.

- Det er den eneste måde, man kan finde ud af, om det drejer sig om senfølger, man kan gøre noget ved, eller om det er en senfølge, man må leve med, siger han.

Et udpluk af senfølger:

  • Angst

  • Arvævsdannelse

  • Balanceproblemer, herunder tinnitus

  • Depression

  • Diarré eller forstoppelse

  • Eksistentielle problemer og problemer med familien, arbejdsgiver, læge, kommune m.fl.

  • Forkortning af muskler/fejlstilling af led (kontrakturer)

  • Føleforstyrrelser

  • Hedeture

  • Hjerteproblemer

  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

  • Kramper

  • Knogleskørhed

  • Kunstig overgangsalder

  • Lungeskader

  • Lymfeødem og rosen

  • Nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser

  • Nedsat muskelkraft og bevægelighed

  • Nedsat nyrefunktion

  • Nedsat syn/hørelse

  • Nedsat immunforsvar

  • Påvirket eller ophørt sexliv

  • Slimhindeproblemer - herunder skedetørhed og mundtørhed

  • Smerter på grund af muskelspændinger og nervepåvirkninger, herunder helvedesild

  • Spise- og synkeproblemer

  • Stikken og prikken i fingre og tæer

  • Søvnproblemer

  • Talebesvær

  • Tandskader efter stråle- og kemoterapi

  • Træthed/fatigue (kronisk træthedssyndrom)

  • Vandladnings-/ afføringsproblemer

  • Vejrtrækningsproblemer

  • Vægtøgning eller vægttab

    Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere om senfølger

Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger under Kræftens Bekæmpelse har sat fokus på problemet med senfølger. Læs mere – for eksempel patienthistorier - på www.cancer.dk .

Læs mere om KRÆFT

Sidst opdateret: 22.07.2014