Annonce

Tarmkræft rammer omkring 4000 danskere årligt

Kræft i tarmen er den tredje største kræftform i Danmark, og omkring 2000 mennesker dør hvert år af sygdommen. Et screeningsprogram skal både nedsætte antallet af dødsfald og antallet af nye tilfælde. Ved en screening kan tarmkræften nemlig ofte opdages så tidligt, at kræften kan helbredes, og desuden kan den vise, om der er forstadier til kræft. Læs her om tarmkræft, og hvordan sygdommen behandles.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

De første 50-74-årige har modtaget en kuvert fra deres region med invitation til at deltage i et screeningsprogram for tarmkræft. I løbet af de næste fire år vil alle i aldersgruppen blive tilbudt at blive screenet, og derefter vil tilbuddet kommer hvert andet år.

Folketinget vedtog en national kræftplan i 2010, og i forbindelse med det blev det besluttet at indføre en landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft for alle mellem 50 og 74 år hvert andet år. Baggrunden for den beslutning er, at tarmkræft er den tredjehyppigste kræftform i Danmark med ca. 4.000 nye tilfælde om året. Hvert år dør ca. 2.000 danskere af tarmkræft. Målet er, at mindst 150 færre skal dø af tarmkræft hvert år.

Formålet med screeningsprogrammet er dels at nedsætte antallet af dødsfald, ved at kræften opdages så tidligt, at det er muligt at helbrede, dels at nedsætte forekomsten af tarmkræft ved finde og fjerne forstadier, før de måske udvikler sig til kræft.

Screeningen foregår ved, at man modtager et prøvesæt med posten og tager en prøve af sin afføring og sender den til regionen, hvor den bliver undersøgt på et laboratorium. Viser undersøgelsen, at der er blod i afføringen, indkaldes man til undersøgelse på hospitalet.

Kun få arver sygdommen

Tarmkræft – det vil sige tyktarms- og endetarmskræft – skyldes forandringer i slimhindecellerne i tyktarmen. Sygdommen kaldes i øvrigt også coloncancer eller cancercolli.

Ifølge ledende overlæge på Kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Knud Thygesen, ved man ikke fuldt ud, hvad tarmkræft skyldes. Men nogle mener dog, at overvægt, et stort indhold af industrielt forarbejdet kød i kosten, type 2 diabetes og alkohol øger risikoen for tyktarmskræft. I nogle tilfælde er tyktarmskræft arvelig.

- Det er langt under fem procent af tilfældene, hvor det er tydeligt, at kræften er arvelig, siger Knud Thygesen. Er der et par stykker i familien, der har tarmkræft, er man i øget risikogruppe. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man arver tarmkræften, siger han.

Selvom flere i familien er eller har været ramt af tarmkræft betyder det ikke nødvendigvis, at man derfor kommer ind i et særligt kontrolforløb. Der skal mere til, siger Knud Thygesen.

Sygdommen rammer både mænd og kvinder. Den kan ramme hele livet igennem, men forekomsten er absolut størst efter 50-års alderen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Symptomer

Symptomerne på tarmkræft er ofte uklare og kan ligne andre småproblemer, man kan have med sin mave. Et af de første tegn på tarmkræft kan være usynlige spor af blod i afføringen. Men ellers er de mest almindelige symptomer på tarmkræft mavepine, diarré, forstoppelse, afføringsforstyrrelser og eventuelt blod i afføringen, eller at det bløder fra endetarmen. Desuden kan blodmangel være et symptom og også de klassiske kræftsymptomer som vægttab og generel utilpashed.

- Ved en screening kan kræften opdages, inden den giver symptomer, og derfor er det så vigtigt, at deltage. Hvis symptomerne først er der, har kræften ofte spredt sig, og så kan vi ikke operere, så man bliver rask. Selvfølgelig kan den også have spredt sig hos nogle af dem, der bliver screenet, men det er langt mindre hyppigt. Og overlevelsen er langt større, hvis kræften opdages i forbindelse med en screening – altså før man føler sig syg – end hvis man venter på symptomerne, understreger Knud Thygesen.

Koloskopi

Hvad enten man har symptomer, eller screeningen viser blod i afføringen (det kan ikke altid ses med det blotte øje), får man foretaget en undersøgelse af tarmen – en koloskopi. Her føres en kikkert ind i tarmen, og der tages vævsprøver, hvis der er noget mistænkeligt. I forbindelse med koloskopien fjernes også eventuelle polypperi tarmen, fordi de kan være forstadier til kræft.

Hvis undersøgelsen viser, at der er kræft, skal man gennem yderligere en række undersøgelser. Lever, lunger og maven scannes for, at man kan se, om kræften har spredt sig, hvor stor knuden er, og hvor den nøjagtig sidder. Herefter kan man så tage stilling til, om knuden kan fjernes ved en operation.

Annonce (læs videre nedenfor)

Operation

Tyktarmskræft behandles så vidt muligt kirurgisk altså ved en operation. I nogle tilfælde tilbydes desuden kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Det gælder, hvis kræften er vokset igennem tarmvæggen eller har spredt sig til lymfeknuder i nærheden af kræftknuden. Kemoterapien varer i disse tilfælde normalt seks måneder.

Ved operationen fjernes et stykke af tarmen og de lymfeknuder, der ligger i nærheden. De to tarmender sys derefter sammen, og i de fleste tilfælde fungerer alt derefter som før.

Hvis knuden sidder nede i endetarmen, er det sværere at lave en sammensyning, fortæller Knud Thygesen. Og sidder den under fem cm fra endetarmsåbningen kan man ikke sy tarmen sammen. Så fjerner man i stedet hele endetarmen og laver en stomi, det vil sige, at man fører afføringen ud gennem en åbning i maven.

Ved kræft i endetarmen kan der opstå komplikationer fordi nerver, der går til blæren eller kønsorganerne, beskadiges. Det kan give rejsningsproblemer for mænd, smerter ved samleje for kvinder og problemer med vandladningen. Desuden kan operationen give afføringsproblemer. Man kan populært sagt ikke komme af med det hele på én gang og må derfor rende på toilettet mere eller mindre konstant.

Efter en operation er der ingen restriktioner på, hvad man kan spise og drikke, fortæller Knud Thygesen. Man kan leve fuldstændig som før.

Hvis kræftknuden ikke kan fjernes ved en operation, tilbydes man kemoterapi evt. ledsaget af en lindrende operation. Det helbreder ikke kræften, men forlænger overlevelsen og lindrer smerter.

Efter en operation for tarmkræft er risikoen for tilbagefald mellem 10 og 15 procent.

Kontrol

Efter en operation for tarmkræft skal man kontrolleres på hospitalet for at undersøge, om der er opstået en ny polyp eller en ny kræftknude. Det sker ved en koloskopi, og kontrollen foregår et og tre år efter operationen. Hvis der ikke bliver fundet en ny kræftknude, bliver man kontrolleret hvert femte år, indtil man fylder 75 år. Hvis der bliver fundet polypper eller en ny knude, fjernes de, og herefter kontrolleres man hvert tredje eller hvert femte år. Desuden kontrolleres det, om kræften har spredt sig til andre organer. Det sker ved en CT-scanning af brysthulen og bughulen. Kontrollen gennemføres efter et og tre år.

Annonce (læs videre nedenfor)

Risiko ved koloskopi

I forbindelse med koloskopi er der en lille risiko for, at der går hul på tarmen. Men den er meget lille. Det vil ske for 1 ud af 10.000 patienter, der gennemgår en koloskopi, siger Knud Thygesen.

Hvis det sker, er der to scenarier. Enten er hullet så lille, at der ikke skal gøres noget. Hullet lukker sig af sig selv. Eller også - for eksempel hvis der fjernes en stor polyp – kan hullet blive så stort, at man er nødt til at fjerne et stykke af tarmen og så lave en midlertidig stomi. Efter et stykke tid fjernes stomien, og alt er som før.

Forebyggelse

Knud Thygesens patienter får ikke en liste med hjem om, hvad de må og ikke må spise og drikke. For man ved faktisk ikke, om tarmkræft kan forebygges, siger han. Der er noget, der tyder på, at en kost helt uden fibre og med meget rødt kød giver en øget risiko for at udvikle tarmkræft, men der er ingen videnskabelige beviser, siger han. Hans råd er derfor, at man lever sundt, herunder får tilstrækkeligt med fibre, som i det hele taget er godt for tarmen, og ikke vælter sig i rødt kød.

Fakta

Tarmkræft er en af de mest almindelige kræftsygdomme i Danmark:

  • 1 ud af 20 danskere får tarmkræft på et tidspunkt i livet

  • Hvert år konstateres ca. 4.200 nye tilfælde af tarmkræft, heraf ca. 2.500 i aldersgruppen 50-74 år

  • Hvert år dør ca. 2.000 personer af tarmkræft

Kilde: Sundhed.dk

Om tyktarmen

Tyktarmen er cirka 150-170 cm. lang. Den er en fortsættelse af tyndtarmen – det er gennem tyndtarmen, kroppen optager de fleste næringsstoffer fra maden. Tyktarmen fortsætter ned til endetarmen, som udgør de nederste 15 centimeter af tarmen.

Kilde: cancer.dk

Tilbagefald

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første to-tre år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Kilde: cancer.dk

Sidst opdateret: 23.09.2014

Annonce