En lille ny i familien

En lille ny i familien

Et nyt barn i familien giver både glæder og besværligheder – heldigvis flest af de første. Og besværet bliver meget lettere at klare, hvis man gemmer det idylliske billede lidt væk og erkender, at man ikke skal være perfekt.

Vil du vide mere?

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside .

Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.

De kommer helt sikkert, de dage, hvor familielivet med det nye barn ikke ligner idyllen fra tyske tv-reklamer ret meget. Hvor babyen skriger og har gjort det hele natten. Hvor den ældste tydeligt viser, at nu gider han ikke dele forældrene mere, bedsteforældrene er i telefonen – for 27. gang, far savner vennerne og for resten også kæresten, og mor er ved at opgive.

Det er noget af en udfordring for alle at vænne sig til et nyt barn i familien. Men fortvivl ikke. Hvis man på forhånd indstiller sig på de problemer, der med stor sandsynlighed opstår og de nye roller, som alle får, bliver det meget lettere at håndtere det.

Jalousi er normalt

Så glem glansbilledet af den ældste, der henrykket tager imod sin nye søskende. Det gør han eller hun måske nok det meste af tiden, men jalousien indtræffer stensikkert. Det ældste barn vil altid føle, at der bliver taget noget fra ham eller hende, når der kommer et nyt barn, der også kræver forældrenes opmærksomhed.

"Jalousi er et fuldstændig almindeligt problem. Sandsynligheden for at den ikke forekommer, er stort set lig nul. Det er nærmest jordomvæltende at få en søskende", siger psykolog Dan Svarre, som står bag ForældreSkolen på Sjælland, som er en udviklingsklinik, der har til formål at give psykologisk rådgivning og støtte til forældre.

Forældre skal ikke bruge deres energi på at undgå jalousi men på at tackle den, når den kommer, siger han. Det gør man ved at give begge børn nærvær – fuldt ud. For ligesom man ikke kan være lidt gravid, kan man heller ikke have lidt nærvær. Så et af hans råd er, at man sikrer sig, at der er tid og plads nok til, at det store barn kan få forældrene for sig selv indimellem. Tag et barn på skift, lad far gå en tur i skoven med den lille, mens mor koncentrerer sig om storebror – eller omvendt.

"Det er vigtigt, at man er 100 procent nærværende over for børn. Og den førstefødte har i særlig grad brug for sine forældre, når der kommer et nyt barn i familien. Man kan i højere grad lade den lille vente lidt, til man får talt færdig eller leget færdig med det største barn. Det er mere psykologisk skadeligt for den store at blive sat til side", siger Dan Svarre.

Og så råder han i øvrigt forældre til at komme væk fra forestillingen om, at de skal være perfekte. På sin ForældreSkole opfordrer han sine klienter til at lære af den amerikanske psykolog Donald W. Winnicot, der introducerede begrebet the "good-enough" mother i modsætning til the "perfect" mother.

Vi kan ikke være perfekte. Det rækker, hvis man gør det godt nok, siger han.

Far på sidesporet

Også for den nybagte far kan omvæltningen være voldsom. Han kan let føle sig kørt ud på et sidespor, hvor han bare skal klare en masse praktisk som at købe ind, hente og bringe, lave mad og tusind andre ting, som han ikke skullet bekymre sig om før. Og oven i alt det, får han måske heller ikke ret meget sex.

Det sidste forstår han godt – til en vis grænse, siger parterapeut Martin Østergaard. Men hvis det så kombineres med, at kæresten tydeligt gør opmærksom på, at hun ved bedst og måske kritiserer hans pasning af sønnen eller datteren, ja så kan det godt være svært at være far.

"Det er en livsopgave for kvinden at få børn. Derfor påtager hun sig let ansvaret og også rollen som ekspert. Det er ikke en livsopgave for manden. Han vil gerne være en god far, ingen tvivl om det, men det er langt oftere jobbet, han ser som sit livs opgave. Han føler sig spændt for en vogn i alle kvindens krav og vil faktisk hellere lave så meget andet og sjovere, end at gøre alt det, hun nu forlanger af ham", siger Martin Østergaard.

Og det opfordrer han så manden til at gøre. Han er overbevist om, at de fleste kvinder synes, manden burde gøre meget mere med vennerne. Hun vil gerne have, at han er som dengang, de mødtes. Hun har slet ikke lyst til, at han skal blive sådan en tøffelhelt, der gør, hvad hun siger.

Vær kærester

Psykoterapeut Ingrid Ann Watson, der blandt andet fungerer som mægler/mediator ved uoverensstemmelser i familien, deltager i kommunernes familierådslagning og er direktør for ForedragsForum.dk, opfordrer også kvinden til at holde igen med kravene.

"Hun skal passe på med at påtage sig en morrolle over for faderen. At være den, der altid ved bedst. Faderen skal have plads til at passe sit barn og tage del i både glæder og besværligheder. Han er ikke barnepige, men barnets far. Men vigtigst af det hele er, at de passer på parforholdet."

"Husk at være kærester. Sig goddag til hinanden med lige så stor entusiasme, som I hilser på børnene – altså med et ordentligt kys ikke et fransk et af slagsen – og lad så i øvrigt computer og fjernsyn være slukket bare det første kvarter. Det giver en fantastisk dejlig grobund for resten af aftenen", lyder hendes råd.

"Tøjvasken, madlavningen og oprydningen kan sagtens vente det kvarter, som parret i stedet skal bruge til at tale sammen. Husk på, at det bliver endnu værre, hvis man bliver skilt, så skal man lave det hele selv", siger hun.

Både Martin Østergaard og Ingrid Ann Watson anbefaler forældre, at de indimellem slipper ansvaret for børnene.

"Tag en tur ud til bedsteforældrene, og lad dem om at lave mad og passe barnebarnet, og gå så en tur i skoven et par timer og tal sammen, siger Ingrid Ann Watson. Hvis ikke det kan lade sig gøre, fordi bedsteforældrene bor langt væk, eller – men det er sjældent – ikke er interesserede, så brug vennerne. Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe. Og vi kunne alle være bedre til at tage imod den hjælp, vi kan få", siger hun.

Bedsteforældre: Vent til I bliver spurgt

Der er ingen tvivl om, at de fleste bedsteforældre næsten ikke kan få tid nok sammen med deres børnebørn. Og de vil også gerne øse af de erfaringer, som de har fået gennem deres egne børn. Pas på med det – vent til I bliver spurgt, siger psykolog Emilie Melchior. Især hvis man er farmor, for der er meget stor forskel på at være mormor og farmor, siger familie- og parterapeut Emilie Melchior.

" De fleste unge kvinder er mere bløde og forstående overfor deres egen mor end overfor svigermor. Man kender sin egen mor, og forstår hendes handlinger. Derfor har de fleste kvinder lettere ved at tage mod hjælp fra deres mor – de har sværere ved at tackle svigermor", erfarer hun.

Uanset om man er mor- eller farmor skal man stå til disposition uden at fylde for meget. Og bedsteforældre fylder altid mere, end de selv tror, siger Emilie Melchior. Og igen gælder det, at farmor skal vise mere ydmyghed end mormor.

"Man skal hvile i sig selv og tro på, at de unge nok siger til, når de har brug for råd eller hjælp," siger Emilie Melchior, der i øvrigt kraftigt understreger, at man skal passe meget på med at generalisere, også når det gælder forholdet mellem unge forældre og bedsteforældrene. ”Stemningen vil afhænge meget af, hvordan forholdet var, inden barnet kom,” siger hun.

5 ting der kan lette hverdagen:

  • Stil færre krav til jer selv. Perfekte forældre findes ikke.

  • Søskendejalousi er helt normalt. Giv begge børn jeres udelte opmærksomhed på skift – få eventuelt den lille passet hos bedsteforældre eller venner, så den store får forældrene for sig selv.

  • Far skal ikke være barnepige. Han er barnets far og skal tage del i både glæder og besværligheder.

  • Tal sammen. Kast jer ikke over opvasken, rengøringen og de andre praktiske opgaver, så snart i kommer ind ad døren. Sæt jer ned det første kvarter og tal med hinanden.

  • Bedsteforældre skal passe på med at fylde for meget. Stå til disposition, men vent til de unge beder om hjælp.

Sidst opdateret: 11.07.2007