Fordi jeg siger det

Nyt & Sundt - gratis

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside .

Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.

Fordi jeg siger det! Hånden på hjertet - hvilke forældre kan sige sig fri for at have brugt den vending? Og det er der faktisk ikke noget galt ved. Det er helt i orden at have visse ufravigelige krav i hjemmet, selvom det smarteste selvfølgelig er, at man kan ledsage reglerne med en god begrundelse. Det at sige fra er i det hele taget rigtig godt at kunne både for voksne – men altså også for unge, hvor festkultur, alkoholkultur og rygning i teenageårene langsomt bliver en del af de unges univers.

Husregler er (derfor) nødvendige, hvis ikke familielivet skal ende i anarki. Men ét er regler, noget helt andet er at få familiens medlemmer til at forpligte sig dem. Det kræver dialog og en god portion forhandlingsevne.

Hvis man for eksempel har besluttet sig for, at ens hjem er røgfrit, ja så må både svigermor, onkel Hans og de store børns gæster acceptere det. Og det går som regel også rimelig smertefrit, hvis man klart og tydeligt siger, at her i huset ryger vi ikke og ledsager den oplysning med sin begrundelse.

For det handler meget om at være tydelig i forhold til de husregler, man har. Hvad enten de nu retter sig mod gæster eller mod husets beboere. Hvis reglerne mest findes i ens eget hoved, er det altså svært for både børn og voksne at forholde sig til dem.

”Det, der karakteriserer en velfungerende teenagefamilie, er, at den har haft spilleregler lige fra børnene var små, og at børnene tidligt er inddraget i en konstruktiv dialog om de regler,” siger cand. pæd. & psych. John Aasted Halse.

Kan og skal-regler

Og det er netop dialog, der er kodeordet, når det gælder de regler, der skal forhindre familielivet i at udvikle sig til anarki. Den der med, at ”din vilje ligger bedst i min lomme” går ikke længere. Forældre skal i tale med deres store børn, siger John Halse, der opererer med to slags familieregler: Kan og skal-regler. Skal-reglerne er de kompromisløse, der bare skal overholdes, mens kan-reglerne dækker over et stort område, hvor der er plads til diskussion, dialog og forhandling.

Et eksempel på skal-regler kunne ifølge John Halse være, at ”vi taler ordentligt sammen” og ”aftaler skal holdes”. De skal selvfølgelig forpligte begge veje – hvis ikke forældrene selv overholder reglerne, kan man ikke forvente, at børnene gør det. De to eksempler er ikke tilfældigt valgt. Hvis man taler om og til hinanden med respekt, og reglen er, at en aftale holdes, er der lagt en solid grund for samværet i familien.

Forhandlingsbordet

Med kan-reglerne er der lagt op til forhandling. Det er dem, der skal frem, når det for eksempel handler om, hvornår Mette eller Mikkel skal komme hjem. Den diskussion opstår i alle familier, og børn og voksne ligger som hovedregel milevidt fra hinanden i udgangspunktet.

"Her er forældrene nødt til at gå i forhandling. For det handler om at få de unge til at forpligte sig. Så hvis man mener, at de skal være hjemme kl. 24, er det selvfølgelig ikke det, man spiller ud med. Sig kl. 23, så siger børnene kl. 03, og så kan man mødes omkring kl. 1", siger han. Og gør det så klart, at hvis festen er virkelig godt i gang ved halvettiden, så skal barnet ringe hjem, og vær så parat til at give en time mere, siger han.

Annonce (læs videre nedenfor)

Alt for meget alkohol

Nok så alvorligt, og med langt større konsekvenser end mangel på søvn, er, hvad der foregår til festerne. Ét er sikkert. Der drikkes store mængder alkohol blandt unge. Danske unge har Europarekord i alkoholforbrug. De drikker meget, og de drikker meget på én gang.

Det sidste er ikke mindst farligt. Det, at drikke meget på én gang, er sundhedsskadeligt for alle, men især for unge, fordi deres hjerner endnu ikke er færdigudviklet. Undersøgelser af hjernens udvikling i teenageårene viser, at frontallapperne, hvor funktioner som impulskontrol og risikovurdering er placeret, først er færdigudviklet, når de unge er omkring 18-20 år gamle. Det kan formentlig bidrage til forklaringen af, hvorfor unge har et så ukontrolleret forhold til alkohol.

Æblet og stammen

Spørger man Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri og medarbejder på projekt "Stofrådgivningen", som er et behandlingstilbud til unge misbrugere, er det enkle svar på, hvorfor danske unge drikker så meget, at æblet ikke falder langt fra stammen. Hovedsynderen er den danske alkoholkultur.

"Det er udgangspositionen, siger han, og har et helt enkelt råd, hvis de unges alkoholforbrug skal ned: Vi skal starte med os selv."

Helt på linje er John Halse, der også giver den almindelige danske alkoholkultur en del af skylden. Og det er også vi voksnes vaner, der er årsag til, at så mange unge ryger, mener han.

"Både når det gælder alkohol og rygning, står man som forældre langt stærkere, hvis ikke man selv drikker til hverdag, og hvis ikke man selv ryger" , siger John Halse.

"Selvfølgelig er forældrenes alkoholvaner ikke den eneste årsag til, at de unge drikker for meget. Det er for simpelt at se det sådan. Det skyldes også mediernes påvirkning, gruppens påvirkning og så selvfølgelig, at alkohol virker afslappende. Mange ting er meget lettere, når man har fået lidt at drikke, sex for eksempel", siger John Halse. Det sidste er ikke mindst vigtigt, når man teenager.

Annonce (læs videre nedenfor)

Forbud hjælper ikke

Hverken John Halse eller Henrik Rindom tror på deciderede forbud overfor børnene. Man kan da godt sige til sine store børn, at de ikke må drikke, og at de ikke må ryge. Men det virker ikke. De vil for alt i verden ikke skille sig ud, når de sidder sammen med kammeraterne, og det kræver mod at sige nej.

At alkohol har stor betydning for de unges prestige og sociale identitet dokumenteres i projekt Unge og alkohol, PUNA, der er gennemført på Københavns Universitet. Undersøgelsen viser, at de unge, som drikker mest, samtidig er de mest populære og dem, som har mest at skulle have sagt i gruppen af jævnaldrende.

Derfor skal der dialog til. Forældrene skal tale med deres børn om alkoholens og tobakkens skadelige virkninger, diskutere med dem, hvad de højst bør drikke, og i øvrigt forsøge at indgyde deres børn så meget selvtillid, at de tør sætte en grænse.

Vær ikke bange for konflikt

Henrik Rindom anbefaler stærkt forældre at gøre meget mere for at sætte sig ind i hele den rusmiddelkultur, de unge lever i. Forældrene kender ganske enkelt ikke nok til den. For det stopper jo ikke ved alkohol og hash. Halvdelen af de unge har prøvet hash, inden de fylder 20, og det kommer bag på de fleste forældre, mener Henrik Rindom.

Både Henrik Rindom og John Halse siger, at forældre skal træde mere i karakter overfor deres store børn. De skal ikke være bange for at sige, hvad de mener, heller ikke selvom børnene bliver sure.

"Mange forældre lider af konfliktskyhed, når det drejer sig om deres store børn. Men opdragelse er ikke konfliktfri. De vil så gerne være venner med deres børn, og det kan de også langt hen ad vejen. Men de er altså de voksne", siger John Halse.

Og det kan man godt være for andre end egne børn, understreger Henrik Rindom. Vi vil gerne stå os godt med både vores egne børn og deres kammerater. Men der er forskel på at være ligeglad og så vise dem respekt. Han foreslår for eksempel at invitere børnene og deres kammerater til middag, inden de skal til fest og så tale med dem om, hvor skadeligt alkohol og andre rusmidler er. Børn vil gerne bruge deres forældre som sparringspartnere, så udnyt det, siger han.

Unge og alkohol i tal
91,3 procent af drengene og 89,5 procent af pigerne mellem 16 og 20 år drikker alkohol. 18,5 procent af drengene og 11,5 procent af pigerne har i løbet af den seneste uge drukket mere end genstandsgrænserne for voksne (21 genstande og mænd og 14 for kvinder pr. uge og aldrig over fem genstande på en gang) Og henholdsvis 12,3 procent af alle drengene og 4,5 procent af pigerne har været fulde seks gange eller mere i den seneste måned.
Danske børn starter tidligt. 18,5 procent af drengene og 13,2 procent af pigerne har drukket sig fulde, før de fyldte 13 år. Størstedelen (70,7 procent) af drengene var mellem 13 og 15 år, da de første gang var fulde. Dette gælder for 76,2 procent af pigerne. Ca. 10 procent af både drenge og piger ventede med at drikke sig fulde for første gang, indtil de var 16 år eller derover.
Størstedelen af de unge har drukket mere end fem genstande på én gang i løbet af den seneste måned (77 procent af drengene og 72 procent af pigerne), og 17,9 procent af drengene og 6,9 procent af pigerne har gjort det seks eller flere gange i den seneste måned.
Kilde: Den såkaldte MULD-undersøgelse (Monitorering af unges livsstil og dagligdag) der beskriver sundhedsvaner blandt de 16-20 årige og inddrager spørgsmål om fysisk aktivitet, rygning, alkoholvaner og illegale stoffer. Den seneste undersøgelse er fra 2006.
Unge og rygning i tal
-----
27 procent af alle drenge og 26 procent af alle piger ryger.
17,7 procent af drengene og 15,5 procent af pigerne ryger dagligt, mens 9,3 procent af drengene og 10,6 procent af pigerne ryger lejlighedsvist.
7,4 procent af drengene er storrygere, det vil sige, at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Det gælder for 5,1 procent af pigerne.
Vandpiberygning er blevet populært blandt danske unge. I alt har 69 procent af drengene og 62 procent af pigerne prøvet at ryge vandpibe.
Fordelingen af unge dagligrygere og storrygere har social slagside. Unge af skilte forældre og med kortere uddannelser ryger mest og oftest.
Der er blevet færre dagligrygere blandt pigerne mellem 2000 til 2006 og en fortsat svag stigning i andelene af ikke-rygere over samme periode. For drengene er andelene af dagligrygere svagt faldende over samme periode og andelen af ikke-rygere svagt stigende.
Kilde: Muld-undersøgelsen
Pas på tidlig alkohol-start
-----
De unge, der startede på at drikke tidligt, er også dem, der drikker mest og er mest fuldskabsorienteret, når de er 15-16 år. Forældrenes stilling og uddannelse har ingen indflydelse, men den vigtigste faktor er forældrenes livsstil, forstået som deres ryge- og drikkevaner. Også familiestrukturen spiller ind, det vil sige, at unge, der bor med kun en forælder, drikker mere end andre.
Kilde: PUNA – projekt unge og alkohol, som er gennemført på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Sidst opdateret: 15.09.2007