En god jul med familien

Julen nærmer sig, men det gør konflikterne også, hvis ikke vi forstår at styre udenom. Vi har nemlig så mange forventninger og bliver så let skuffede og vrede, når vi ikke får det, som vi vil. Det er lidt af et kunststykke at skabe en jul, hvor både børn og voksne er tilfredse. Men det kan lade sig gøre, hvis man evner ikke at skrue forventningerne for højt op og planlægger julen i god tid, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Julen er forbundet med utrolig mange følelser og forventninger. Vi husker alle vor barndoms jul med forventningens glæde, og alle de mange forventninger har vi med os i voksenlivet. Vi glæder os dog ikke længere så meget til gaverne, som da vi var børn. Men vi ser frem til en jul fyldt med kærlig omsorg og nærhed, ligesom vi husker det fra vores barndom.

- Når vi har så mange forventninger til, hvad julen skal bringe, kan vi næsten kun blive skuffede.

Der kan være mange grunde til, at julen ikke forløber, som man har ønsket og glædet sig til – måske fik man ikke fordybet sig i nære samtaler, måske ødelagde børnenes uro nydelsen ved julemiddagen, eller man nåede ikke i kirke. Skuffede forventninger bliver let til vrede, og derfor oplever mange familier langt flere konflikter i julen end ellers. Som voksen handler det derfor om at blive mere realistisk og ikke tro, at julen kan være præcis, som da man var barn. Man skal med andre ord lade være med at skrue sine forventninger for højt op. Det er godt at have gode minder fra sin egen barndoms jul, men det er også godt at være voksen og kunne bøje af for andres behov – og så skal man huske på, at livet jo fortsætter efter den 24. december, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Kompromisser

For at minimere konflikterne i julen anbefaler Margrethe Brun Hansen, at man allerede, mens man endnu er nyforelsket og skal til at holde sin første jul sammen, sætter sig ned og finder ud af, hvordan man ønsker, at julen skal foregå.

- Kvinder er ofte lidt dominerende og vil gerne bestemme, hvor man skal være, hvad man skal spise og så videre. Men parforhold handler ikke om at sige, at man ikke vil være med juleaften, hvis ikke der serveres and. Spørg i stedet kæresten om, hvilke traditioner han har med sig hjemmefra, og find ud af, hvad der er vigtigst for ham – er det at få and eller flæskesteg, at der skal være glimmer på juletræet, eller at I kommer i kirke? Tænk på, at I nu har forenet to familier, der skal finde ud af, hvordan I skal holde jul, og få så lagt rammerne for, hvordan I selv vil have det. Parforhold og ægteskab handler om samarbejde og masser af kompromisser. Det er demokrati på højeste plan, og det er da en gave at kunne give den, man elsker, det, der betyder mest for ham, siger Margrethe Brun Hansen.

Ofte tilbringer man som ungt par sin juleaften hos den enes eller den andens familie. Man bliver først rigtig voksen, når man får sit eget lille pus, og så begynder man måske selv at ville holde jul, hvor bedsteforældrene kommer. Hvis man ikke har fået snakket om julen, før man får børn, er det på høje tid nu, hvor man danner sin egen familie.

- Hvis ikke man ønsker at holde juleaften selv, kan man blive enige om at fejre juleaften hos farmor det ene år og hos mormor det andet år. Hvis man har en klar plan og holder sig til den, er der ikke så meget at blive uenige om. Mange foretrækker at blive hjemme i julen, når de har større børn, for så har børnene adgang til deres eget legetøj. At finde ud af hvor juleaften skal holdes handler ikke kun om kompromisser, men også om behovstænkning. Hvem har brug for at vi kommer til dem? Nogle familiemedlemmer er måske for svage til at komme til jer, siger Margrethe Brun Hansen.

Respekter andres traditioner

Når man får børn, ændrer juleaften sig, for nu kan man ikke længere sidde i timevis ved bordet og nyde den vidunderlige julemiddag med andesteg og rødvin, uden at børnene bliver utålmodige. Man kan heller ikke længere synge alle vers helt indtil det dejlige syvende vers af julesalmen, som man plejer, for så bliver børnene stressede. Nu er det tid til, at man finder ud af, om man skal nøjes med første vers af julesangene, og om børnene skal have lov til at åbne en gave, før man går til bords.

- Når vi får børn, er det deres tur til at føle forventningens glæde, og derfor er det vigtigt, at vi tager lederskabet på os og styrer juleaftenen, så den bliver en god oplevelse for børnene. Som voksne kan vi ikke lade alt gå efter vores hoveder, men må lade børnene komme først. Holder man juleaften hjemme, så lav nogle traditioner, som børnene kan huske, anbefaler Margrethe Brun Hansen.

For at undgå konflikter omkring hvis traditioner, man skal følge, har Margrethe Brun Hansen et simpel, men effektivt råd:

- Aftal, at den, der holder juleaften, bestemmer reglerne. Hvis man over for sine børn signalerer, at det er okay, sådan som farmor gør det hjemme hos sig juleaften, så synes børnene også, at det er fint nok. Men hvis mor før juleaftenen beklager sig over, at I nu igen skal spise den kedelige tørre kalkun, som farmor altid serverer, og mor allerede er ved at gå op i limningen ved tanken om at holde jul hos svigermor, synes børnene heller ikke, at det er godt. Så undgå at skabe en ubehagelig stemning, for børn er utrolig solidariske over for deres forældre, siger Margrethe Brun Hansen, der ikke mener, at det er en god idé at holde flere juleaftener for at gøre alle tilfredse.

- Det er forvirrende for børn med flere juleaftener, for hvilken en af dem er så den rigtige? Jeg synes, at man som voksen skal tage sit lederskab på sig og være ærlig over for dem, man ikke holder juleaften med – også selv om de bliver skuffede og kede af det. Hvis man planlægger juleaften i god tid, har man tid til at tage sig af den skuffelse, ens forældre oplever, hvis man skal være sammen med svigerfamilien. Og så kan man jo trøste med, at man kan mødes efter juleaften og hygge sig med at udveksle gaver. Man gør bare ikke lige så meget ud af det som selve juleaften, siger Margrethe Brun Hansen.

Slap af kvinder

Mange kvinder tager deres rolle som husmor meget alvorligt op til jul. De laver pakkekalendere, bager flere forskellige slags småkager, pynter hjemmet, og styrter rundt hele december for at nå alt det, de føler skal gøres.

- Sådan som hverdagen for nutidens kvinder er skruet sammen, kan det ikke lade sig gøre at bage, sylte og lave alverdens hjemmelavede retter, som man gjorde før i tiden. Når husmødre i gamle dage skulle lave mad af en gris, sylte og koge i flere dage, var det, fordi de skulle have noget at leve af hele vinteren. I dag har vi ikke behov for at skaffe os et forråd til hele vinteren. Så hvis du ikke kan nå at bage småkager, kan du i stedet glæde dig over, at du slipper for at blive for tyk af dem, ler Margrethe Brun Hansen.

Hun tror, at kvinder får et mere vellykket forhold til julen, hvis de lærer at prioritere det, de synes er vigtigt for at få en god jul.

- Julen drejer sig jo om kærlighed og nærvær, så vælg noget, der giver jer en god fælles familiefølelse. Det kan være, at I i stedet nyder kaminilden sammen, eller du læser en god bog højt. Vi kvinder behøver ikke gøre alt, hvad vi læser om i bladene, eller andre beder os. Se på, hvad du selv bedst husker fra din barndom. Det vil ofte være nærværet. Julen er en proces – ikke en produktfest, hvor det handler om at få lavet og købt mest muligt. Børn vælter sig i gaver og har det med at græde, når festen er slut, fordi de nu har fået de gaver, de glædede sig så meget til. Kys dine børn, når de græder, og vis dem, at du forstår deres skuffelse over, at juleaftenen er slut, siger Margrethe Brun Hansen.

- Vi lever i en brydningstid, hvor traditioner falder væk, ligesom regler og normer forsvinder. Nogle mennesker vælger at rejse sydpå i julen, og jeg tror, at de gør det, fordi de har spændt sig selv alt for hårdt for i julen førhen. De orker ikke at holde jul, for dem er julen bare endnu et projekt med masser af ting, der skal gøres. Men hvad sætter de i stedet? Det bliver jo bare endnu en ferie i løbet af året. Forstår de at holde sammen på familien? Det er vigtigt at signalere, at man som familie er en stærk klan, og det har stor betydning for børn at mærke, at de har rødder, ved at man holder jul sammen. Jeg synes, at det er et mærkeligt budskab at sende, at farmor ikke gider julen. ”Hun sled også meget i det, så vi kan godt forstå, at hun rejser i stedet,” siger I andre måske. Og det kan man jo tænke over som mor i den yngre generation – er det sådan et ry, du ønsker som mor? spørger Margrethe Brun Hansen.

Den sammenbragte familie

Når man efter en skilsmisse finder en ny partner, der har børn ligesom en selv, og alle skal til at holde jul sammen, er det vigtigt ikke at efterligne den almindelige kernefamilie, mener Margrethe Brun Hansen. Den sammenbragte familie fungerer på en anden måde, og her er der endnu flere forventninger til julen, som skal tilgodeses. Derfor er det endnu vigtigere, at man får snakket om, hvordan alle ønsker julen.

- Når man snakker om, hvordan man kan få en god jul, gælder det om at tilgodese den aldersspredning, der er i jeres børnegruppe. Hvis de ældste børn mindes noget særligt, som for eksempel hvordan juletræet var pyntet, så lad dem få lov til at pynte træet på samme måde. Hvis den ene vil have kalkun, og den anden flæskesteg, så lav begge dele. De store børn har en kultur med fra deres hjem, som signalerer, hvordan en god jul skal være. Derfor er det særlig vigtigt at tage hensyn til de store børns forventninger.

Margrethe Brun Hansen har igennem sit arbejde med familier erfaring for, at der generelt set er færre konflikter i de sammenbragte familier, hvor manden flytter ind hos kvinden. I de tilfælde, hvor kvinde flytter ind hos manden, forventer han ofte, at hun overtager husmoderrollen. Men når hun forsøger at udfylde denne rolle, får hun ofte problemer i forhold til børnene.

- Her gælder det for kvinden om at holde sin husmodereffektivitet i ave, og i stedet lytte til børnenes ønsker. Fortæl dem, at I skal skabe en ny måde at være sammen på og en ny type jul, nu hvor I har skabt jeres sammenbragte familie. Og så er det en god idé at snakke med børnene om juleaften bagefter. Var der noget, I glemte, eller noget der ikke fungerede så godt?

Også i den sammenbragte familie forvirrer det børnene med flere juleaftener. Mange voksne ønsker ikke at gå glip af at se julelysene tændes i børnenes øjne, når man danser rundt om træet med alle gaverne.

- Vær ikke for egoistisk, tænk i stedet på børnene og få en god dialog med din eks. Hvor meget kan I dele børnene i julen? En god tommelfingerregel er at skiftes til at have dem hver jul, og så fejrer man kun juleaften der, hvor børnene er den 24. december. Giv dem gaverne med til at lægge under træet hos den anden forælder, eller giv dem gaverne bagefter.

- Lad være med at konkurrere med din eks om at give de bedste gaver. Tænk over, hvad du udstråler, når barnet pakker din eksmands gave op – siger du: ”Typisk ham, han har glemt at købe batterier”, eller ”Åh, så skal jeg høre på det gevær larme”. Omtal altid din eks på en positiv måde. Det gælder også din tidligere ægtefælles nye kæreste. Jeg har mødt mange børn, der siger: ”Fars Doris er dum, for det siger mor også!” Og så kan de ikke slappe af, når de er sammen med Doris af frygt for at komme til at kunne lide hende. Børn er meget loyale, så undgå at sige ting, der kan bringe dem i en klemme mellem forældrene. Og husk, at hvis du ikke kan være sammen med dine børn juleaften, så kan du måske i stedet aftale med din eks, at du fejrer nytårsaften med dem. Nytårsaften er også en dejlig fest med børn, siger Margrethe Brun Hansen.

Sådan undgår I familiekonflikter i julen

• Skru ned for dine forventninger til julen. Glæd dig over din barndoms minder og gå i stedet op i at få nye gode minder med din egen familie.

• Prioriter hygge og kærlig stemning frem for at forsøge at efterligne julen i ugebladene.

• Pas på at du ikke giver dine børn for store forventninger, så de bliver skuffede.

• Behøver du virkelig lave kalendergaver til hver dag? Måske kan du nøjes med adventsgaver, hvis ikke I bliver enige om at droppe denne form for gaver.

• Synes du julen er en hæslig tid, og har du lyst til at rejse væk fra det hele, så griber du nok julen forkert an.

• Find jeres egen familiemodel for, hvordan I ønsker julen.

• Er I en sammenbragt familie, så tænk ekstra over, at børnene skal være i fokus.

• Pas på som kvinde ikke at overtage hele styringen, lyt til din mand og børnene.

• Tænk i samarbejde og kompromisser.

• Brug første juledag til ren afslapning hjemme, hvor I leger med gaverne og nyder roen. Nu kan I så nyde godterne, som børnene ikke fik spist aftenen før, fordi de var for spændte.

Margrethe Brun Hansen: ”Forældreguiden – sådan tackler du hverdagen med børn” (Høst & Søn)

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?