Annonce

Activelle®, komb.


Producent: Novo Nordisk

Indeholder
Activelle® er et østrogen- og gestagenpræparat. Monofasepræparat.

Virksomme stoffer
Estradiol
Norethisteronacetat

Anvendelse

Activelle® anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.

Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed). 

Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Der tages 1 tablet i døgnet.

Bemærk: Dosis skal tages på samme tidspunkt hver dag for at undgå for store udsving, der evt. kan medføre blødninger.



Mulige bivirkninger
Pletblødning ses oftest i de første måneder af behandlingen. Langvarig brug af østrogen kan medføre øget risiko for brystkræft og kræft i livmoderen. Langvarig behandling med østrogen og gestagen kombineret nedsætter risikoen for livmoderkræft, men øger risikoen for brystkræft. Behandling med kombineret østrogen og gestagen i overgangsalderen øger desuden risikoen for blodpropper i hjerte, lunger og hjernen. Hormonbehandling i mere end 5 år anbefales generelt ikke. Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.
Meget almindelige (over 10%)
Brystspænding, Smerter i brysterne
Blødning fra skeden
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Vægtøgning
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Oppustethed
Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Forstørrede bryster
Ledsmerter, Rygsmerter
Benkramper, Depression, Hovedpine, Humørsvingninger, Migræne, Nervøsitet
Betændelse i skeden, Godartet knude i livmoderen, Svampeinfektion i skeden, Udflåd
Ikke almindelige (0,1-1%)
Angst, Svimmelhed
Hårtab
Sjældne (0,01-0,1%)
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne
Ændring i hudens følesans
Meget sjældne (under 0,01%)
Ophobning af galde
Ikke kendt
Svulster i leveren*
Brystkræft*
Alvorlig hudreaktion*
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Kræft i livmoderen*, Livmoderhalskræft*

*Set hos kvinder i behandling med systemisk østrogen.


Bør ikke anvendes

Activelle® bør ikke anvendes, hvis man har:

  • kræft i livmoderen
  • haft brystkræft eller personer i den nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i æggestokkene.
  • eller tidligere har haft blodpropper i de dybe vener, hjernen eller hjertet.
  • haft blødning fra skeden af ukendt årsag
  • haft akut eller tidligere leversygdom
  • ubehandlede fortykkede slimhinder i livmoderen
  • den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Graviditet
Ikke relevant. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Ikke relevant. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Ikke relevant. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes.


Virkning
  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, når man samtidig tager gestagent hormon. 

    Hvis kvinden er lidt ældre, kan man ofte undgå blødning ved at bruge både østrogen og gestagen hver dag.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 1 mg estradiol og 0,5 mg norethisteronacetat.



Særlige advarsler

Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger. Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket.



Activelle® skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man:

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestenslidelse
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • tidligere har haft forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • har arvelig tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin og rifabutin (antibiotika), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Activelle®.
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Rygning kan nedsætte virkningen af Activelle®.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter0,5 + 1 mg 84 stk. (3 x 28) 272,55

Substitution
filmovertrukne tabletter 0,5 + 1 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI