Virksomme stoffer
Anvendelse
- Alendronat "Mylan" anvendes ved knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen og hos mænd ældre end 50 år, hvis der er en øget risiko for knoglebrud.
- Anvendes desuden for at modvirke afkalkning af knoglerne hos patienter i langvarig behandling med binyrebarkhormon.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
- Voksne. 1 tablet 1 gang om ugen.
Bemærk:
- Tabletterne skal indtages på tom mave om morgenen mindst 30 minutter før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler.
- Tabletterne skal synkes hele med rigeligt vand (ikke mineralvand) og skal desuden indtages i stående eller siddende stilling for at nedsætte risikoen for irritation af spiserøret. Stående eller siddende stilling skal opretholdes i mindst 30 minutter efter indtagelsen.
- Glemt dosis skal tages den følgende morgen. Der må ikke tages 2 tabletter samme dag. Behandlingen fortsættes på den oprindeligt valgte ugedag.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Knoglesmerter, Ledsmerter, Muskelsmerter. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Sure opstød, Synkebesvær, Sår i spiserøret. Kraftesløshed, Svimmelhed. Muskelkramper. Hovedpine. Hudkløe, Hårtab. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Årehindebetændelse i øjet. Rødme. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Blødning eller hul i mave-tarmkanalen, Spiserørsforsnævring. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Alvorlig hudreaktion. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Knoglebrud. Nedbrydning af kæbeknoglen. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Nedbrydning af knoglen omkring øregangen. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed over for bisfosfonater,
- forstyrrelser i calcium- og mineralstofskiftet (herunder betydelig mangel på D-vitamin).
- manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter efter indtagelse af en tablet.
- sår i spiserøret, forsnævret spiserør eller andre tilstande, hvor tømningen af spiserøret er forsinket.
Særlige advarsler
Der skal udvises særlig forsigtighed, hvis du har:
- smerter i lyske og lårben, før knoglebrud er udelukket,
- alvorlige tandproblemer. På grund af risikoen for nedbrydning af kæbeknoglen bør alvorlige tandproblemer behandles hos tandlægen inden behandling med bisfosfonat påbegyndes.
- synkebesvær eller fordøjelsesproblemer, der forværres under behandlingen.
Under behandling med midlet bør der tages D-vitamin- og calciumtilskud.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Andre lægemidler bør ikke indtages samtidigt med Alendronat "Mylan", da dette vil nedsætte virkningen. Andre lægemidler kan indtages ½ time efter Alendronat "Mylan".
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker knoglestyrkende ved bl.a. at hæmme afkalkningen (nedbrydningen) af knoglerne.
- Bindes til knoglevæv, hvorfra det meget langsomt (adskillige år) afgives til blodet.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 70 mg |
---|
Præg | G, AD, 70 |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 10 x 10 |
 |
Revisionsdato
ti. 17. nov. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 25. januar 2021.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|