Alendronate/Cholecalciferol "Accord", komb.
Udgået: 09-01-2023
Virksomme stoffer
Anvendelse
Alendronate/Cholecalciferol "Accord" er et middel mod knogleskørhed. Bisfosfonat og Vitamin D3.
- Alendronate/Cholecalciferol "Accord" anvendes ved knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen og hos mænd ældre end 50 år, hvis der er en øget risiko for knoglebrud.
- Anvendes desuden for at modvirke afkalkning af knoglerne hos patienter i langvarig behandling med binyrebarkhormon.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
- Voksne. 1 tablet 1 gang om ugen.
Bemærk
- Tabletterne skal indtages på tom mave om morgenen mindst 30 minutter før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler.
- Tabletterne skal synkes hele med rigeligt vand (ikke mineralvand) og skal tages i stående eller siddende stilling for at nedsætte risikoen for irritation af spiserøret.
- Du må ikke lægge dig ned i mindst 30 minutter efter indtagelsen.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Knoglesmerter, Ledsmerter, Muskelsmerter. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Sår i spiserøret, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Sure opstød, Synkebesvær. Kraftesløshed. Svimmelhed, Hovedpine. Hårtab, Hudkløe. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Årehindebetændelse i øjet. Rødme. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Blødning eller hul i mave-tarmkanalen, Spiserørsforsnævring. Alvorlig hudreaktion. Knoglebrud. Nedbrydning af kæbeknoglen. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Nedbrydning af knoglen omkring øregangen. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed over for bisfosfonater
- forstyrrelser i calcium- og mineralstofskiftet (herunder betydelig mangel på D-vitamin). Under behandlingen bør der tages D-vitamin- og calciumtilskud.
- smerter i lyske og lårben, før knoglebrud er udelukket.
- sår i spiserøret, forsnævret spiserør eller andre tilstande, hvor tømningen af spiserøret er forsinket.
- alvorlige tandproblemer. På grund af risikoen for nedbrydning af kæbeknoglen bør alvorlige tandproblemer behandles hos tandlægen inden behandling med bisfosfonat påbegyndes.
Særlige advarsler
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Andre lægemidler bør ikke indtages samtidigt med Alendronate/Cholecalciferol "Accord", da dette vil nedsætte virkningen. Andre lægemidler kan indtages ½ time efter Alendronate/Cholecalciferol "Accord".
- Epilepsimidler (phenobarbital og phenytoin), rifampicin (tuberkulosemiddel) og colestyramin (kolesterolsænkende) nedsætter virkningen af Vitamin D3.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
Alendronat
- Virker knoglestyrkende ved bl.a. at hæmme afkalkningen (nedbrydningen) af knoglerne.
- Bindes til knoglevæv, hvorfra det meget langsomt (adskillige år) afgives til blodet.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.
Cholecalciferol (vitamin D3)
- D-vitamin er nødvendig for at opbygge og bevare stærke knogler.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Andre:
Lactose :
tabletter 70 mg+70 mikrogram
Firma
Tilskud
Din læge kan ikke søge tilskud til Alendronate/Cholecalciferol "Accord".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
tabletter 70 mg+70 mikrogram |
---|
Præg | 2800 |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | spættet, hvid |
Mål i mm. | 6,5 x 12,3 |
 |
Revisionsdato
fr. 30. dec. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|