Annonce

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb.

C09DX01

Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker, calcium-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét eller to midler ikke er tilstrækkelig.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 tablet i døgnet.
  • Skal helst tages om morgenen.

Bemærk

  • Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
For lidt kalium i blodet.
Ansigtsrødme, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Svimmelhed, Træthed.
Fordøjelsesbesvær.
Hovedpine.
Hyppig vandladning.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Akut nyresvigt.
Åndenød.
Rejsningsproblemer.
Forhøjet urinsyre i blodet.
Overfølsomhed over for sollys.
Gangforstyrrelser, Koordinationsbesvær, Nervebetændelse, Sløvhed, Ændring i hudens følesans.
For lidt natrium i blodet, For meget fedt i blodet, Forhøjet calcium i blodet.
Muskelkramper, Muskelsvaghed, Rygsmerter, Smerter i arme og ben.
Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Årebetændelse.
Søvnighed.
Synsforstyrrelser.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Betændelse i bugspytkirtlen, Vækst af tandkødet.
Leverbetændelse.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Alvorlig hudreaktion.
Blodprop i hjertet.
Ikke kendt.Grøn stær, Nærsynethed.
Hudkræft.

Desuden kan der være bivirkninger fra hvert af indholdsstofferne amlodipin, hydrochlorthiazid og valsartan.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Særlige advarsler

  • Der kan forekomme blodtryksfald efter første dosis
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt
  • Indholdet af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
  • Forsigtighed hvis du tidligere har oplevet alvorlig overfølsomhed for ACE-hæmmere og visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
  • Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor. Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Ved samtidig behandling med simvastatin (kolesterolsænkende), bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg i døgnet på grund af øget risiko for bivirkninger.
  • Diltiazem (hjertemiddel), itraconazol (svampemiddel) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" .
  • NSAID (midler mod gigt og smerter), kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka".
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjet kaliumindhold i blodet.
  • Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes).
  • Ved samtidig behandling med Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka" og binyrebarkhormon, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka".
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med ciclosporin eller tacrolimus (midler mod afstødning af organer efter transplantation), da disse muligvis kan øge virkningen af Amlodipine/Valasartan/Hydrochlorothiazide "Krka".
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Valsartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Amlodipin virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen varer i ca. 24 timer.
  • Den længste halveringstid i blodet () er 35-50 timer (amlodipin).

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:

  • 5 mg amlodipin (som besilat), 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid,
  • 10 mg amlodipin (som besilat), 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg

Andre:

Macrogoler : filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg30 stk. (blister)345,90
(Recept)filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg30 stk. (blister)345,90

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg
PrægK1
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.8 x 13
filmovertrukne tabletter 5+160+12,5 mg
filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg
PrægK2
KærvIngen kærv
Farvelyserød
Mål i mm.8 x 13
filmovertrukne tabletter 10+160+12,5 mg

Revisionsdato

to. 31. okt. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI