Annonce

Amlodipin/valsartan "Stada", komb.

C09DB01

Amlodipin/valsartan "Stada" er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin-II-blokker og calcium-blokker i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Amlodipin/valsartan "Stada" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 tablet (5 mg/80 mg) i døgnet.
  • Dosis kan om nødvendigt øges til 2 tabletter (5 mg/80 mg) i døgnet.

Bemærk: Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Væskeophobning i ansigtet.
For lidt kalium i blodet.
Ansigtsrødme, Hedeture, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Væskeophobning i fx arme og ben.
Hovedpine.
Influenzalignende symptomer.
Kraftesløshed, Træthed.
Forkølelsessymptomer.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Ledsmerter, Rygsmerter.
Rødme.
Forhøjet urinsyre i blodet.
For lidt natrium i blodet, For meget fedt i blodet, Forhøjet calcium i blodet.
Koordinationsbesvær, Ændring i hudens følesans.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Søvnighed.
Svimmelhed.
Synsforstyrrelser.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Angst, Forvirring.
Rejsningsproblemer.
Besvimelsesanfald, Lavt blodtryk.
Muskelkramper.
Tinnitus.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Vækst af tandkødet.
Leverbetændelse.
Blodprop i hjertet.
Ikke kendt.Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

Desuden kan der være bivirkninger fra hvert af indholdsstofferne amlodipin og valsartan.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

Særlige advarsler

  • Der kan forekomme blodtryksfald efter første dosis.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt, og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed.
  • Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

et er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Ved samtidig behandling med simvastatin (kolesterolsænkende), bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg i døgnet på grund af øget risiko for bivirkninger.
  • Diltiazem (hjertemiddel), itraconazol (svampemiddel) samt visse midler mod HIV kan øge virkningen af Amlodipin/valsartan "Stada".
  • NSAID (midler mod gigt og smerter), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Amlodipin/valsartan "Stada".
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjet kaliumindhold i blodet.
  • Amlodipin/valsartan "Stada" øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Amlodipin/valsartan "Stada".
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med ciclosporin eller tacrolimus (midler mod afstødning af organer efter transplantation), da disse muligvis kan øge virkningen af Amlodipin/valsartan "Stada".
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Valsartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Amlodipin virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvider blodkarrene sig, så blodtrykket falder, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges.
  • Virkningen varer i ca. 24 timer.
  • Den længste halveringstid i blodet () er 35-50 timer (amlodipin) og ca. 9 timer (valsartan).

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 5 mg amlodipin (som besilat) og 80 mg valsartan.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 5/80 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 5/80 mg

Andre:

Macrogoler : filmovertrukne tabletter 5/80 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 5/80 mg30 stk. (blister)244,75

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 5/80 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvemørkegul
Mål i mm.8,1 x 8,1
 Vi har desværre pt.ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke

Revisionsdato

on. 3. apr. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI