Virksomme stoffer
Anvendelse
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.
Voksne og børn 6 år og derover
- Dosis fastsættes individuelt af lægen.
- Du tager selv dine indsprøjtninger.
- Ved hver indsprøjtning skal du skifte til et nyt sted inden for det samme hudområde for at nedsætte risiko for at få ændringer i fedtvævet og fordybninger i huden.
- Dosis bør tages kort tid før et måltid, men kan om nødvendigt tages kort tid efter.
- Bemærk: Cylinderampullen er beregnet til anvendelse i ClickSTAR®, som er en særlig insulin flergangspen.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Lavt blodsukker. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Reaktioner på indstiksstedet. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Overfølsomhedsreaktioner. |
Ikke kendt. | Forhøjet blodsukker. |
For stor dosis i forhold til behovet:
- Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe.
- Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker.
- En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon.
- Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
Apidra® skal anvendes med forsigtighed:
- Alkohol kan øge virkningen af insulin.
- Du bør kontakte din læge før rejse mellem forskellige tidszoner, da du evt. skal indtage insulin og mad på andre tidspunkter end sædvanligvis.
- Anden samtidig sygdom, især infektioner og feber, forøger normalt behovet for insulin.
- Hvis du samtidig har sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel, nyrer eller lever, eller er ældre kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
- Hvis du skifter til en anden type insulin, kan det medføre, at de sædvanlige tidlige advarselssymptomer på nedsat sukkerniveau i blodet (hypoglykæmi) kan ændres eller blive mindre udtalte end de med den tidligere insulin.
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel.
Typiske fejl:
- Forveksling af dosis mellem hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Medfører alvorligt for lavt blodsukker og der er set tilfælde af insulinshock
- Forveksling af morgen- og aftendosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker
- Der gives dobbelt dosis. Medfører alvorligt for lavt blodsukker.
NB! Brug kun hurtigtvirkende insulin i forbindelse med et måltid.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
- MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan øge virkningen af Apidra®.
- Store doser binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Apidra®.
- Ved samtidig brug af visse midler mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere) kan der opstå for lavt blodsukker.
- Pioglitazon (diabetes 2) kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Behandling kan fortsættes under graviditet efter aftale med lægen. Da insulinbehovet ofte ændres under graviditeten, er det vigtigt med hyppige kontrolbesøg hos lægen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
- Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
- Virkningen indtræder ca. 15 minutter efter indsprøjtning under huden. Den er kraftigst efter ca. 1 time og varer ca. 5 timer, afhængig af dosis.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
Injektionsvæske i cylinderampul skal bruges sammen med en af flg. penne:
- Pen med doseringsintervaller på 0,5 enheder:
- Penne med doseringsintervaller på 1 enhed:
- ClikSTAR®
- Tactipen®
- Autopen® 24
- AllStar
- AllStar PRO.
- Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
Holdbarhed
- Insulin, som ikke er taget i brug:
- Opbevares i køleskab (2-8°C).
- Må ikke placeres for tæt på køleelementerne i køleskabet.
- Injektionsvæske, som har været frosset, må ikke anvendes.
- Insulin, som er i brug:
- Må ikke opbevares i køleskab.
- Kan opbevares i højst 4 uger ved stuetemperatur (under 25°C).
- Må ikke udsættes for ekstremt høje temperaturer eller direkte sollys.
- Insulinen må ikke anvendes, hvis den er uklar.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Konservering:
Metacresol :
injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/mlAndre:
Natriumchlorid :
injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/mlPolysorbat 20 :
injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/mlSterilt vand :
injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/mlTrometamol :
injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml,
injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/ml
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
| (Recept) Genordn. J | injektionsvæske, opl. 100 Enheder/ml | 10 ml | 246,70 |
| (Recept) Genordn. J | injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml | 5 x 3 ml | 358,85 |
| (Recept) Genordn. J | injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml | 5 x 3 ml (2care4) | 318,65 |
| (Recept) Genordn. J | injektionsvæske, opl. i pen 100 Enheder/ml | 5 x 3 ml (Orifarm) | 317,30 |
| (Recept) Genordn. J | injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 Enheder/ml | 5 x 3 ml | 358,85 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
ti. 29. mar. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|