Annonce

Ascorbinsyre "Pascoe"

A11GA01

Ascorbinsyre ”Pascoe” er et middel mod mangel på C-vitamin.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ascorbinsyre ”Pascoe” anvendes til behandling af:

Anvendes kun på sygehus.

Doseringsforslag

Findes som koncentrat til injektions- og infusionsvæske, der efter fortynding indsprøjtes i en blodåre.

Voksne

  • Sædvanligvis 500-1.000 mg i døgnet.
  • Højst 7.500 mg i døgnet.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Overfølsomhedsreaktioner.
Kredsløbsforstyrrelser.

* Fordøjelsesbesvær (kvalme, opkastning, diarré) ses ved høje doser.

** For meget oxalat i urinen ses ved høje doser, og der kan dannes nyresten, hvis urinen bliver sur.

*** Kredsløbsforstyrrelser (fx svimmelhed, kvalme, hovedpine, nedsat syn) ses forbigående.

**** Vanddrivende virkning ses ved doser på 600 mg og derover i døgnet.

Bør ikke anvendes

Ascorbinsyre ”Pascoe” bør ikke anvendes ved:

  • For meget oxalat i urinen.
  • Nyresten med calciumoxalat.
  • Ophobning af jern i kroppen (jernforgiftning).
  • Den arvelige blodmangel-sygdom glucose‑6‑phosphat‑dehydrogenase-mangel (G6PD-mangel).

Særlige advarsler

Ascorbinsyre ”Pascoe” skal anvendes med forsigtighed ved:

Nyresten

  • Hvis du tidligere har haft nyresten, bør du få højst 100-200 mg C-vitamin i døgnet. Højere doser af Ascorbinsyre ”Pascoe” vil medføre risiko for, at du får nyresten med calciumoxalat,

Åndedrætsbesvær

  • Hvis du tidligere har haft åndedrætsbesvær, fx KOL, vil du ikke blive behandlet med meget høje doser Ascorbinsyre ”Pascoe”, fordi der vil være risiko for åndenød.

Påvirkning af analyseresultater

  • Under behandling med Ascorbinsyre ”Pascoe” kan en lang række test give forkerte (falske) resultater ved bestemmelse af, fx:
    • Glucose
    • Urinsyre
    • Kreatinin
    • Blod i afføringen
    • Blodglucose hos patienter med diabetes.

Natriumindhold

  • 1 hætteglas (7.500 mg ascorbinsyre) indeholder natrium svarende til ca. 2,5 g natriumchlorid.
  • Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse lægemidler, fx acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), jern, visse midler mod kramper, p-piller og tetracycliner har indflydelse på virkningen af Ascorbinsyre ”Pascoe”.
  • Høje doser af Ascorbinsyre ”Pascoe” kan nedsætte virkningen af visse blodfortyndende midler. INR bør derfor kontrolleres hyppigere, hvis du får høje doser Ascorbinsyre ”Pascoe” sammen med warfarin (blodfortyndende middel).
  • Samtidig brug af høje doser Ascorbinsyre ”Pascoe” og deferoxamin (middel mod jernforgiftning) kan forværre jernforgiftningen. Anvendes med forsigtighed afhængig af hjertefunktionen.
  • Erfaring savnes vedrørende samtidig kemoterapi eller strålebehandling. Derfor bør Ascorbinsyre ”Pascoe” tages med mindst 24 timers forskydning.
  • Ascorbinsyre ”Pascoe” forstærker virkningen af dobutamin (hjertestimulerende middel), og virkningen af dobutamin bør derfor kontrolleres løbende under behandlingen.
  • Hvis du er organtransplanteret og i behandling med ciclosporin, kan virkningen af ciclosporin falde under behandling med Ascorbinsyre ”Pascoe, og derfor bør virkningen af ciclosporin kontrolleres løbende under behandlingen.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Doping

Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • C-vitamin (ascorbinsyre) er et vandopløseligt vitamin, som ikke oplagres i kroppen. Tilførsel af vitaminet er derfor nødvendig, for at mange af organismens livsvigtige processer kan forløbe normalt, fx immunforsvar og dannelse af aminosyrer.
  • Halveringstiden () i blodet er ca. 2 timer.

Håndtering og holdbarhed

  • Opbevares beskyttet mod lys.

Lægemiddelformer

Koncentrat til injektions-/infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 150 mg ascorbinsyre.

Hjælpestoffer

Andre:

Natriumhydrogencarbonat : konc. til injektions- og infusionsvæske, opl. 150 mg/ml
Sterilt vand : konc. til injektions- og infusionsvæske, opl. 150 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)konc. til injektions- og infusionsvæske, opl. 150 mg/ml50 ml622,65

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

fr. 18. mar. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 19. september 2022.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI