Annonce

Atropin "DAK"


Producent: Takeda Pharma

Indeholder
Atropin "DAK" er et middel med virkning på det automatiske (autonome) nervesystem.

Virksomme stoffer
Atropin

Anvendelse

Atropin "DAK" anvendes

  • til at nedsætte produktionen af spyt og slim fra luftvejene, fx før bedøvelse forud for operation
  • ved tilstande, hvor hjertet slår for langsomt
  • ved visse forgiftninger.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.

  • Dosis er individuel og afhænger af formålet med behandlingen.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Forstoppelse, Mundtørhed, Synkebesvær
Rødme, Tør hud
Vandladningsbesvær
Synsforstyrrelser
Almindelige (1-10%)
Feber
Hjerterytmeforstyrrelser, Hurtig puls
Forvirring, Hallucinationer, Hukommelsesbesvær, Uro og rastløshed
Sjældne (0,01-0,1%)
Kramper, Psykoser, Sløvhed
Allergiske reaktioner

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • visse former for grøn stær (snævervinklet glaukom)
  • mellemgulvsbrok eller mavemundsforsnævring
  • forstørret prostata, da vandladningen kan gå helt i stå.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Mængden af mælk nedsættes, og der er risiko for bivirkninger hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.


Virkning
  • Virker ved at ophæve virkningen af acetylkolin, som er et signalstof i det automatiske (autonome) nervesystem.
  • Acetylkolin øger bl.a. spytproduktionen og nedsætter hjerterytmen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 4 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg atropinsulfat.





Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) øger virkningen af Atropin "DAK".
  • Atropin "DAK" nedsætter virkningen af pilocarpin (øjenmiddel).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, opl.1 mg/ml 10 x 1 ml 165,10

Substitution
injektionsvæske, opl. 1 mg/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI