Annonce

Baclofen "Nordic Prime"


Producent: Parallelimport

Indeholder
Baclofen "Nordic Prime" er et muskelafslappende middel.

Virksomme stoffer
Baclofen

Anvendelse

Baclofen "Nordic Prime" anvendes ved kroniske spastiske tilstande med spændte, stive muskler som følge af sygdom i centralnervesystemet.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Dosis er individuel.

  • Voksne og børn over 30 kg. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 5 mg 3 gange i døgnet. Herefter øges dosis gradvist i løbet af de næste uger til vedligeholdelsesdosis: 30-80 mg i døgnet.
  • Børn under 30 kg. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,3 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 doser, evt. gradvis stigning hver uge til højst 40 mg i døgnet for børn under 8 år eller højst 60 mg for børn over 8 år.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. behandling af børn under 1 år.
  • Bør indtages i forbindelse med et måltid.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Kvalme
Sløvhed, Søvnighed
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Træthed
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Mundtørhed, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Lavt blodtryk, Nedsat effekt af hjertets pumpefunktion, Nedsat vejrtrækning
Muskelsmerter, Muskelsvaghed
Besvær med at styre arme og ben, Depression, Forvirring, Hallucinationer, Hovedpine, Mareridt, Opstemthed(eufori), Rysten, Svimmelhed, Søvnforstyrrelser
Hududslæt, Øget svedtendens
Hyppig vandladning, Smertefuld vandladning, Ufrivillig vandladning
Synstab, Ufrivillige øjenbevægelser, Uskarpt syn
Ikke almindelige (0,1-1%)
Væskeophobning i fx arme og ben
Impotens
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverpåvirkning, Mavesmerter
Besvimelsesanfald, Talebesvær, Ufrivillige langsomme bevægelser, Ændring i hudens følesans, Øget risiko for kramper
Manglende vandladning
Tinnitus
Meget sjældne (under 0,01%)
Lav legemstemperatur
Ikke kendt
Abstinenser
Langsom puls
Forhøjet blodsukker
Forværret parkinsonisme
  • Bemærk: Risiko for udvikling af en alvorlig tilstand med feber og bevidsthedssløring sammen med flere af de ovennævnte bivirkninger (malignt neuroleptikasyndrom) ved pludselig afbrydelse af indsprøjtning i rygmarvsvæsken. Denne sjældne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.


Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker på centralnervesystemet ved at hæmme de nerveimpulser, der går fra musklerne til hjernen. Disse impulser er ofte forøgede ved spastiske tilstande.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-4 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg baclofen.



Særlige advarsler
  • Ved ophør af behandlingen skal dosis nedsættes gradvis.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
    • konfusion
    • mavesår
    • epilepsi
    • Parkinsons sygdom
    • psykiske sygdomme
    • dårligt fungerende lunger.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midler mod depression (tricykliske antidepressiva) kan øge virkningen af Baclofen "Nordic Prime".
  • Baclofen "Nordic Prime" kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk.
  • Ved samtidig brug af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) øges bivirkningerne (bl.a. konfusion, hallucinationer, hovedpine, kvalme og uro).
  • Ved samtidig behandling med Baclofen "Nordic Prime" og midler, der påvirker centralnervesystemet (fx alkohol eller andre muskelafslappende midler), kan der opstå øget træthed.
  • Der kan ses forværring af spastiske symptomer ved anvendelse af Baclofen "Nordic Prime" sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved denne kombination.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter25 mgNordic Prime 50 stk. (blister) 171,00

Substitution
tabletter 25 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI