Annonce

Bendamustinhydrochlorid "Intas"


Producent: Accord

Indeholder
Bendamustinhydrochlorid "Intas" er et celledræbende middel (alkylerende middel).

Virksomme stoffer
Bendamustin

Anvendelse

Bendamustinhydrochlorid "Intas" anvendes til behandling af visse former for kræft, bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er en særlig form for kræft i blodet, og lymfeknudekræft.

Anvendes kun på sygehus.


Doseringsforslag

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.

  • Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Feber, Træthed
Kvalme, Opkastning
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Hovedpine
Betændelse i slimhinder
Infektioner
Forhøjet kreatinin i blodet, Forhøjet urinstof i blodet
Almindelige (1-10%)
Kulderystelser, Nedsat appetit, Smerter
Diarré, Forhøjet galdefarvestof, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Mundbetændelse
Forhøjet blodtryk, Hjertebanken, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk, Nedsat vejrtrækning
Blodmangel, Blødning
For lidt kalium i blodet, Væskemangel
Svimmelhed, Søvnløshed
Hudreaktioner, Hårtab, Nældefeber
Allergiske reaktioner
Udebleven menstruation
Ikke almindelige (0,1-1%)
Væskeophobning i hjertesækken
Akut leukæmi, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Sjældne (0,01-0,1%)
Kredsløbschok
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Søvnighed, Talebesvær
Betændelse i huden, Rødme
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Blodforgiftning
Meget sjældne (under 0,01%)
Antikolinerge symptomer – fx mundtørhed og manglende vandladning samt forhøjet tryk i øjnene
Blødning i mave-tarmkanalen
Arvæv i lungerne, Blodprop i hjertet, Hjertesvigt, Årebetændelse
Besvær med at styre arme og ben, Hjernebetændelse, Nervebetændelse fx på arme og ben, Ændring i hudens følesans
Samtidig svigt af to eller flere organer
Nedsat evne til at få børn
Ikke kendt
Dårligt fungerende lever
Blødning i lungerne, Lungebetændelse
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer
Nyresvigt

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Bendamustinhydrochlorid "Intas" har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlyse, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlyse, og i dette tilfælde skal man søge læge.


Bør ikke anvendes

Bendamustinhydrochlorid "Intas" bør ikke anvendes

  • ved meget dårligt fungerende knoglemarv
  • hvis du har en alvorlig infektion
  • hvis du inden for den seneste måned har gennemgået en større operation
  • hvis du for nyligt er blevet vaccineret mod gul feber.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende sikker prævention både før og under behandlingen.

Mandlige patienter skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.

Fertilitet hos mænd

Mænd bør overveje at få opbevaret sæd i en sædbank før behandlingsstart.



Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker bl.a. ved at inaktivere DNA (cellens genetiske kode). Dette medfører, at celledelingen hæmmes, samt at den genetiske funktion og hermed styringen af cellens omsætning ødelægges.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 30 minutter.


Lægemiddelformer

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 100 mg bendamustinhydrochlorid.



Særlige advarsler

Bendamustinhydrochlorid "Intas" skal anvendes med forsigtighed

  • ved dårligt fungerende knoglemarv
  • hvis du har haft hudreaktioner eller andre reaktioner i forbindelse med tidligere behandling med Bendamustinhydrochlorid "Intas".

Nedsat leverfunktion

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A pulver til konc. til infusionsvæske, opl.2,5 mg/ml 5 x 10 ml 2.316,10
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A pulver til konc. til infusionsvæske, opl.2,5 mg/ml 5 x 40 ml 4.183,90



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI