Annonce

Bettamousse


Producent: Parallelimport

Indeholder
Bettamousse er et stærktvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer
Betamethason-17-valerat

Anvendelse

Bettamousse anvendes til eksem og psoriasis i hårbunden.


Doseringsforslag

Findes som kutanskum til hårbunden.

Voksne og børn over 6 år

  • En mængde skum højst på størrelse med en golfbold indgnides i hårbunden 1-2 gange i døgnet i højst 4 uger.



Bemærk:

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.


Mulige bivirkninger
Bivirkningerne kan optræde hyppigere ved anvendelse af forbinding:
Almindelige (1-10%)
Brændende fornemmelse i huden, Hudkløe
Ikke almindelige (0,1-1%)
Sløret syn
Meget sjældne (under 0,01%)
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon*
Hårtab
Allergiske reaktioner

* Bivirkninger, som kan forekomme efter langvarig brug af midlet eller ved behandling af store hudområder. Dette gælder især hos børn og nyfødte.

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.


Bør ikke anvendes
  • Bettamousse bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektioner i hovedbunden, medmindre infektionen behandles samtidig.
  • Bør ikke anvendes ved dermatitis i hovedbunden hos børn under 6 år.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning

Virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.



Lægemiddelformer

Kutanskum. 1 g indeholder 1 mg betamethason (som 17-valerat).



Særlige advarsler
  • Midlet må kun anvendes til børn under 6 år i specielle tilfælde.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger, som man ellers kun ser med fx binyrebarkhormon-tabletter. Det kan bl.a. dreje sig om knogleskørhed, grå stær, øget tendens til infektioner samt væskeophobning i kroppen og ændret fedtfordeling med måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
  • Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet.
  • Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for varige skader på øjnene.
  • Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.   

  • Binyrebarkhormoner indtaget i store doser (systemisk) kan nedsætte virkningen af tabletbehandling mod sukkersyge.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted kutanskum1 mg/g2care4 100 g Udgået 31-12-2018



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI