Annonce

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz", komb.

D05AX52

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz" er et hudmiddel mod psoriasis. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz" anvendes til behandling af psoriasis.

Doseringsforslag

Findes som salve.

Voksne

  • Påsmøres 1 gang i døgnet i 4 uger.

Bemærk: 

  • Højeste daglige dosis er 15 g, dvs. at en 60 g beholder bør vare i mindst 4 dage. 
  • Bør ikke anvendes i ansigtet.
  • Det samlede kropsareal, der behandles, må ikke være større end 30%.  
  • Erfaring savnes vedr. børn.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Afskalning af huden, Hudkløe.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i huden, Betændelse i hårsæk, Rødme.
Forværret psoriasis.
Smerter.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forværrede og tilbagevendende symptomer.
Overfølsomhed.
Ikke kendt.Sløret syn.

* Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Salven må ikke anvendes i ansigtet.
  • Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz" må ikke anvendes, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne.
  • Bør ikke anvendes ved visse former for psoriasis (erythrodermisk, eksfoliativ og pustuløs psoriasis)
  • Bør ikke anvendes ved kendte forstyrrelser i calciumstofskiftet.
  • Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz" må ikke anvendes ved andre hudtilstande forårsaget af virus (fx herpes eller skoldkopper), bakterier, svampe og parasitter, medmindre infektionen samtidig behandles.
  • Midlet må heller ikke anvendes, hvis du har visse andre hudsygdomme relateret til tuberkulose, tynd hud, lyse streger i huden, skørhed i hudens kar, fiskehud, sår på huden, allergiske hudreaktioner, rosacea og akne.

Særlige advarsler

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz" skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer:

  • Hænderne skal vaskes, når man er færdig med påsmøringen.
  • Hvis hænderne behandles, bør man benytte bomuldshandsker efter påsmøringen.
  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Samtidig behandling med andre præparater med binyrebark skal undgås.
  • Tildækket under plastre eller bandager eller på større hudområder, på slimhinder eller i hudfolder bør undgås.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker mod psoriasis på grund af såvel betamethason (binyrebarkhormon) som calcipotriol (D-vitamin). Betamethason dæmper vævsreaktionen, og calcipotriol hæmmer den øgede celledeling, som ses i hudens hornlag ved psoriasis.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

  • Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.
  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 1 år.

Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 50 mikrogram calcipotriol og 0,5 mg betamethason (som dipropionat).

Hjælpestoffer

Andre:

Paraffin, hvid blød : salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g
Oleylalkohol : salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g
Paraffinolie : salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g
Tocopherol (E307) : salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g15 g153,05
(Recept)salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g30 g227,25
(Recept)salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g60 g436,30
(Recept)salve 50 mikrog/g+0,5 mg/g120 g813,95

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

on. 15. jan. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI