Annonce

Captopril "Stada"


Producent: STADA Nordic

Indeholder
Captopril "Stada" er et middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt. ACE-hæmmer.

Virksomme stoffer
Captopril

Anvendelse

Captopril "Stada"anvendes

  • mod forhøjet blodtryk
  • ved hjertesvigt
  • til at forebygge hjertesvigt efter blodprop i hjertet.
  • til at forebygge nyreskade hos diabetikere med protein i urinen.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Forhøjet blodtryk

  • Sædvanligvis 25-50 mg i døgnet, fordelt på 1-2 doser
  • Dosis kan øges til 150 mg i døgnet.

Hjertesvigt

  • Sædvanligvis 6,25 mg 2 gange i døgnet
  • Dosis kan øges til 25-50 mg 2 gange i døgnet under nøje kontrol af især blodtrykket.

Forebyggende efter blodprop i hjertet

  • Sædvanligvis 6,25 mg 1-2 gange i døgnet
  • Dosis kan øges til 25 mg 3 gange i døgnet.

Forebyggelse af nyreskade hos diabetikere

  • 75-100 mg i døgnet fordelt på 2 doser.

Børn og unge. 0,15-0,3 mg pr. kg legemsvægt.

Bemærk:

Dosis skal nedsættes til ældre og ved dårligt fungerende nyrer.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-40 ml/min)



Mulige bivirkninger
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer, der samtidig er i behandling med et vanddrivende middel, komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige (1-10%)
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Hoste, Åndenød
Svimmelhed, Søvnforstyrrelser
Hudkløe, Hududslæt, Hårtab
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hjertekrampe, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Lavt blodtryk
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Sjældne (0,01-0,1%)
Ændring i hudens følesans
Påvirkning af nyrerne
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Leverpåvirkning, Mavesår
Allergisk lungebetændelse, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hjertestop, Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For lidt natrium i blodet, For meget kalium i blodet, Lavt blodsukker, Udvikling af bryster hos mænd
Ledsmerter
Besvimelsesanfald, Depression, Forvirring
Alvorlig hudreaktion, Hududslæt med blæredannelse, Overfølsomhed over for sollys
Impotens
Sløret syn

Bør ikke anvendes

Hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed, bør midlet ikke anvendes.


Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes. hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk.


Virkning
  • Virker ved at hæmme det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder.
  • Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
  • Hos personer med diabetes hæmmer midlet udskillelsen af protein i urinen og forsinker derved udviklingen af nyresygdom.
  • Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og er maksimal efter 1-1,5 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 12,5 mg (delekærv), 25 mg (krydskærv) eller 50 mg (krydskærv) captopril.



Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:

  • forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
  • bindevævssygdomme
  • skrumpelever og/eller vand i bughulen
  • øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader
  • tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
  • Dosis skal nedsættes hos ældre.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Kombinationspræparatet sacubitril/valsartan må ikke anvendes sammen med Captopril ”Stada”, og der skal være mindst 36 timer mellem behandling med de to præparater.
  • NSAID og acetylsalicylsyre i smertestillende doser (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Captopril "Stada" og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
  • Captopril "Stada" øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Samtidig behandling med kalium, kaliumbesparende diuretika (vanddrivende), trimethoprim/sulfamethoxazol (antibiotika) eller ciclosporin (middel mod afstødning af organer ved transplantation) kan øge mængden af kalium i blodet.
  • Samtidig behandling med allopurinol (middel mod urinsyregigt) kan give alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
  • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
  • Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Ved samtidig brug af midler mod diabetes (sukkersyge) skal du jævnligt kontrollere dit blodsukker.
  • Ved samtidig behandling med everolimus (celledræbende middel) eller sirolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantationer) er der øget risiko for allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter12,5 mg
Pris i kr. 223,00
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter25 mg
Pris i kr. 223,00
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke tabletter50 mg
Pris i kr. 122,30

Substitution
tabletter 50 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI