Annonce

Cefuroxim "B. Braun"


Producent: B. Braun Medical

Indeholder
Cefuroxim "B. Braun" er et antibiotikum. Cefalosporin.

Virksomme stoffer
Cefuroxim

Anvendelse

Cefuroxim "B. Braun" anvendes til behandling af alvorlige infektioner med bakterier, som kan påvirkes af cefuroxim, fx flg. infektioner ved allergi over for penicilliner:

  • Alvorlige urinvejsinfektioner
  • Alvorlig lungebetændelse.

Anvendes kun på sygehus.


Doseringsforslag

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.

  • Voksne og børn med legemsvægt over 40 kg. 750-1.500 mg 3 gange i døgnet.
  • Børn med legemsvægt under 40 kg. 30-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-4 doser.

Bemærk:

  • Ved alvorlige infektioner kan dosis forøges.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-20 ml/min)



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Leverpåvirkning
Ubehag og årebetændelse ved indstiksstedet
Ikke kendt
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Svampeinfektion
Tyktarmsbetændelse, Tyktarmsbetændelse pga. Clostridioides difficile
Medicinfremkaldt feber
Alvorlig hudreaktion
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Betændelsestilstand i nyren, Påvirkning af nyrerne
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Karbetændelse

Bør ikke anvendes

Cefuroxim "B. Braun" bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for andre cefalosporiner.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Kan anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde.
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1,5 time.


Lægemiddelformer

Pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning. 1 tokammerpose indeholder 750 mg eller 1,5 g cefuroxim (som natriumsalt).



Særlige advarsler

Cefuroxim "B. Braun" skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Cefuroxim "B. Braun" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning.
  • Svær overfølsomhed over for penicilliner og penicillinlignende midler pga. risiko for krydsallergi.
  • Natriumindhold:
    • 1 tokammerpose med 750 mg pulver indeholder natrium svarende til ca. 100 mg natriumchlorid.
    • 1 tokammerpose med 1,5 pulver indeholder natrium svarende til ca. 200 mg natriumchlorid.
    • Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) øger virkningen af Cefuroxim "B. Braun".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 24 x 50 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke pulver og solvens til infusionsvæske, opl.1,5 g
Pris i kr. 2.613,15
Pakning 24 x 50 ml
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A
Dispenseringsform og styrke pulver og solvens til infusionsvæske, opl.750 mg
Pris i kr. 2.309,70



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI