Annonce

Clinoleic, komb.


Producent: Baxter

Indeholder
Clinoleic er kunstig ernæring til indsprøjtning. Fedtstoffer.

Virksomme stoffer
Glycerol
Olivenolie, renset
Sojaolie
Æg-phospholipider

Anvendelse

Clinoleic anvendes ved behov for fedtstoffer.


Doseringsforslag
Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.

Dosis er individuel og afhænger af patientens ernæringsbehov. Sædvanligvis indgives 250 ml over mindst 6 timer.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Kvalme, Opkastning
Lavt blodtryk
Forhøjet blodsukker
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesmerter, Ophobning af galde
Åndenød
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
For meget fedt i blodet
Ikke kendt
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Overfølsomhed
  • Flg. bivirkninger er set med andre kunstige ernæringspræparater til indgivelse i en blodåre:
    • Gulsot
    • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader

    • Allergiske reaktioner
    • Fedtoverbelastningssyndrom, som kan resultere i forhøjet mængde fedt i blodet, feber, infiltration af fedt i leveren, forstørret lever, blodmangel, nedsat antal hvide blodlegemer og blodplader, hæmning af blodets evne til at størkne og koma.
  • Kulderystelser og feber ses især ved for hurtig infusion.

Bør ikke anvendes

Clinoleic bør ikke anvendes ved:

  • Meget dårligt fungerende lever
  • Stærkt forøget mængde fedtstof i blodet
  • Alvorlig ændring i blodets evne til at størkne
  • Ustabil diabetes
  • Choktilstande
  • Blodprop i hjertet.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.


Virkning

Clinoleic er en kilde til energi og vigtige fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne.



Lægemiddelformer

Infusionsvæske, emulsion. 1 l indeholder 200 g fedt (160 g renset olivenolie og 40 g renset sojaolie), 22,5 g glycerol og 12 g æg-phospholipider.



Særlige advarsler

Clinoleic skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Forøget mængde fedtstof i blodet
  • Ændring i blodets evne til at størkne
  • Infusionsvæsken indeholder peanut-, soja- eller æggeprotein. Forsigtighed ved allergi over for disse proteiner.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted infusionsvæske, emulsion200 mg/ml 10 x 100 ml 862,15
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted infusionsvæske, emulsion200 mg/ml 10 x 350 ml 1.881,90



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI