Annonce

Clopixol® Depot

N05AF05

Clopixol® Depot er et depotpræparat mod psykoser.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Clopixol® Depot anvendes til behandling af psykoser.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel.
Voksne. Individuel dosering. Sædvanligvis 200-500 mg hver 2.-4. uge.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Motorisk uro, Søvnighed.
Ufrivillige rykkende bevægelser.
Mundtørhed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Angst, Depression, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Søvnløshed, Uro og rastløshed.
Synsforstyrrelser, Uskarpt syn.
Tilstoppet næse, Åndenød.
Gangforstyrrelser, Hovedpine, Hukommelsesbesvær, Rysten, Ufrivillige langsomme bevægelser, Unormale drømme, Ændring i hudens følesans.
Kraftesløshed, Smerter, Svimmelhed, Træthed.
Manglende vandladning, Øget urinmængde.
Nedsat sexlyst, Vandladningsbesvær.
Muskelsmerter, Øget muskelspænding.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Opkastning, Øget spytdannelse.
Hudkløe, Øget svedtendens.
Hjertebanken, Hurtig puls.
Vægtøgning.
Øget appetit.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Manglende orgasme, Rejsningsproblemer.
Forvirring, Sløvhed, Talebesvær.
Besvær med at styre arme og ben, Kramper i halsmuskulaturen, Migræne, Parkinsonisme, Ufrivillige bevægelser, Ufrivillige øjenbevægelser, Vedvarende krampe i tyggemusklen.
Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Besvimelsesanfald, Lavt blodtryk.
Lav legemstemperatur.
Kramper, Nedsat muskelspænding.
Leverpåvirkning.
Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Langvarig smertefuld erektion, Udebleven menstruation, Udvikling af bryster hos mænd.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed.
Påvirkning af ekg.
For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Nedsat følsomhed over for glucose.
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Blodprop i de dybe vener.
Leverbetændelse.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

  • Pludselig uforklarlig død er forekommet.
  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.

Bør ikke anvendes

Ved svækket bevidsthed, ved kredsløbskollaps samt ved forandringer i blodets sammensætning bør midlet ikke anvendes.

Særlige advarsler

  • Forsigtighed:
    • Til ældre
    • Ved hjerte-karsygdom
    • Ved sygdom i hjernen
    • Ved tendens til kramper.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Antipsykotika kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Terbinafin (svampemiddel) og visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) øger virkningen af Clopixol® Depot.
  • Clopixol® Depot øger virkningen af tricykliske antidepressive midler og codein (middel mod smerter og hoste).
  • Det kan være nødvendigt, at justere doseringen af begge midler ved samtidig brug af midler mod psykoser og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva).
  • Clopixol® Depot nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) og dopamin (middel mod kredsløbssvigt).
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forskyde kroppens væske- og saltbalance.
  • Atropin (middel med virkning på det automatiske (autonome) nervesystem), tricykliske antidepressive midler og antihistaminer (midler mod allergi) øger risikoen for bivirkninger.
  • Clopixol® Depot øger den søvndyssende virkning af sovemidler, beroligende midler, antihistaminer og smertestillende midler.
  • Samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet bør om muligt undgås. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
  • Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen ved psykoser kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 20 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 200 mg zuclopenthixoldecanoat.

Hjælpestoffer

Andre:

Triglycerider (middelkædede) : injektionsvæske, opl. 200 mg/ml, injektionsvæske, opl. 200 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektionsvæske, opl. 200 mg/ml10 x 1 ml398,00
(Recept)injektionsvæske, opl. 200 mg/ml10 x 1 ml409,30

Substitution

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

injektionsvæske, opl. 200 mg/ml
Cisordinol Depot LundbeckZuclopenthixoldecanoat, injektionsvæske, opl. 200 mg/ml

Foto og identifikation

Revisionsdato

fr. 30. aug. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. juni 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI