Annonce

Cloprinex

N05AH02

Cloprinex er et middel mod psykoser.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Cloprinex anvendes til behandling af skizofreni, hvor behandling med andre midler mod psykoser ikke har haft den ønskede virkning eller ikke kan tåles.
  • Midlet anvendes desuden ved psykotiske forstyrrelser i forbindelse med Parkinsons sygdom, hvis anden behandling ikke har haft virkning eller har medført for alvorlige bivirkninger.
  • Anvendes også til behandling af unormale muskelbevægelser eller muskelstivhed, som kan optræde som bivirkning ved nogle lægemidler, bl.a. visse lægemidler mod psykoser.
  • Recept på Cloprinex må kun udskrives af psykiatere eller speciallæger i nervesystemet og dets sygdomme (neurologer).

Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Skizofreni:

  • Voksne. 1. dag: 12,5 mg 1-2 gange. 2. dag: 25-50 mg evt. fordelt på 2 doser. Dosis kan øges gradvis med 25-50 mg i døgnet og med 1-3 dages intervaller til 300 mg i døgnet.
    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at øge dosis yderligere (med 50-100 mg med 1 uges interval) til maksimalt 900 mg i døgnet.
  • Til ældre over 60 år bør startes med 12,5 mg, og dosis kan øges gradvis med højst 25 mg i døgnet.
    Døgndoser over 200 mg bør fordeles på 2 doser.

Psykotiske forstyrrelser ved Parkinsons sygdom og ved unormale muskelbevægelser:

  • Begyndelsesdosis. Højst 12,5 mg i døgnet. Dosis kan øges gradvis med 12,5 mg om ugen til 50-100 mg i døgnet, som bør tages om aftenen.
  • Bemærk: Ved ophør skal dosis gradvis sættes ned med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved pauser på over 48 timer skal der igen startes med begyndelsesdosis.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-50 ml/min)

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hurtig puls.
Forstoppelse, Øget spytdannelse.
Sløvhed, Svimmelhed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Forhøjet antal hvide blodlegemer.
Sløret syn.
Kvalme, Mundtørhed, Opkastning.
Feber, Træthed, Unormal temperaturregulering.
Påvirkning af ekg, Vægtøgning.
Nedsat appetit.
Kramper, Stivhed.
Bivirkninger fra bevægeapparatet, Motorisk uro, Muskelkramper, Rysten, Ufrivillige rykkende bevægelser, Hovedpine.
Manglende vandladning, Ufrivillig vandladning.
Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Forhøjet blodtryk.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Faldtendens.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i hjertets hinder, Hjertebetændelse, Hjerterytmeforstyrrelser.
Betændelse i bugspytkirtlen.
Leverbetændelse, Ophobning af galde.
Diabetes.
Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk, Forvirring, Uro og rastløshed.
Pauser i vejrtrækningen under søvn.
Blodpropper, Kredsløbschok.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hjertestop, Sygdom i hjertemuskulaturen.
Tarmslyng.
Pludselig og uforklarlig død.
Alvorlig ødelæggelse af levercellerne.
For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker, Syreophobning i blodet.
Ufrivillige bevægelser.
Betændelsestilstand i nyren.
Langvarig smertefuld erektion.
Nedsat vejrtrækning, Vejrtrækningsstop.
Ikke kendt.Blodprop i hjertet, Dårligt fungerende hjerteklap, Hjertekrampe.
Alvorlig beskadigelse i tarmen, Hul i tarmen, Manglende blodtilførsel til tarmen, Sår i tarmen, Tyktarmsbetændelse, Udspiling af tyktarmen.
Betændelsestilstand med væskeophobning omkring kroppens organer.
Leverpåvirkning.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Blodforgiftning.
Forandringer i hjernens elektriske aktivitet.
Svær overvægt.
Alvorlig bindevævssygdom, Muskelsvaghed, Nedbrydning af muskelvæv.
Kolinergt syndrom, Pisa syndrom - vedvarende skæv kropsholdning, Ufrivillige muskelsammentrækninger.
Nyresvigt.
Væskesamling i lungehinderne.
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Blodprop i de dybe vener, Karbetændelse, Lavt blodtryk.

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

** Ses oftest i løbet af de første 2 måneders behandling. Dødelige tilfælde er set med ukendt hyppighed.

*** Dødelige tilfælde er set.

**** En samling af forskellige bivirkninger, bl.a. små pupiller og uskarpt syn, øget afgivelse af sved, tårer og spyt, opkastning og diarré samt sammentrækninger af musklerne, forvirring og hjerte-kar påvirkning. Lægemidlet kan desuden i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.

  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved:
    • Stærkt svækket bevidsthed
    • Tarmslyng
    • Dårligt fungerende knoglemarv
    • Dårligt kontrolleret epilepsi
  • Midlet må ikke bruges, hvis man har bestemte former for forandringer i blodbilledet eller hvis man tidligere har fået forandringer i blodbilledet af at tage medicin mod psykoser eller depression.
  • Må ligeledes ikke anvendes, hvis man tidligere har haft sygdom i hjertemuskulaturen i forbindelse med clozapinbehandling.
  • Må ikke bruges, hvis man er påvirket af stoffer eller har en psykose, der skyldes forgiftning eller alkohol.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed:
    • til ældre over 60 år
    • ved sygdom i hjernen
    • ved forstoppelse eller sygdomme i tarmen
    • hvis man har risiko for en bestemt type forstyrrelser af hjerterytmen.
  • På grund af risikoen for alvorlige hjertebivirkninger og påvirkning af knoglemarven (specielt hos børn) skal man regelmæssigt gå til kontrol hos lægen. Hvis man under behandlingen får feber eller andre tegn på infektion (især ondt i halsen) skal man kontakte lægen.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen eller anden påvirkning af hjertet (fx hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, besvimelsesanfald, vejrtrækningsbesvær, uforklarlig træthed), skal man kontakte lægen.
  • Der kan være risiko for stærkt forhøjet niveau af sukker i blodet. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Daglig indtagelse af mere end 10 kopper kaffe under behandlingen øger risikoen for koffeinforgiftning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Fluvoxamin (middel mod depression) øger virkningen af Cloprinex.
  • Omeprazol (middel mod mavesår) kan mindske virkningen af Cloprinex.
  • Epilepsimidler (carbamazepin, phenytoin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Cloprinex.
  • Der er set øget virkning af Cloprinex ved samtidig brug af p-piller.
  • Cloprinex forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler, MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og antihistaminer.
  • Virkningen af blodtryksnedsættende midler kan forøges.
  • Cloprinex kan øge virkningen af tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Cloprinex kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
  • Cloprinex bør ikke tages sammen med depotmidler mod psykoser eller midler, der hæmmer knoglemarven.
  • Samtidig brug af benzodiazepiner (beroligende midler) kan give risiko for vejrtrækningsstop.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
  • Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
  • Halveringstiden I blodet () er gennemsnitlig 12 timer, men ned til 6 timer og op til 26 timer er set.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 100 mg clozapin.

Hjælpestoffer

Andre:

Lactose : tabletter 100 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)tabletter 100 mg100 stk. (blister)685,60

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 100 mg
PrægFC, 3
KærvDelekærv
Farvelysegul
Mål i mm.10 x 10
tabletter 100 mg

Revisionsdato

to. 13. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI