Annonce

Cloriocard


Producent: Sandoz

Indeholder
Cloriocard er et blodpladehæmmende middel.

Virksomme stoffer
Clopidogrel

Anvendelse

Cloriocard anvendes til at forebygge blodpropper i hjernen eller i hjertet hos personer med hjertekrampe, hjerterytmeforstyrrelser eller åreforkalkning.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.



Voksne

Sædvanligvis 1 tablet (75 mg) 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Kan tages med eller uden mad.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mere end 12 timer til tidspunktet for næste dosis.
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Mavesmerter
Blodansamling, Tendens til blødninger
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesår
Hjerneblødning
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans
Småblødninger i hud og slimhinder
Blødning i øjet
Sjældne (0,01-0,1%)
Udvikling af bryster hos mænd
Meget sjældne (under 0,01%)
Alvorlig leversvigt, Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Leverpåvirkning, Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Allergisk lungebetændelse, Blødning i lungerne, Karbetændelse, Lavt blodtryk, Lungebetændelse, Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blodmangel, Blødningstendens
Ledsmerter, Muskelblødning
Forvirring, Hallucinationer
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer, Eksem
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Nyrebetændelse
Ikke kendt
Allergisk blodprop i hjertet, Allergisk hjertekrampe
Lavt blodsukker
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved:

  • aktiv blødning fra fx mave-tarmkanalen.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
  • Virkningen indtræder 3-4 timer efter indtagelse.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 6 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 75 mg clopidogrel.



Særlige advarsler

Forsigtighed ved:

  • allergi over for lægemidlet prasugrel
  • risiko for blødning, fx efter nylig kvæstelse eller kirurgiske indgreb.

Man bør holde op med at tage Cloriocard ca. 5 dage før en planlagt operation.

Fortæl din læge og din tandlæge, hvis du tager Cloriocard.

Indtagelse af grapefrugtjuice bør undgås, da det kan nedsætte virkningen af midlet.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse blodfortyndende midler, visse syrepumpehæmmere (esomeprazol og omeprazol) og svampemidler (fluconazol, itraconazol, ketoconazol og voriconazol) kan nedsætte effekten af Cloriocard og bør så vidt muligt undgås.
  • Rifampicin (antibiotikum) kan forstærke virkningen af midlet.
  • Forsigtighed ved samtidig indtagelse af acetylsalicylsyre (blodfortyndende og smertestillende middel), NSAID (midler mod gigt og smerter), visse antidepressiva (SSRI'er) og bupropion (middel til rygeafvænning).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter75 mg 100 stk. (blister) 46,65

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)

Substitution
filmovertrukne tabletter 75 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI