Annonce

Diazepam "Alternova"

N05BA01

Diazepam "Alternova" er et beroligende middel. Benzodiazepin.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Diazepam "Alternova" anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug.
  • Midlet kan desuden virke muskelafslappende ved fx spasticitet (tilstande med spændte og stive muskler), som skyldes en lidelse i hjernen.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Angst og uro

  • Voksne. Sædvanligvis 2-5 mg 1-3 gange i døgnet. Ved akut uro og abstinensbehandling hos indlagte patienter kan det være nødvendigt med højre doser.
  • Børn 1-3 år. Sædvanligvis 1-2 mg 1-3 gange i døgnet.
  • Børn over 3 år. Sædvanligvis 2-4 mg 1-3 gange i døgnet.
  • Ældre. Sædvanligvis halv voksendosis.

Spastiske tilstande
Sædvanligvis 5-15 mg i døgnet.

Bemærk:

  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Bivirkninger

Alle benzodiazepiner medfører risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt tilvænning (særligt i forhold til den sløvende effekt). Risikoen for afhængighed øges, når dosis og behandlingsvarighed øges.

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sløvhed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Abstinenser, Træthed.
Besvær med at styre arme og ben, Langsomme bevægelser, Rysten.
Forvirring.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Balanceforstyrrelser, Svimmelhed.
Koncentrationsbesvær, Talebesvær.
Hukommelsesbesvær, Muskelsvækkelse.
Nedsat vejrtrækning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Bevidsthedstab.
Hjertesvigt, Langsom puls.
Depression, Følelsesforfladigelse, Nedsat reaktionsevne, Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro.
Impotens, Udvikling af bryster hos mænd.
Besvimelsesanfald, Lavt blodtryk.
Manglende vandladning, Ufrivillig vandladning.
Leverpåvirkning.
Vejrtrækningsstop.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Ikke kendt.Dobbeltsyn, Sløret syn, Synsforstyrrelser, Ufrivillige øjenbevægelser.

* Øget sekret i luftvejene og øget spytdannelse ses især hos børn.

** Ved højere doser er der øget risiko for hukommelsestab i forhold til ting, der er sket, efter man har taget midlet.

*** Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.

Bør ikke anvendes

  • Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes, da tilstanden kan forværres.
  • Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre evt. vejrtrækningsbesvær.
  • Midlet bør desuden ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lunger og alvorlig søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).

Særlige advarsler

  • På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt.
  • Ved ophør af behandlingen skal dosis nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lunger (behandling bør undgås ved meget dårligt fungerende lunger).
  • Ved depression eller angst ifm. depression bør midlet ikke anvendes som eneste behandling, da der kan være risiko for forværring af depressionen.
  • Benzodiazepiner kan anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug eller alvorlige personlighedsforstyrrelser bl.a. pga. en øget risiko for afhængighed og misbrug.
  • Øget risiko for fald hos ældre da midlet kan medføre sløvhed og muskelsvaghed.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever og med forsigtighed ved mindre alvorlige tilfælde af dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midler mod mavesår (esomeprazol, omeprazol) og disulfiram (Antabus®), kan øge virkningen af Diazepam "Alternova".
  • Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Diazepam "Alternova".

Øget risiko for hæmning af centralnervesystemet

Som for andre benzodiazepiner forstærkes midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og hæmning af vejrtrækningen) af:

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes anvendelse under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Ved anvendelse i 3. trimester kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet.

Evt. indhold af benzylalkohol:

Visse lægemiddelformer med diazepam (Stesolid® rektalvæske) indeholder benzylalkohol, og ved høje doser kan der være risiko for bivirkninger på grund af ophobning af benzylalkohol i kroppen.

Læs mere om gravide og medicin.

Amning

Trafik

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling.

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling. Hvis du har epilepsi, skal du udmeldes af donorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

  • Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
  • Virkningen indtræder i løbet af 15-30 minutter (tabletter eller rektalvæske) og efter få minutter (indsprøjtning).
  • Halveringstiden i blodet () er 2-5 døgn, dog længere hos overvægtige.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 2 mg eller 5 mg diazepam.

Hjælpestoffer

Andre:

Lactose : tabletter 2 mg, tabletter 5 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)tabletter 2 mg25 stk. (blister)Udgået 29-06-2020
(Recept)tabletter 2 mg50 stk. (blister)Udgået 01-06-2020
(Recept)tabletter 2 mg100 stk. (blister)Udgået 29-06-2020
(Recept)tabletter 5 mg25 stk. (blister)104,65
(Recept)tabletter 5 mg50 stk. (blister)72,80
(Recept)tabletter 5 mg100 stk. (blister)46,35

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 2 mg
Præg2
KærvDelekærv for nemmere indtagelse
Farvehvid
Mål i mm.8 x 8
 Vi har desværre pt.ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
tabletter 5 mg
Præg5
KærvDelekærv for nemmere indtagelse
Farvehvid
Mål i mm.8 x 8
 Vi har desværre pt.ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke

Revisionsdato

on. 5. aug. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 10. august 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI