Annonce

Digoxin "SAD"


Producent: SAD

Indeholder
Digoxin "SAD" er et middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.

Virksomme stoffer
Digoxin

Anvendelse

Digoxin "SAD" anvendes ved

  • akut og kronisk hjertesvigt
  • hjerterytmeforstyrrelser med uregelmæssig og for hurtig hjertefunktion.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.

Injektionsvæske

  • Dosis beregnes individuelt efter alder, vægt og nyrefunktion.

Nedsat nyrefunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Nedsat appetit, Træthed
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning
Hjerterytmeforstyrrelser, Hurtig puls
Hovedpine
Ikke almindelige (0,1-1%)
Udvikling af bryster hos mænd
Kramper, Nervesmerter, Påvirkning af hjernen, Sløvhed, Svimmelhed
Gulsyn, Sløret syn
Sjældne (0,01-0,1%)
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Alvorlig hudreaktion

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved

  • visse sjældne sygdomme i hjertemusklen
  • visse typer af forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Må kun anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping
Den orale opløsning og injektionsvæsken indeholder alkohol. Anvendelse medfører derfor udelukkelse fra internationale sportsstævner i visse discipliner, fx skydning.
Virkning
  • Virker ved at øge hjertemusklens kraft og få det hurtigt og uregelmæssigt arbejdende hjerte til at slå langsommere. Herved bedres hjertets pumpefunktion.
  • Virkningen indtræder efter 5-10 minutter (indsprøjtning) og 30-60 minutter (tabletter).
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 1-2 døgn.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 250 mikrogram digoxin.



Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved

  • lavt stofskifte
  • for lavt indhold af calcium, magnesium eller kalium i blodet
  • for højt indhold af calcium i blodet
  • blodprop i hjertet.

Alkoholindhold

  • Injektionsvæsken indeholder ca. 10% v/v alkohol. 1 ml injektionsvæske indeholder 0,1 g alkohol, der svarer til ca. 0,8 % af én genstand. Skadelig for alkoholikere.

Nedsat leverfunktion

Dosis bør nedsættes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), amphotericin B (svampemiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), lornoxicam (middel mod gigt og smerter), propafenon (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), spironolacton (vanddrivende), midler mod forhøjet blodtryk (nifedipin og verapamil) og antibiotika (itraconazol, clarithromycin og erythromycin) kan øge virkningen af Digoxin "SAD".
  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin), rifampicin (tuberkulosemiddel), sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel) samt syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium, calcium eller magnesium, nedsætter virkningen af Digoxin "SAD".
  • Ved samtidig behandling med vanddrivende midler kan der forekomme kaliummangel, der øger følsomheden for digoxin. Øget følsomhed forekommer også ved forhøjet koncentration af calcium i blodet.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter virkningen af Digoxin "SAD" og bør undgås.
  • Ginsing kan øge virkningen af Digoxin "SAD".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 1 ml amp
Tilskud  
Udlevering
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske250 mikrog/ml
Pris i kr.



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI